Offentliggjort
Frist

Offentligt udbud: 100125 Skybrudssikring Bispebjerg Kirkegård (BIR29 & BIR30)

Teknik- og Miljøforvaltningen udbyder hermed anlægsopgaven: 100125 Skybrudssikring Bispebjerg Kirkegård (BIR29 & BIR30)

Opgaven
Københavns Kommune udbyder et anlægsprojekt i hovedentreprise, der er et skybrudsprojekt på Bispebjerg Kirkegård, hvor regnvand skal forsinkes og håndteres gennem etablering af lavninger, faskiner og terrænregulering. Projektet indebærer også fældning og genplantning af træer som en del af klimatilpasningen. Arbejdet skal udføres med særlig hensyntagen til kirkegårdens funktion som aktiv gravplads samt dens kulturhistoriske værdier. Entreprenøren skal planlægge og gennemføre arbejdet med stor præcision og respekt for omgivelserne. Projektet stiller krav til både teknisk ekspertise og skånsom udførelse.

Det fulde udbudsmateriale er offentligt tilgængeligt på Dalux via nedenstående link. Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Dalux.

Bemærk at der løbende kan blive uploaded flere dokumenter på denne side i form af rettelsesblade eller andre meddelelser. Tilbudsgivere opfordres på baggrund heraf til at holde sig opdaterede om sidens indhold i tilbudsperioden

Læs udbudsmaterialet på Dalux' hjemmeside

Tilbudsfrist

Tilbuddet skal være uploadet senest torsdag den 24.04.2025, kl. 12.00