Om luftforurening og sundhed

Luftforurening øger risikoen for luftvejssygdomme som astma, KOL og lungebetændelse. Den kan også føre til for tidlig død hos både voksne og børn. Der er bevist sammenhæng mellem luftforurening og sygdom samt dødelighed på grund af luftvejssygdomme. Studier viser, at både kort- og langtidseksponering har negative konsekvenser. 

Fx er der en klar forbindelse mellem kortvarig eksponering for høje niveauer af luftforurening og øget risiko for lungebetændelse hos børn, hvilket ofte fører til flere indlæggelser. Forskning peger også på, at kortvarig eksponering kan forværre astmasymptomer og føre til flere indlæggelser af børn med astma. Desuden viser forskning, at langvarig eksponering for udendørs luftforurening øger risikoen for, at børn udvikler astma. 

Hos voksne viser danske undersøgelser, at langvarig eksponering øger risikoen for lungebetændelse og for tidlig død.

I 2013 blev udendørs luftforurening klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Det har ført til øget forskning i dens rolle som risikofaktor for forskellige kræftformer. Forskning viser, at luftforurening øger risikoen for lungekræft.  

Forskere har også undersøgt sammenhængen mellem luftforurening og andre kræftformer som brystkræft, hjernetumorer, blærekræft, leverkræft, mavekræft og nyrekræft. Enkelte studier peger på en mulig sammenhæng mellem luftforurening og brystkræft, leverkræft samt hjernetumorer. For mavekræft er resultaterne mere usikre, og der er ikke fundet klare beviser for en sammenhæng med blære- eller nyrekræft.

Luftforurening forårsager for tidlig død som følge af hjertekarsygdomme og øger risikoen for alvorlige tilstande som hjerteanfald, slagtilfælde og hjertestop.  

Forskning peger på, at langvarig eksponering for luftforurening øger både sygelighed og dødelighed relateret til hjertekarsygdomme. Det omfatter tilstande som iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og forhøjet blodtryk (hypertension). Nyere forskning tyder også på en sammenhæng mellem langvarig eksponering og risikoen for hjerteflimmer samt hjertesvigt.

Luftforurening øger risikoen for sygdom og for tidlig død som følge af type 2-diabetes.  

Forskning peger på, at langvarig eksponering for luftforurening kan føre til udvikling af type 2-diabetes. Luftforurening kan forårsage forhøjet blodsukker, betændelse i fedtvæv og insulinresistens.   

Nogle studier antyder også en mulig sammenhæng mellem luftforurening og øget risiko for type 1-diabetes hos børn, men resultaterne er ikke entydige.

For tidlig død er en af de bedst dokumenterede sundhedskonsekvenser af luftforurening. Mange studier viser en klar sammenhæng mellem langvarig eksponering for luftforurening og en øget risiko for at dø for tidligt.

Luftforurening kan påvirke både mor og barn under graviditeten og føre til alvorlige helbredsproblemer. Det øger risikoen for svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk og reduceret fostervækst i livmoderen.  

Særligt nyere studier har vist en tydelig sammenhæng mellem luftforurening og risikoen for reduceret fostervækst, dødfødsel og medfødte afvigelser i hjertet.  

Resultaterne af forskning i for tidlig fødsel er mere usikre, og der mangler fortsat tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem luftforurening og spontan abort. Sammenhængen mellem luftforurening og graviditetssukkersyge er også usikker, og flere studier er nødvendige for at bekræfte resultaterne.

Der er stadig behov for mere forskning i, hvordan luftforurening påvirker psykisk trivsel og mental sundhed. Flere undersøgelser tyder dog på en biologisk sammenhæng mellem luftforurening og psykiske lidelser samt sygdomme, der påvirker hjernen.   

Eksempelvis har flere studier vist en sammenhæng mellem luftforurening og nedsat kognitiv funktion, som kan være et tidligt tegn på demens. Det er veldokumenteret, at langvarig eksponering for luftforurening øger risikoen for at udvikle demens. Der er lavet flere studier om Parkinsons og multipel sklerose, men resultaterne er blandede.  

Der er også undersøgelser, der indikerer en mulig sammenhæng mellem kortvarig eksponering for luftforurening og depressiv adfærd, men der er endnu ikke fundet entydige resultater ved langvarig eksponering.  

Når det gælder luftforurening og selvmord, har korttidsstudier kun vist en svag sammenhæng. Ét publiceret studie om langtidseksponering fandt en mulig forbindelse, men der er behov for flere undersøgelser.

Der er stadig behov for mere forskning i sammenhængen mellem luftforurening og neurologisk udvikling. Studier har dog vist, at langvarig eksponering kan øge sandsynligheden for udvikling af forstyrrelser på autismespektret (ASD) hos børn.  

Et dansk studie har fundet sammenhæng mellem luftforurening i de første måneder af livet og udviklingen af autisme og Aspergers syndrom. Når det gælder ADHD, er resultaterne mere usikre, da forskningen har vist modstridende resultater.

Der er behov for yderligere forskning i, hvordan luftforurening påvirker fertilitet og reproduktion. Luftforurening ser ud til at kunne påvirke både mænds og kvinders evne til at få børn. Flere studier har undersøgt aspekter som frugtbarhed, fertilitet og sædkvalitet.  

Både dyre- og menneskestudier antyder en sammenhæng mellem luftforurening og fejl i kønscelledannelsen, hvilket kan nedsætte evnen til at reproducere senere i livet. Den epidemiologiske forskning er dog stadig begrænset og viser modstridende resultater.