STRAKS-behandling af enfamiliehuse

Find ud af, hvordan du søger om STRAKS-behandling af byggeprojekter på din villagrund.

Hvad er en STRAKS-ansøgning? 

STRAKS-ansøgninger er fyldestgørende byggeansøgninger om ukompliceret byggeri.  

Læs om de præcis krav og begrænsninger her på siden. Hvis din ansøgning lever op til disse, og hvis dit ansøgningsmateriale er fyldestgørende fra start, kan vi STRAKS-behandle din ansøgning og give dig en byggetilladelse senest fem uger efter, du har indsendt din ansøgning i Byg og Miljø. 

Kontakt en privat byggerådgiver

Det er en kompliceret proces at søge byggetilladelse, og det kan være en god idé at få rådgivning hos en byggerådgiver.

Sådan kan en privat byggerådgiver hjælpe dig med din byggesag

Kan dit byggeprojekt blive STRAKS-behandlet?

Du kan søge om STRAKS-behandling, hvis dit byggeri ligger på en ejendom i et af kommuneplanens B1-områder. Ejendommen må ikke være omfattet af byplan, lokalplan, beskyttelseslinjer eller jordforurening. Du skal også sikre at alt byggeri på din grund er registreret i BBR. 

Byggeriet skal kunne opføres inden for ejendommens byggeret og overholde eventuelle servitutter og deklarationer. Det må ikke kræve nogen form for dispensation og det skal være indplaceret i brand- og konstruktionsklasse 1 - eller ikke kræve indplacering. 

Inden du sender din ansøgning, skal du derfor undersøge hvilke regler der gælder for det område, dit hus ligger i. 

Start med at finde ud af, hvad der gælder for din ejendom 

Din ejendom skal overholde følgende

Vis alle

Ingen begrænsninger ift. Kommuneplan 2019

  • Din grund skal ligge i et B1-område i Kommuneplan 2019. B1-områder er områder udpeget til boliger, med tæt, lav bebyggelse,
  • Din grund må ikke ligge i et område, der er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2019.  

    Din ejendom må ikke være udpeget som bevaringsværdigt byggeri i Kommuneplan 2019.  

Se rammerne for din grund i Kommuneplan 2019

Ingen lokalplan eller byplan

Din ejendom kan være omfattet af en lokal- eller byplan, der kan have indflydelse på, hvad du må bygge på din grund. Både lokalplaner og byplaner er juridisk bindende for en grundejer.

Hvis du vil bygge i et villaområde, der er omfattet af en lokalplan eller byplan, kræver det ofte en dispensation.

Du kan ikke søge om STRAKS-behandling, hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan eller en byplan.  

Se om din ejendom er omfattet af lokalplan eller byplan her.

Ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger

Er din ejendom fredet, er der brug for tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen inden vi kan give byggetilladelse.

Har din ejendom høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4), kan der gælde særlige retningslinjer for dit byggeri. 

Du kan ikke søge om STRAKS-behandling, hvis din ejendom er bevaringsværdig eller fredet. 

Se, om der er fredet eller bevaringsværdigt byggeri på din grund

Ikke være omfattet af beskyttelseslinjer

Beskyttelseslinjer kan sætte begrænsninger for byggeri på din grund. 

Beskyttelseslinjer vil typisk være:

  • strandbeskyttelseslinjer
  • søbeskyttelseslinjer
  • skovbyggelinjer
  • åbeskyttelseslinjer
  • fortidsmindebeskyttelseslinjer eller
  • kirkebyggelinjer. 

Der kan i få tilfælde også være landskabsfredning eller beskyttede naturtyper. 

Er der beskyttelseslinjer på din grund, vil det ofte kræve en dispensation før vi kan give byggetilladelse.

Du kan ikke søge om STRAKS-behandling, hvis der er beskyttelseslinjer på din grund. 

Se om der er beskyttelseslinjer på din ejendom her.

Ingen jordforurening

Hvis der er kortlagt jordforurening på din grund, skal vi indhente en særskilt tilladelse efter jordforureningsloven.

Du kan ikke søge om STRAKS-behandling, hvis der er jordforurening på din grund.

Se, om der er jordforurening på din ejendom her.

Korrekte oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Som ejer er du forpligtet til at indberette de korrekte BBR-oplysninger, hver gang du foretager ændringer på din ejendom. 

Inden du søger byggetilladelse, skal du derfor sikre dig, at alt byggeri på din grund er registreret korrekt i BBR, og at alle arealopgørelser stemmer overens med, hvad der oprindeligt er givet byggetilladelse til.

Du kan ikke søge om STRAKS-behandling, hvis data i BBR ikke er korrekte.

Ret dine BBR-oplysninger på bbr.dk

Se dine BBR-oplysninger på ois.dk

Se, hvilke byggetilladelser der er givet på din grund i kommunens byggesagsarkiv

Dit byggeprojekt skal overholde følgende

Vis alle

Være inden for byggeretten (BR18)

Bygningsreglementet (BR18) gælder for alt byggeri i hele landet og beskriver blandt andet en række tekniske krav, som alt nyt byggeri skal leve op til.

BR18 beskriver også din ret til at opføre byggeri på din ejendom, byggeretten. Byggeretten er din ret til at bygge på din grund, hvis du overholder en række bestemmelser om bl.a. bebyggelsesprocent, etageantal, højde- og afstandsforhold. Hvis dit byggeprojekt ikke overholder dette, skal vi helhedsvurdere dit byggeri.

Du kan kun søge om STRAKS-behandling, hvis dit byggeprojekt holder sig inden for byggeretten og ikke kræver dispensation fra nogle tekniske kapitler i BR18.

Læs om byggeretten (bygningsreglementet.dk) 

Læs om de tekniske kapitler (bygningsreglementet.dk)

Være i overensstemmelse med servitutter og deklarationer

På din grund kan der være servitutter eller deklarationer, som kan have indflydelse på, hvad du må bygge.

Du kan kun søge om STRAKS-behandling, hvis dit byggeprojekt er i overensstemmelse med eventuelle servitutter og deklarationer.

Læs, hvilken betydning servitutter kan have for dit byggeri

Se alle tinglyste dokumenter på tinglysning.dk 

Se, om der er byggeservitutter på din villagrund

Kunne indplaceres i brandklasse 1 (eller ikke kræve indplacering)

Du kan kun søge om STRAKS-behandling, hvis dit byggeprojekt kan indplaceres i brandklasse 1 (eller ikke kræver indplacering). 

Sådan indplacerer du dit byggeri i en brandklasse

Kunne indplaceres i konstruktionsklasse 1 (eller ikke kræve indplacering)

Du kan kun søge om STRAKS-behandling, hvis dit byggeprojekt kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 (eller ikke kræver indplacering). 

Sådan indplacerer du dit byggeri i en konstruktionsklasse

Din ansøgning må ikke have mangler 

For at vi kan behandle din ansøgning på fem uger, må dit ansøgningsmateriale ikke have fejl eller mangler.

Inden du sender din STRAKS-ansøgning skal du derfor sikre dig:

  • at dit tegningsmateriale er fyldestgørende.
  • at du har lavet en projektbeskrivelse.
  • at du har en korrekt opgørelse over samtlige arealer – før og efter.
  • at du har vedhæftet en fuldmagt.
  • at du har vedhæftet tilbud på byggeskadeforsikring (kun ved nybyggeri).
  • at du har erklæret, hvilke tekniske kapitler i Bygningsreglement 2018, dit byggeri er omfattet af.

Få et overblik over typisk ansøgningsmateriale

Sådan udfylder du en fuldmagt

Læs om byggeskadeforsikring

Hvis dit projekt skal i partshøring 

Selvom et byggeprojekt overholder al lovgivning, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt, at projektet skal i partshøring, før vi kan give dig en byggetilladelse.

Hvis vi vurderer, der er behov for partshøring i forhold til dit byggeprojekt, vil du høre fra os senest fem uger efter du har indsendt din ansøgning. 

Hvis dit byggeprojekt ikke overholder kravene til STRAKS-behandling

Hvis dit byggeri ikke overholder kravene til STRAKS-behandling, er sagen mere kompliceret og involverer muligvis behandling hos andre myndigheder, og vi kan derfor ikke behandle den på fem uger.

Du skal i stedet følge disse fire trin

Sådan gør du

  1. Du skal vedhæfte den udfyldte tjekliste til din ansøgning i Byg & Miljø. 

    Tjekliste til brug for STRAKS-ansøgning i byggesager om enfamiliehuse (PDF)

     
  2. Skriv ”STRAKS” foran navnet på dit projekt, fx ”STRAKS – tilbygning til hus”.

     
  3. Søg byggetilladelse via Byg & Miljø

Kontakt

Område for Bygninger

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

  

OBS. Ovenstående tider gælder kun telefonisk kontakt

Har du brug for personlig vejledning, kan du møde op i Teknik- og miljøforvaltningens Kundecenter, som har andre åbningstider.

 

Find åbningstider for personlig vejledning i Kundecentret