Udbud af Social Rengøring
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på udførelse af Social Rengøring som er en omfattende (éngangs) rengøring (inkl. evt. bortskaffelse af affald/inventar) og som bevilges efter § 83 i Serviceloven til borgere i egen privat bolig, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Der vil typisk være tale om omfattende rengøring/oprydning i borgerens private hjem i et omfang der gør, at den normalt bevilgede rengøringshjælp/leverandør ikke er i stand til at løse opgaven. Social Rengøring er derfor en éngangsydelse der tildeles borgeren efter dennes samtykke og i samarbejde med Ordregiver.
Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link. Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.