Vejprojekt på Thorsgade, Odinsgade og P. D. Løvs Allé på Nørrebro

Vi renoverer Thorsgade, Odinsgade og P.D. Løvs Alle med ny vejbane og fortove, samt gør klar til nye træer.
Anlægsarbejdet er planlagt til at begynde i maj 2024. Vi forventer, at strækningen er færdig ved udgangen af 2024.
Her arbejder vi på Thorsgade, Odinsgade og P. D. Løvs Allé.

Thorsgade, Odinsgade og P. D. Løvs Allé når vi er færdige

I genopretningsprojektet på Thorsgade, Odinsgade og P.D. Løvs Allé gør vi følgende:

  • Vi lægger ny asfalt på hele vejen.
     
  • Vi renoverer fortovet med nye fliser og asfalt, og retter kantstenene. I den forbindelse sørger vi for, at fortovet hælder ud mod vejen, så vandet kan løbe væk fra husfacaderne.
     
  • Vi udgraver nye plantehuller til kommende nye træer.
     
  • Vi renoverer vejbrønde og kloakrør i forbindelse med vejarbejdet, så de kan håndtere både de nutidige og fremtidige vandmængder.

I hele projektet arbejder vi med, at de nye belægninger skal sikre en god  tilgængelighed, så alle kan bevæge sig både let og sikkert igennem området.

Se projekttegning af renoveringen af Thorsgade, Odinsgade og P. D. Løvs Allé 

Hvordan bliver du påvirket, imens vi arbejder?

Vis alle

Hvornår går vi i gang, og hvornår er vi færdige?

Vejprojektet begyndte i maj 2024, og vi forventer at være færdige ved udgangen af 2024.

Trafik og parkering imens vi bygger om

Imens vi arbejder på vejen, vil vi sikre os, at trafikken bliver afviklet bedst muligt. Vi kan dog ikke undgå, at arbejdet vil påvirke vejens beboere, erhvervsdrivende og ejere.

Vi opdeler arbejdet på vejen i etaper, så kun enkelte dele af vejen er spærret ad gangen. Her kan du læse, hvordan du kommer frem på Thorsgade, Odinsgade og P. D. Løvs Allé, mens vi arbejder:

Fortovene afspærres midlertidigt

Vi afspærrer løbende dele af fortovet. Der hvor vi afspærrer fortovet, vil fodgængere blive henvist til fortovet på den modsatte side af vejen.

Vi sikrer adgangsforholdene til alle ejendomme i hele perioden, så du kan komme til din opgang og port. Vi åbner den spærrede del af fortovet igen, så snart vi er færdige med at arbejde der, og fodgængere kan komme sikkert frem.

Bemærk, at du ikke må låse cykel, barnevogn og lignende fast på de afspærringshegn som vi sætter op i forbindelse med vejarbejdet.

Kørebanen, cykelsti og parkeringspladser afspærres midlertidigt

Du vil kunne opleve, at vi afspærrer korte strækninger af vejbanen, mens vi arbejder. Bilister vil i denne periode blive henvist til en andre ruter. Vi opretter en passage på fortovet for cyklister og fodgængere, der hvor vejen er spærret.  

Det er nødvendigt, at vi midlertidigt spærrer parkeringspladser, der hvor vi arbejder. Vi henviser derfor til, at bilister parkerer i nærområdet. Vi åbner for parkeringspladser igen, så snart vi er færdige med at arbejde på den dele af vejen.

Hvilke gener vil du kunne opleve, hvis du bor eller har forretning på vejen? 

Det kan ikke undgås, at der vil være perioder med støj, støv og mindre plads på vejen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå for meget støj. Vi vil også sørge for, at der er sikker adgang til din ejendom, når du kommer som gående. I perioder vil du ikke have mulighed for at køre til din ejendom.

Som nabo til vejprojektet vil du løbende blive informeret via eBoks om væsentlige ændringer.

Forretningsdrivende får ikke erstatning for tabt økonomi under vejarbejdet.

Hvis du har hæk ud imod vejen

Hvis din hæk eller anden beplantning breder sig ud over fortovet er det  dit ansvar, at du får den klippet ind til egen grund. Vi har brug for pladsen, når vi udskifter fortovet.

Hvis du er i tvivl kan du se mere om dit ansvar på Grundejeres ansvar for vej og fortov.

Hvordan vil dit affald blive hentet?

Dit affald bliver som normalt afhentet, mens vi arbejder på vejen. Du kan dog opleve, at affaldsbeholderne bliver tømt på andre tidspunkter, eller bliver flyttet midlertidigt. Der vil blive informeret om ændringer ved afhentning af affald. 

Hvad betyder det for dig, hvis du ejer en ejendom på vejen?

Hvad skal du gøre, hvis du ejer en ejendom på vejen?

Hvis du er ejer af ejendom, har du modtaget et brev via eBoks, hvor der står, hvad du bør gøre, inden vi starter vores anlægsarbejde.

Du er velkommen til at kontakte os for at sikre koordinering af dit og vores arbejde, eller hvis du har spørgsmål, via vejgenopretning@kk.dk. Skriv gerne ”Helhedsgenopretning af Thorsgade, Odinsgade og P.D. Løvs Alle” i emnefeltet.  

Hvis vi laver skader, mens vi bygger om

Hvis du oplever, at din bygning eller andet får skader under vejprojektet, kan du oprette en skadesanmeldelse på Anmeld uheld på vej eller fortov | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Få besked om væsentlige ændringer – tilmeld dig SMS service

Under arbejdet vil vi løbende holde beboere, erhvervsdrivende og ejere opdaterede  via e-Boks og SMS. For at modtage Kommunens SMS-service skal mobilnummeret være tilmeldt SMS-Service.

Læs mere om SMS-service og tilmeld dig her

Ønsker du at afmelde denne service, så send en sms med teksten AFMELD til telefonnummer 1919.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på vejgenopretning@kk.dk

Kontakt

Vejgenopretning

Islands Brygge 37

2300 København S