Slægtsforskning

Hvis du har brug for at finde oplysninger om afdøde familiemedlemmer, der har boet i Københavns Kommune, kan Folkeregisteret hjælpe dig.

Vi kan hjælpe dig med at finde oplysninger om personer fra 1. februar 1923 og frem til ca. 1968, hvor CPR-registeret blev oprettet. 

Vi må kun videregive oplysninger

  • der er over 30 år gamle
  • som ikke findes i CPR-registeret
  • om afdøde personer.

Det koster 416 kroner pr. time (2023) at få hjælp til slægtsforskning hos Folkeregisteret. 

Du kan få følgende oplysninger om personen:

  • Samtlige navne, herunder tidligere navne
  • Fødselsdato- og sogn
  • Civilstandsdatoer og vielsessted
  • Dødsdato og sidst registrerede adresse
  • Samtlige adresser i København med angivelse af til- og fraflytningsdatoer
  • Slægtsskabsforhold til afdøde med angivelse af slægtningens navn samt fødselsdato- og sogn. Vi kan kun give oplysninger om slægtninge, som er døde før 1968.

Skriv til Folkeregisteret og få hjælp

Vi skal bruge mindst to af følgende oplysninger om personen: Navn, fødselsdato, en tidligere adresse i Københavns Kommune.

Hvis du ikke har MitID

Hvis du ikke har MitID, kan du sende et brev til Folkeregisteret, Borgerservice Vesterbro, Nyropsgade 7, 1602 København V eller aflevere det i vores postkasse.

I brevet skal du oplyse mindst to af følgende oplysninger om personen: Navn, fødselsdato, en tidligere adresse i Københavns Kommune.

Slægtsforskning på nettet

Rigsarkivet har adgang til folketællinger og kirkebøger - dette er rygraden i slægtsforskning.

Kom godt i gang med slægtsforskning på nettet (rigsarkivet.dk)

Københavns Stadsarkiv kender til anden dokumentation; registreringer af fattighjælp, hospitalsophold mm.

Undersøg dine forfædres efterladte spor i arkiverne (kbharkiv.dk)

Kontakt

Folkeregister og Kontrol

Telefontider

Mandag

10:00 - 13:00

Tirsdag

10:00 - 13:00

Torsdag

10:00 - 13:00

Fredag

10:00 - 13:00