Et fornyet og fredeligt klimakvarter på Østerbro

Klimakvarteret er et område, der er omkredset af: 

• Lyngbyvej med vest
• Jagtvej mod syd
• Østerbrogade med øst
• Borgervænget mod nord

På denne side er der et kort over området. Den stiplede linje viser, hvor området ligger. 

I hele Klimakvarteret skal den gennemkørende biltrafik begrænses (Trafikal fredeliggørelse). I første omgang laver vi de trafikale tiltag som forsøg, så vi kan se om de virker efter hensigten. Det kan fx være at lave en vejlukning med betonklodser eller plantekasser. Fordelen ved forsøget er, at vi har mulighed for at lave justeringer, hvis der er behov for det. 

Når vi er tilfredse med de trafikale tiltag, kommer vi med forslag til, hvordan de permanente løsninger kan se ud. Det kan fx være en vejlukning med et helleanlæg, hvor cykler kan passere, men biler ikke kan. Der kan også være mulighed for, at vi kan samtænke klimasikring og trafikale tiltag, så vi fx kan lave et helleanlæg med plantebed, som kan bruges til nedsivning af regnvand. 

På følgende gader 

• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (indtil Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade

bliver der udført klimasikring og gaderne bliver renoveret (vejgenopretning)

På kortet er disse gader fremhævet med farven lyseblå. 

På følgende gader 

• Samsøgade
• Ved Klosteret
• Australiensgade
• Ourøgade
• Sankt Kjelds Gade
• Vejrøgade
• Manøgade
• Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
• Christiansmindevej
• Reersøgade (indtil Tåsingegade)
• Skarøgade
• Kildevældsgade (fra Vennemindevej til Thomas Laubs Gade)

bliver der udelukkende udført klimasikring.

På kortet er disse gader hvide, men er fremhævet med en mørkeblå streg. 

Den gennemkørende biltrafik i Klimakvarteret skal begrænses for at give mere plads og tryghed til cyklister og gående og mindske trafikstøjen for beboerne. Borgere og erhverv bliver inddraget for at finde de bedste trafikløsninger. Løsningerne bliver i første omgang afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med lokalområdet, inden vi udfører permanente ændringer.

Klimakvarteret fredeliggøres ved at omdanne området til en såkaldt trafikø. Med en trafikø er det ikke muligt for bilister at køre gennem kvarteret, men det er fortsat muligt at køre til enhver adresse i kvarteret.

Løsningerne omfatter fx ensretninger, vejlukninger, bussluser, svingforbud og justering af lyssignaler. Det skal sikre, at udefrakommende bilister ikke længere kan tage ’smutveje’ gennem kvarteret. Det betyder samtidig, at nogle beboere med bil skal finde nye veje ind og ud af kvarteret. 

Det er også besluttet, at hastighedsgrænsen i kvarteret skal reduceres til 30 km/t, hvis kommunen får samtykke til det fra politiet. 

Vi ændrer ikke antallet af parkeringspladser i kvarteret i forbindelse med projektet. Det er en forudsætning i projektet, som er politisk vedtaget. Dog bliver det nødvendigt at flytte nogle parkeringspladser, når vi etablerer fx vejlukninger, fordi der skal laves vendepladser. Vi finder de nye placeringer i kvarteret.

Sommer 2024

Vi inviterer lokale til at give input om kvarterets trafik i et spørgeskema. Svarene bruges til at kvalificere forslagene til trafikløsninger og er afsæt for den løbende evaluering af projektet. 

Efterår 2024

Til et åbent arrangement for lokalområdet præsenterer vi forskellige forslag til trafikløsninger i kvarteret, og borgerne kommer med input. Høringsperiode om forslagene starter. 

Vinter 2025

Teknik- og Miljøudvalget informeres om de lokale input og høringssvar, og udvalget tager stilling til hvilket forslag, som skal afprøves som forsøg. 

Forår 2025

Planlægning og information til borgerne om de tiltag, der skal udføres, fx konkret placering af skilte og hvordan vejlukninger skal udformes i forsøgsperioden. 

Sommer 2025

Forsøgsperioden starter. Der vil være en kort anlægsfase, hvor fx nye skilte opsættes, og vejlukninger etableres med flytbare elementer – alt efter projektets udformning.

2025 - 2026

Vi evaluerer trafikløsningen sammen med borgerne og erhvervslivet. Hvis der er behov for tilpasninger, justerer vi tiltagene og starter en ny forsøgsperiode, som også evalueres sammen med borgerne og erhvervslivet. 

Vi præsenterer evalueringen for Teknik- og Miljøudvalget, som skal godkende, at den trafikale løsning fra forsøgsperioden, skal udføres med permanente løsninger. Det kan fx være en vejlukning med helleanlæg, hvor cykler kan passere, men ikke biler.  

2026 – 2027

Vi udarbejder forslag til de permanente tiltag sammen med borgerne og erhvervslivet, baseret på forsøget. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forslaget, inden vi anlægger det. 

2027

De permanente tiltag anlægges og tages i brug.

2029

Vi evaluerer forandringerne ved at se, om de har ført til mindre trafik og bedre forhold for fodgængere og cyklister, og om borgerne og erhvervslivet er tilfredse med ændringerne. Evalueringen sker, når renoveringen og klimasikringen af gaderne er afsluttet, og anlægsarbejdet i kvarteret dermed er overstået. Derfor udføres slutevalueringen i 2029. 

Vi opretter en følgegruppe, hvor bl.a. Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro er med, og vi går i dialog med erhvervslivet. Vi inviterer også kvarterets beboere til en arbejdsgruppe, hvor de med deres lokale viden giver input til de forskellige tiltag. I efteråret 2024 præsenterer vi løsningerne til et åbent arrangement for alle i kvarteret. Det finder sted i Kildevæld Kulturcenter den 5. september kl. 14-19.  

Borgernes og erhvervslivets input indgår i beslutningen om, hvilke trafiktiltag der skal afprøves i kvarteret. Vi evaluerer tiltagene og justerer dem, hvis der er behov for det, inden de gøres permanente. Evalueringen sker i dialog med borgerne og erhvervslivet, og den præsenteres for politikerne, som skal beslutte de permanente trafiktiltag.

Vil du med arbejdsgruppen?

Er du interesseret i at blive en del af arbejdsgruppen?

Skriv til os på  klimakvarteret@kk.dk 

Følg med i nyhedsbrevet

Vil du have besked, når der sket noget nyt i projektet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du også besked, når vi fx inviterer til borgermøde. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Projektet omfatter hele Klimakvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade, Lyngbyvej og S-banen, men vi ved endnu ikke præcis hvilke veje, der fx skal ensrettes eller lukkes. Det beslutter politikerne, når de forskellige forslag er blevet præsenteret, og lokalområdet har givet input.

Det er politisk vedtaget, at den nordlige passage gennem kvarteret via Vognmandsmarken, Bellmansgade og Edvard Griegs Gade skal opretholdes, men her undersøger vi mulighederne for supplerende trafiksikkerhedstiltag.

Vi er opmærksomme det store lokale ønske om, at vi skal gøre Nygårdsvej, Vennemindevej og Samsøgade mere trygge og reducere biltrafikken.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. 

Skiv en mail til klimakvarteret@kk.dk

Vil du have besked, når der sker noget nyt i projektet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du også besked, når vi fx inviterer til borgermøde. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Mange gader i Klimakvarteret skal gøres i stand til at håndtere de stigende mængder regnvand, samtidig med at byrummene bliver attraktive og skaber plads til byliv.

Projektet vil klimatilpasse området ved at aflaste kloakken. Det gør vi ved at afkoble udvalgte tagflader og befæstede arealer fra fælleskloakken, og i stedet koble vandet til primært overfladebaserede forsinkelses- og nedsivningselementer. 

I samspil med klimatilpasningsprojektet vil 8 gader blive renoveret (genoprettet) til nutidig standard, hvor der vil blive skabt tydeligere oversigtsforhold, bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere. 

Både klimatilpasning og genopretning vil være med til at styrke områdets karakter, samt understøtte det lokale byliv i projektområdets gader og bidrage til at skabe en levende by.

Inden for projektområdet indgår nedenstående gader. I samarbejde med rådgiver vil vi finde frem til, hvilke gader der vil blive placeret vejbede på. Der er mange parametre, som spiller ind i placering af vejbede, bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc. 

• Samsøgade
• Ved Klosteret
• Australiensgade
• Ourøgade
• Sankt Kjelds Gade
• Vejrøgade
• Manøgade
• Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
• Christiansmindevej
• Reersøgade (indtil Tåsingegade)
• Skarøgade
• Kildevældsgade (fra Vennemindevej til Thomas Laubs Gade)
• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (indtil Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade

I 2024 arbejder vi i Københavns Kommune sammen med rådgiver på et dispositionsforslag, der vil skitsere, hvordan de kommende vejbede kan udformes og placeres inden for projektområdet.

I 2025 vil projektet blive sendt i udbud til en totalentreprenør, som vil arbejde videre på dispositionsforslaget.

I midten af 2026 forventer vi, at totalentreprenøren vil gå i jorden.

Selve anlægsarbejdet i gaderne forventer vi, vil stå på fra midten af 2026 til ca. 2029.

Fordi vi oplever øgede regnmængder i forbindelse med klimaforandringerne. Derfor vil der være større risiko for ophobning af regnvand på gaderne og risiko for, at vandet trænger ind i bygninger. 

I Københavns Kommune arbejder vi løbende med at skabe klimatilpasninger i hele byen. I Klimakvarteret vil vi arbejde med grønne løsninger i gaderne, som kan forsinke regnvandet på dets vej til kloakkerne og hermed aflaste fælleskloakken, så den ikke løber over.

Nej, det er ikke muligt, da der ikke er afsat byrumsmidler. Projektet vil derfor blive udført som et 100 procent medfinansieringsprojekt. Det betyder, at projektets udformning er indskrænket til kun at måtte opfylde de tekniske krav, bl.a. hydrauliske krav. Det gælder både vejbedene og den tilhørende beplantning. 

Der er heller ikke mulighed for at få indflydelse på placeringen af vejbede, da de skal kunne passe ind i gaderne med henblik på bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc.

Nej. Vi vil optimere og flytte parkeringspladser rundt i kvarteret, så det giver plads til vejbedene. 

Ja, vi koordinerer løbende projekterne, så vi hele tiden sigter mod at understøtte de muligheder, der kan være for projekterne. Fx at samtænke vejlukninger med plantebede eller lignende. Det er vigtigt, selvom de to projekter har forskellige rammer, og formål, og ikke direkte hænger sammen.

Københavns Kommune har vurderet tilstandene af vejene i kvarteret, hvor vi ved 8 af dem har vurderet et behov for at renovere fra facade til facade. Her vil vi genoprette gaderne til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder.

• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (indtil Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade

For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, mens anlægsarbejdet står på, vil genopretningen blive udført sammen med klimatilpasningsprojektet i samme periode.

Tidsplanen er derfor den samme for begge projekter: Selve anlægsarbejdet i gaderne forventer vi, vil stå på fra midten af 2026 til ca. 2029.

Vi har vurderet, at der er otte gader inden for projektområdet med klimatilpasning, som ikke lever op til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder. Teknik- og Miljøforvaltningen overvåger gaderne i byen i forhold til deres vedligeholdelsesstandard inden for en række kriterier, som vedrører vejbelægning, kantsten og fortov. 

De otte gader er vurderet til at skulle renoveres i hele deres bredde. Det gør vi samtidig med klimatilpasningsprojektet, når gaden alligevel skal graves op.

Målet er at sikre rettidig renovering, så infrastrukturen får længst mulig levetid, og der opnås bedre tilgængelighed og trafiksikkerhed. Gennem renoveringen vil vi skabe tydeligere oversigtsforhold, bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere.

Vi forventer at gå i gang med anlægsarbejdet i starten af 2026. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at lave de forskellige gader. Nogle vil være hurtigt klaret, mens andre vil tage længere tid, da fortove og vejforhold skal lægges om.

Hvis du er nabo til et anlægsprojekt, vil du få information om, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Informationen vil blive sendt ud ca. 2-3 uger inden anlægsstart gennem digital post.

Du kan også holde dig opdateret her på siden under ’Tidsplan’ for de enkelte projekter.

Vi vil minimere generne ved anlægsarbejdet for beboere, erhverv og trafikanter ved at planlægge projekterne på samme tid, når vi alligevel graver gaden op.

Vi vil forbedre kvarteret og understøtte det lokale byliv. Målet er at indpasse de nye løsninger med hensyn til og i respekt for lokalområdet, og samtidig give området et mere grønt og sammenhængende udtryk.

Det vil vi gøre ved at skabe byrum, der understøtter borgernes hverdagsbrug af gaderne. Kørebaner og fortove bliver indskrænket til fordel for grønne forsinkelsesløsninger, der øger trafiksikkerheden og områdets rekreative kvaliteter.

Endelig vil vi også binde projektområderne sammen med den allerede anlagte del af Klimakvarteret (Skt. Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsingeplads).

Alle tre projekter er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen i København. 

De tre projekter har hvert sit budget og særlige formål. Klimatilpasning og genopretning indgår i et fælles projekt, hvor mulige synergier for indretning af gaderne samtænkes.

Projektet om trafikal fredeliggørelse er sit eget projekt, men bliver også koordineret med de to igangværende projekter.

Nej, men det vil være nødvendigt at flytte nogle parkeringspladser for at gøre plads til vejbede m.m.

Under anlægsarbejdet er der et begrænset antal parkeringspladser i gaderne. Nogle parkeringspladser udgår permanent, og andre pladser bliver midlertidigt nedlagt for, at arbejdet kan blive udført. 

Vi arbejder hele tiden på at udvikle byen, hvilket desværre medfører, at der i perioder vil være gener i forbindelse med anlægsarbejdet. Vi tilstræber altid at minimere generne så vidt muligt for beboere og erhvervsdrivende i lokalområdet. 

Renovationsbiler og beredskabsvogne skal fortsat kunne komme frem, og det er nødvendigt, at vejens indretning følger færdselsloven. I projekterne er der taget højde for dette, hvilket betyder, at nogle parkeringspladser må nedlægges.

Nej, beboerlicensen er ikke en garanti for eller ret til parkering. Beboerlicensen er en mulighed for beboere til at parkere på offentlig vej til en stærkt reduceret pris i forhold til, hvad det koster udefrakommende bilister. Derfor er det ikke muligt at give nedslag i prisen på beboerlicensen. 

Beboerlicensen er ikke afhængig af antallet af parkeringspladser. Der kan ske en reducering i antallet parkeringspladser inden for en beboerlicenszone i forbindelse med et anlægsprojekt eller vejarbejde i kommunen. 

Hvis du ønsker en garanti for parkering, har du mulighed for at leje en p-plads i et privat parkeringsanlæg.