Information om affald til husejere
Har du modtaget besked om overfyldte affaldsbeholdere?
Vi oplever mange overfyldte affaldsbeholdere. Se her, hvad du kan gøre for at undgå det:
- Få mere plads til at sortere dit genanvendelige affald. Hvis du sorterer alt dit affald, og har brug for større beholdere, kan du bestille større beholdere via Nem Affaldsservice. Det koster ikke ekstra at få større beholdere til det genanvendelige affald som fx plast, pap og madaffald.
- Hvis du fortsat har for meget restaffald, selvom du sorterer dit affald, kan du bestille en større beholder til restaffald i Nem Affaldsservice. OBS: En større restaffaldsbeholder medfører et øget restaffaldsgebyr.
Tømning af affald
Vis alle
Hvor kan jeg se, hvornår affaldet bliver tømt næste gang?
I Nem Affaldsservice kan du se, hvornår affaldet bliver hentet næste gang.
Du kan se tømmedatoerne to steder: under menupunktet "TØMMEKALENDER" og under "OVERBLIK".
Få besked om næste tømning på SMS
Du kan få besked, når renovatøren henter dit affald. I Nem Affaldsservice kan du tilmelde dig en SMS-service – så får du en SMS, dagen før din beholder bliver tømt.
Mit affald er ikke blevet tømt – hvad gør jeg?
Renovatøren har mulighed for at hente affaldet frem til kl. 20 på den aftalte tømmedag. Du kan se tømmedagen i kalenderen i Nem Affaldsservice.
Renovatøren kan have en gyldig årsag til, at indsamlingen ikke er udført eller er forsinket. Så vil du få en besked via Nem Affaldsservice.
Bemærk: Hvis dit haveaffald, miljøboks eller stort indbo ikke var sat frem til kl. 06.00 på tømmedagen, så er det en gyldig årsag til, at dit affald ikke er indsamlet, selvom du ikke har fået besked om det.
Hvis du vil klage over manglende tømning, skal du gøre det i Nem Affaldsservice. Det gør du ved at vælge "BESKED TIL KOMMUNEN" og herefter den affaldsordning, der ikke blev tømt. Skriv til os hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter aftalt tømmedag.
Hvornår bliver affaldet så hentet næste gang?
Hvis renovatøren har en gyldig årsag til, at indsamlingen ikke er udført eller er forsinket, kan du se en besked om det i Nem Affaldsservice på din adresse. I det tilfælde kommer renovatøren snarest muligt eller senest på næste planlagte tømmedag.
Hvis renovatøren har været forhindret i at hente affaldet, kommer vedkommende forbi og tømmer affaldet senest næste arbejdsdag, efter du har oprettet din klage. Ekstra restaffald kan stilles ved siden af i lukkede plastsække og bliver taget med ved tømning.
Har du klager over afhentning af affald, som skal stå fremme på fortov, skal du sørge for, at affaldet stadig står klar til afhentning.
Henter renovatøren affaldsbeholderen inde på min grund?
Ja, alle dine beholdere (undtagen havebeholderen) bliver hentet på din grund, hvis adgangsvejen opfylder følgende krav:
- Hele adgangsvejen har fast belægning, er jævn og plan, og uden trin/trapper mv.
- Beholderne skal stå ved eller på vej hen til restaffaldsbeholderen. Må stå max. 20 meter fra skel og skal kunne ses fra adgangsvejen.
- Eventuelle låger skal kunne holdes åbne under tømning.
- Adgangsvejen skal være min. 0,8 meter bred.
- Beholderen skal vende med håndtaget ud mod renovatøren på tømmedagen.
Hvis din adgangsvej ikke opfylder kravene, skal du selv stille beholderen ud til fortov til kl. 06.00 på tømmedagen. Husk også rydde for sne og salte om vinteren.
Den røde boks til farligt affald skal stilles inde på din grund, men synligt fra vejen.
Husk, at beholderen bliver sat der, hvor den bliver taget fra. Det vil sige, hvis du kører din beholder frem til fortovet, sættes beholderen også ved fortovet. Står beholderen ved huset, stiller renovatøren beholderen tilbage ved huset.
Hvad gør jeg, hvis min affaldsbeholder er overfyldt?
Hvis du ikke kan lukke låget på affaldsbeholderen, er din beholder overfyldt.
Hvis overfyldningen skyldes, at affaldet ikke er sorteret, kan det bedst betale sig for dig at tilpasse dine beholdere, så du har plads til at sortere det genanvendelige affald fra restaffaldet. Du betaler ikke mere i gebyr for større beholdere til det genanvendelige affald.
Hvis du allerede sorterer alt dit affald, og fortsat ikke har nok plads til dit restaffald, er det muligt at bestille en større beholder til restaffald. Vær opmærksom på, at det vil betyde, at du skal betale mere i restaffaldsgebyr.
Du tilpasser dine affaldsbeholdere i Nem Affaldsservice. Her kan du bestille større og mindre beholdere til de forskellige typer affald.
Hvad gør jeg, hvis jeg har for meget haveaffald eller stort indbo?
Vi medtager max 10 m³ stort indbo og max 10 m³ haveaffald pr. afhentning.
Har du større mængder stort indbo eller haveaffald, skal du selv aflevere det på en genbrugsstation, eller vente til næste afhentning.
Det er ikke muligt at bestille ekstra afhentning eller ekstra beholdere.
Husk at rydde for sne
Når sneen falder, tømmer renovatøren affaldet, hvor det er muligt.
Placering og bestilling af affaldsbeholdere
Vis alle
Hvor og hvordan skal mine affaldsbeholdere stå?
Affaldsbeholderne skal stå på et fast køreunderlag, så de uden besvær kan trækkes ud til skraldebilen.
Der må ikke stå cykler, barnevogne eller haveredskaber og spærre adgangen. Der må heller ikke være grene eller buske i vejen eller til gene for renovatøren.
Håndtaget skal altid vende ud mod adgangsvejen, så det er nemt for renovatøren at få fat i beholderen. Bemærk, at de nye beholdere til plast/metal, madaffald og pap har såkaldt dobbeltlåg, så de kan åbnes fra begge sider.
I Nem Affaldsservice under "BESKED TIL KOMMUNEN" kan du ønske ny placering af din beholder til restaffald. Du vil blive kontaktet af en kundekonsulent for godkendelse af den nye placering.
Må jeg lade affaldsbeholderne stå forskellige steder?
Som udgangspunkt nej, da renovatøren skal ind og hente beholderne på grunden og derfor nemt skal kunne finde dem.
Haveaffaldsbeholderen behøver ikke at stå sammen med de andre beholdere, da du stadig skal køre den frem til fortovet, når den skal tømmes.
Hvis du selv kører beholderne ud, når de skal tømmes, må du selvfølgelig lade dem stå, hvor du vil. Du kan med fordel tilmelde dig vores SMS-service på Nem Affaldsservice, så du får en besked, når du skal køre beholderne frem til tømning.
Min affaldsbeholder er snavset – kan jeg få den vasket?
Du kan bestille vask af din beholder, hvis den er beskidt eller lugter. Det koster 312,50 kroner pr. beholder. Rengøringen vil blive udført indenfor fem arbejdsdage efter den dato, du vælger.
Du bestiller rengøring på Nem Affaldsservice. Vælg menupunktet "BESTILLING" og derefter den relevante affaldsordning.
Alternativt kan du vælge selv at skylle din beholder ren.
Min affaldsbeholder er i stykker – hvad gør jeg?
Du kan bestille reparation af din beholder i Nem Affaldsservice, fx hvis låget mangler, eller hjulene er ødelagte.
Når du bestiller reparation, bliver der automatisk lavet en bestilling, og du vil kun blive kontaktet, hvis vi ikke kan udføre bestillingen. Reparationen vil blive udført indenfor fem arbejdsdage efter den dato, du vælger.
Kan jeg få en større eller mindre beholder til mit affald?
Der er fastsatte minimumsstørrelser for affaldsbeholderne. Her er de mest relevante beholderstørrelser for villaejere:
- 140 liter, den mindste beholderstørrelse
- 190 liter
- 240 liter
- 370 liter
- 400 liter
Dit restaffaldsgebyr fastsættes ud fra størrelsen på din beholder.
Vær opmærksom på, at den nye beholderstørrelse først får betydning for beregningen af gebyret det efterfølgende år.
For de andre typer affald (de genanvendelige) betaler du en samlet pris, og den er ikke afhængig af størrelsen på dine affaldsbeholdere.
Bemærk, at ikke alle beholdere anvendes til alle affaldstyper.
Du kan bestille nye beholdere og få hjælp og vejledning til at finde den rigtige beholderstørrelse i Nem Affaldsservice. Brug funktionen "BESKED TIL KOMMUNEN".
Kan jeg annullere en bestilling i Nem Affaldsservice?
I Nem Affaldsservice kan du se dine aktive bestillinger under menupunktet "BESTILLING". Fortryder du en bestilling, skal du annullere hurtigst muligt og senest to dage før udførelsesdatoen.
Hvordan tilmelder jeg mit hus til affaldsindsamling?
Hvis dit hus ikke er tilmeldt affaldsindsamling, kan du gøre det her:
Mangler du bioposer?
Når du bor i hus, kan du binde en af de sidste bioposer fast til håndtaget af beholderen til madaffald. Så leverer renovatøren nye poser til dig, næste gang beholderen tømmes.
Du kan også hente bioposer på alle genbrugsstationer og de fleste biblioteker. Her kan du også hente ny køkkenkurv og holder til køkkenkurven.
Kontakt
Område for Affald og Ressourcer
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00