Områdefornyelse Bavnehøj
Kvarterplanen for Bavnehøj
Kvarterplanen er en køreplan for områdefornyelsens arbejde og beskriver rammer og mål for udviklingsprojekterne. Den er skrevet i samarbejde med borgere, aktører og brugere i Bavnehøj og godkendt af Borgerrepræsentationen i december 2018.
Bavnehøj ligger som en lille gemt perle, og huser alt fra ældreboliger til kollegier, grønne refleksionsrum til store indendørs skaterbaner. Københavns Borgerrepræsentation har afsat 44 mio. kr. til en 5-årig områdefornyelse i Bavnehøj (2019-2024).
Lyt til Det Gemte Kvarter
Lydvandringen ’Det Gemte Kvarter’ tager dig i 20 afsnit med rundt blandt beboere, kunstnere, ildsjæle og kendere af kvarteret til Bavnehøjs skjulte perler og fortæller historier fra det københavnske arbejderkvarter.
Gå med på opdagelse i Københavns mest gemte kvarter. Du kan tage hele turen gennem Bavnehøj eller vælge at lytte til afsnittene fra et af de tre temaer.
Lyt med her
Aktivitetspuljen - Puljeprojekter der er blevet støttet af områdefornyelsen
Bavnehøj Allé-projektet – Forbindelse og mødested
Anlægsprojektet på Bavnehøj Allé vil styrke mødesteder og forbindelser i kvarteret. Lokale beboere og aktører har været med til at udvikle Bavnehøj Allé-projektet helt fra de indledende borger- og arbejdsgruppemøder til de afsluttende workshops med rådgivere og landskabsarkitekter. Anlægsprojektet gik i jorden efteråret 2024 og vil stå færdigt i slutningen af 2025.
Projektet vil bidrage med:
- En ny kvartersplads for enden af Bavnehøj Allé, som skal invitere til ophold og samvær for beboere og besøgende i Bavnehøj. Pladsen bliver kun for gående og cyklister, da bil- og bustrafik vil blive ledt udenom og ned ad Tranehavevej.
- En ny, permanent indgang for gående og cyklister ved Vestre Kirkegård fra Sjælør Boulevard som erstatter for den nuværende, midlertidige indgang ved Sankt Annæ Gymnasium.
- En synligere forbindelse for gående og cyklister på tværs af kirkegården med ny belysning.
- Renoverede fortove og veje på Bavnehøj Allé og nye, mindre opholdssteder og blomstrende beplantning på alléens midterrabat.
Har du spørgsmål til projektet, skriv til Tilsyn på mail: bavnehoej-anlaegsprojekt@kk.dk
Kontakt
Områdefornyelsen Bavnehøj
Enghavevej 82B