Om luftforurening og sundhed

Vi ved, at luftforurening forårsager for tidlig død pga. luftvejssygdom, øger sygelighed for astma, KOL og lungebetændelse, øger sygelighed og forårsager for tidlig død pga. luftvejssygdomme hos børn.

Der er god evidens for sammenhængen mellem luftforurening og luftvejssygdomme på dødelighed og sygdom. Herunder KOL, astma og lungebetændelse. En række studier har desuden fundet en positiv sammenhæng mellem korttidseksponering for luftforurening og lungebetændelse hos børn. En nyere analyse finder en stærk sammenhæng mellem luftforurening og indlæggelser af børn med lungebetændelse.

Flere studier har fundet en positiv sammenhæng mellem korttidseksponering af for høje niveauer af luftforurening og astmasymptomer, samt indlæggelser blandt børn med astma. Nyere studier har også fundet en positiv sammenhæng mellem langtidseksponering for udendørs luftforurening og udvikling af astma hos børn. Men der mangler fortsat forskning på området for at kunne fastslå en sammenhæng.

Udendørs luftforurening blev i 2013 klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, hvilket startede en stor interesse i forskning med luftforurening som risikofaktor for forskellige kræftformer. Der er evidens for sammenhæng mellem luftforurening og lungekræft.

Udover lungekræft er en række andre kræftformer undersøgt, heriblandt brystkræft, hjernetumor, blærekræft, leverkræft, mavekræft og nyre- og parenkymkræft.

Enkelte studier har fundet evidens, der tyder på en sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og kræft i maven, brystkræft, lever- og nyrekræft, mens der ikke har været evidens for blærekræft eller hjernetumor.

Vi ved, at luftforurening forårsager for tidlig død pga. hjertekarsygdomme, øger sygelighed med hjerteanfald, slagtilfælde og hjertestop. 

Der er stor evidens for sammenhængen mellem luftforurening og hjertekarsygdomme på dødelighed og sygdom. Herunder iskæmisk hjertestop og slagtilfælde. Hjerteflimmer er  blevet undersøgt i forbindelse med luftforurening, og resultaterne er blandede.

Vi ved, at luftforurening øger sygelighed og forårsager for tidlig død pga. type 2-diabetes. 

Der er evidens for, at eksponering for luftforurening kan medføre udvikling af type 2-diabetes. Eksponering for luftforurening kan forårsage forhøjet blodsukker, betændelse i fedtvæv og insulinresistens. Enkelte studier antyder en sammenhæng mellem øget risiko for type 1-diabetes hos børn og eksponering for luftforurening, mens andre studier ikke finder nogen sammenhæng.

Dødelighed er en af de mest undersøgte konsekvenser af luftforurening. En række studier viser en stærk sammenhæng mellem langvarig eksponering for luftforurening og øget risiko for tidlig død.

Vi ved, at luftforurening øger sygelighed med svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk og intrauterin væksthæmning. 

Luftforurening kan påvirke både moder og barn under graviditeten og have konsekvenser for begges sundhed. Særligt nyere studier har givet solid evidens for en sammenhæng mellem luftforurening og forøget risiko for reduceret fostervækst, dødfødsel og medfødte afvigelser i hjertet.

Resultaterne af forskning i for tidlig fødsel er meget blandede, og evidensen for sammenhæng mellem luftforurening og spontan abort er stadig for begrænset til at kunne sige noget med sikkerhed. Hvad angår graviditetssukkersyge har der været blandede resultater, og der er behov for flere studier.

Der mangler fortsat forskning på sammenhæng mellem luftforurening og psykisk trivsel og sygdom. Flere studier peger på en stærk biologisk sammenhæng mellem luftforurening og psykiske sygdomme og sygdomme, der nedbryder hjernen. Flere studier finder fx sammenhæng mellem øget kognitiv funktionsnedsættelse og luftforurening, hvilket kan være første skridt mod demens.

Der er ligeledes fundet en sammenhæng mellem korttidseksponering for luftforurening og depressiv adfærd. Der er ikke entydig evidens for langtidseksponering for luftforurening og udvikling af depression.

Flere studier har set på korttidseffekt af luftforurening og selvmord, men kun fundet en svag sammenhæng. Der er kun et publiceret studie om langtidseksponering for luftforurening og selvmord, der dog fandt en sammenhæng.

Der mangler fortsat forskning på sammenhæng mellem luftforurening og neurologisk udvikling. Nyere epidemiologiske studier har fundet sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og øget sandsynlighed for at udvikle ASD (Autism Spectrum Disorder) i USA, Taiwan og Israel. Det har ikke været muligt at finde samme korrelation i europæiske studier.

Et dansk studie har fundet sammenhæng mellem eksponering for luftforurening i de første måneder efter fødsel og udvikling af autisme og Aspergers. Der er mindre evidens for sammenhængen mellem eksponering for luftforurening og ADHD, da forskningen har givet modsatrettede resultater.

Der mangler fortsat forskning på sammenhæng mellem luftforurening og fertilitet og reproduktion. Luftforurening kan have indflydelse på både mænd og kvinders sandsynlighed for at kunne reproducere. Flere studier har undersøgt forholdet og set på blandt andet frugtbarhed, fertilitet og sædkvalitet.

Undersøgelser af både dyr og mennesker understøtter en sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og fejl under dannelsen af kønsceller, der medfører mindre sandsynlighed for at kunne reproducere senere i livet. Den epidemiologiske forskning er stadig sparsom og har inkonsistente resultater.