Klippekort til ekstra hjælp og støtte

Klippekortet er til dig, der modtager personlig støtte og pleje i hverdagen. Det giver dig mulighed for at få ekstra støtte, som du kan bruge, som du vil.

Klippekortet er til dig, der får støtte til personlig pleje i hverdagen, og som samtidig enten har en indkøbsordning eller tøjvaskeordning, eller som har et meget begrænset netværk. 

Du får en ekstra halv time om ugen med en medarbejder fra hjemmeplejen. 

Det er dig, der vælger, hvad tiden på klippekortet skal bruges til. Afhængigt af, hvad du ønsker, kan det både være til sociale aktiviteter eller praktisk hjælp. 

Du kan for eksempel bruge den ekstra tid til at: 

  • Besøge familie og venner 
  • Gå en tur 
  • Få gjort rent (dog ikke vinduespudsning) 
  • Gå på café 
  • Købe ind 
  • Have hyggeligt samvær med en medarbejder fra hjemmeplejen.   

Du kan ikke bruge klippekortet til håndværksmæssige opgaver eller havearbejde.

Praktiske oplysninger

Pris (2025)

Tiden på klippekortet er gratis, men du skal selv betale dine egne eventuelle udgifter til transport, forplejning og entré. 

Brug af klip

Du kan bruge dine klip på hverdage frem til kl. 22 efter aftale medhjemmeplejen. 

Du har også mulighed for at spare klip sammen, så du fx kan få 1 times ekstra støtte hver anden uge eller 2 timers ekstra støtte hver fjerde uge. Du kan højst spare klip op for seks uger ad gangen, hvilket svarer til 3 timers ekstra støtte.  

Transport

Hvis du har behov for særlig støtte til transport forbindelse med brug af klippekortet uden for dit hjem, skal du bruge Movias kørselsordning. Du kan få mere at vide hos hjemmeplejen.

Kontakt