Kreditadvarsel ved mistanke om identitetstyveri
Kreditadvarsel er en markering i CPR om, at du ønsker at advare virksomheder imod, at de yder lån og kredit i dit navn.
Det kan fx være relevant, hvis du har mistet dit pas eller kørekort og er bekymret for, at det vil blive brugt til identitetstyveri.
Virksomheder med en berettiget interesse kan få besked fra CPR om markering om kreditadvarsel.
Når du har indsat en markering om kreditadvarsel i CPR, kan det være sværere for dig at opnå lån eller kredit. Det kan du undgå ved at fjerne markeringen om kreditadvarsel, før du søger om lån eller kredit.
Myndigheder kan også få besked om markering om kreditadvarsel i CPR.
Du skal være fyldt 15 år for at indsætte eller fjerne en kreditadvarsel i CPR.
Hvis du ikke har MitID
Hvis du ikke har MitID, kan du bestille tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig.
Kontakt
Københavns Borgerservice
Telefontider
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 17:00
08:00 - 15:00