Nordre Frihavnsgade - seneste status

Da Nordre Frihavnsgade i 2022-23 blev omdannet til cykelgade, skete følgende:

Der kom cykelgadeskilte op ved alle indkørsler til gaden. Der blev lagt store cykelgadesymboler i asfalten. Kørebanen blev gjort smallere og lidt mere kurvet. Fortovene blev flere steder bredere og fik en række udbygninger med sideheller, som fodgængerne kan bruge, når de skal krydse gaden. Der blev anlagt en række bede i fortovet og plantet træer, buske og blomster. Og der kom flere cykelstativer og bænke op langs gaden. Alt sammen blev gjort for at gøre den livlige handelsgade til et rarere sted for de mange beboere, børnefamilier, skolebørn, butikskunder og cafegæster, som dagligt færdes i Nordre Frihavnsgade. 

Mere om, hvordan det er at færdes i den nye cykelgade

Muligheden for cykelstier blev grundigt undersøgt i den første fase af projektet. Cykelstiløsningen ville kræve, at over halvdelen af parkeringspladserne i gaden skulle fjernes, og at fortovene skulle gøre smallere. Dette ville både forringe muligheden for bilparkering, begrænse gadens funktion som handelsgade og forværre forholdene for gadens fodgængere.

Derudover ville der kun være plads til en smal cykelsti med en bredde på kun 2 meter og ikke kommunens mere trafiksikre standardbredde på 2.5-3.5 meter. En smal cykelsti vil samtidig øge risikoen for, at nogle cyklister ville trække ud på kørebanen for at komme hurtigere frem. Forvaltningen vurderede derfor, at en løsning med cykelstier ville forringe forholdene for stort set alle gadens trafikanter og også gå ud over gadens karakter.

I en cykelgade er den anbefalede fart 30 km/t. Det betyder, at bilerne som udgangspunkt skal køre i samme tempo som cyklisterne. De må dog i praksis køre op til 50 km/t, hvis forholdene tillader det. Da disse regler står i lovgivningen, kan vi ikke i cykelgader sætte ”røde” fartskilte op, som forbyder at køre hurtigere end fx 30 km/t. Vi har dog mulighed for at lade cykelgader indgå i såkaldte hastighedszoner, hvor den højest tilladte fart er fx 30 km/t.

Kommunen vil indføre denne løsning som en del af et særligt hastighedsprojekt, der har til formål at nedsætte hastigheden i hele København. Her indgår indre Østerbro, inklusiv Nordre Frihavnsgade, i en hastighedszone, hvor den højest tilladte fart bliver 30 km/t. Den tilladte hastighed i zonen bliver dermed sat ned fra de eksisterende 50 km/t til 30 km/t. Dette giver politiet mulighed for at gribe ind, hvis der køres hurtigere end 30 km/t i bl.a. Nordre Frihavnsgade. Vi forventer, at de nye hastighedsgrænser på Østerbro, herunder i Nordre Frihavnsgade, bliver indført i 2024.

Læs mere om hastighedsprojektet København Ned i Fart

Indtil da er der iværksat en række særlige tiltag i Nordre Frihavnsgade, som skal få bilisterne til at køre langsommere. Der er fx cykelgade-symboler på asfalten, som skal minde trafikanterne om, at de er i en gade, hvor cyklisterne har fortrinsret, og hvor bilisterne skal køre langsomt. Ved Victor Borges Plads og ved Melchiors Plads skal de hævede flader også bidrage til at holde farten nede. 

Der var inden ombygningen 121 parkeringspladser i gaden, og cykelgaden er projekteret, så alle pladserne kunne bevares. Enkelte af pladserne har dog fået en ny placering. 

Det er efterfølgende, i februar 2024, politisk besluttet at retablere et fodgængerfelt ved Randersgade. For at skabe gode oversigtsforhold ved overgangen er det nødvendigt at fjerne fire p-pladser. Derfor vil det samlede antal p-pladser i gaden fremover være 117. De nedlagte pladser vil blive erstattet af fire p-pladser, der findes i kvarteret som led i et større projekt om erstatningsparkering.  Læs mere om retableringen af fodgængerfeltet øverst på siden. 

Nej, det er stadig en såkaldt ”prikgade” ligesom andre af byens handelsgader. Det betyder, at beboerlicensen fortsat ikke gælder på Nordre Frihavnsgade på hverdage mellem kl. 10-17.

Der er ikke indrettet parkeringspladser lige foran Ingrid Jespersens Gymnasieskole, da arealet i stedet er blevet brugt til at udvide fortov foran skolens indgang, så der er mere plads – især morgen og eftermiddag, hvor trængslen foran skolen er størst.

Der er indrettet ni bilparkeringspladser op mod Trianglen, hvor der er 15 minutters parkering mellem kl. 7.30 og 8.30. Disse pladser er tiltænkt forældre, som afleverer deres børn i bil om morgenen.

Foran Ingrid Jespersens Gymnasieskole er der i dagtimerne et stort behov for cykelparkering til de mange elever, som cykler i skole. Derfor er der her afsat ekstra plads til cykelparkering – både på den nye fortovsudbygning og på flex-cykelparkeringen ude på selve vejen. Denne ekstra cykelparkering bruges også af gadens handlende og beboere.

Foran Netto og SuperBrugsen er der et tilsvarende stort behov for, at kunderne kan stille cyklen, når de køber ind. Derfor er der også her gjort mere plads til parkerede cykler. 

Derudover er der sat mindre cykelstativer op flere steder langs gaden, så bl.a. butikskunderne kan komme af med cyklen uden at spærre fortovet.  

Flex-cykelparkering på kørebanen udnytter arealerne bedst muligt, fordi børnene kan komme af med cyklen, når de skal i skole, og beboerne kan parkere bilen, når de kommer hjem og indtil næste morgen.

Flex-cykelparkeringen foran Ingrid Jespersens Gymnasieskole har fungeret som forsøgsordning i nogle år. Evalueringen af forsøget viste, at den fleksible brug af arealet fungerer relativt godt, og at det er den bedste løsning, når man både skal tilgodese behovet for cykelparkering og samtidig vil bevare alle bilparkeringspladser i gaden.

For at sikre plads til cykelparkering i skoletiden er det ikke tilladt for biler at parkere på flexpladserne hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00 (undtagen i juli måned). Det er p-vagterne, der håndhæver, at skiltningen bliver fulgt. 

Det oprindelige cykelgadeprojekt fra 2022-23 indbefattede særlige parkeringspladser med 15 minutters korttidsparkering i bestemte tidsrum særligt af hensyn til varebiler. Det har desværre vist sig, at en del af de lastbiler og varebiler, der kommer på andre tidspunkter, ikke kan finde parkering og derfor benytter kørebanen til aflæsning, hvorved der opstår farlige situationer.

Den bedste løsning til varelevering er - hvis det er muligt - at indrette p-pladser med parkeringsforbud og af- og pålæsning tilladt i bestemte tidsrum. Desværre er denne type regulering ikke tilladt i en cykelgade, kun i 'almindelige' gader.

Problemet med holdende varebiler ude på kørebanen har været størst op mod Trianglen. Derfor har vi i januar 2025 ophævet cykelgaden på det første stykke fra Trianglen ned til Ingrid Jespersens Gymnasieskole som et foreløbigt, akut tiltag. 

I 2025 bliver resten af Nordre Frihavnsgade ophævet som cykelgade, og der etableres flere af- og pålæsningspladser til varelevering. 

Københavns Kommune har stort fokus på at forbedre forholdene i byen for dårligt gående. Det gør vi bl.a. ved at have mange bænke stående, hvor man kan tage et hvil – især i gader med mange fodgængere som Nordre Frihavnsgade.   

Nordre Frihavnsgade er i Kommuneplanen 2019 defineret som "strøggade", dvs. en handelsgade, hvor der bl.a. skal være gode muligheder for ophold. I vejregelhåndbogen ”Færdselsarealer for alle” anbefaler man siddemulighed for hver ca. 100 meter på steder med mange fodgængere af hensyn til dårligt gående. Også lokale beboere, erhvervsdrivende og andre lokale interessenter har efterlyst flere bænke.

Derfor er der i den nye cykelgade gjort plads til nye bænke flere steder, bl.a. på de hjørner, hvor fortovet er gjort bredere

I fritliggende fodgængerovergange har bilister og cyklister vigepligten og skal holde tilbage for gående, der vil krydse. Desværre har bilister og cyklister en tendens til ikke at respektere fodgængerne i disse fodgængerfelter.

En anden løsning er at bygge sideheller og eventuelt midterheller, hvor fodgængerne kan krydse. Her har fodgængerne vigepligten og er ikke afhængige af, at bilister og cyklister holder tilbage, før de kan krydse. Først når der er fri bane fra begge retninger, er det sikkert at gå over. 

Samtidig er det ifølge færdselsloven ulovligt at krydse en gade inden for umiddelbar nærhed af en fodgængerovergang. Fodgængerovergange harmonerer derfor ikke med, at Nordre Frihavnsgade er en strøggade, hvor der er behov for gode krydsningsmuligheder mange steder i gaden, og ikke kun ved de tre steder, hvor der før var fodgængerovergange. 

Disse to forhold er baggrunden for, at Nordre Frihavnsgade i stedet for fodgængerfelter nu har en række fortovsudbygninger med sideheller, som giver fodgængerne steder at stå, hvor de kan danne sig et godt overblik, inden de krydser vejen. 

Kun ved Randersgade / A. L. Drewsens Vej retableres fodgængerfeltet. Det skyldes, at oversigtsforholdene på dette sted pga. vejens lette kurve gør det svært for fodgængere, cyklister og bilister at se hinanden. Fodgængerfeltet kommer tilbage forår-sommer 2024.