Forbered dig på skybrud

Sådan undgår du vand i kælderen

Her kan du se de mest almindelige problemer med vand i kælderen og løsningen på dem. Der kan også være andre årsager, hvis du har vand i kælderen. Derfor er det altid en god idé at kontakte en rådgiver.

Husk, at arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvis vand løber ind udefra

Under skybrud kan vandet løbe ind i dit hjem. Vandet løber mod det laveste punkt, og derfor skal du især være opmærksom på trappenedgange, lavtliggende områder og lyskasser.

Mulige løsninger:

• Du kan bearbejde terrænet, så det skråner væk fra dit hus. Du kan fx indrette gården eller haven, så regnvandet ledes bort fra bygningen.
• Du kan bearbejde kanten rundt om lyskasser eller kældernedgange, så vandet ikke kan løbe direkte ned. Du kan også forhøje kældernedgangen med et trin og blænde udsatte lyskasser.

Tilladelse:

• Tilgængeligheden skal sikres, så der ikke etableres kanter, som gangbesværede og svagtseende kan falde over. 
• Løsningen skal tilpasses dit hus, og du skal søge om tilladelse til at udføre løsningen hos Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvis du vil etablere en løsning, der ændrer løsningen ved selve bygningen, skal du sende en ansøgning til Byggeri på portalen Byg og Miljø.

Hvis vandet stiger op fra kloakken

Under ekstremt regnvejr bliver kloakkerne fyldt op, og vandet kan blive presset tilbage gennem kloakledningen og op gennem gulvafløb eller toiletter, især i kælderen.

Det kan du gøre:

• Overvej, om du har brug for gulvafløb i kælderen, eller om det måske kan sløjfes.
• Montér godkendte højvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej.
• Tilslut afløbsinstallationerne i kælderen til en pumpebrønd. Den kan opbevare dit spildevand og forhindre, at vand fra hovedkloakken løber ind i din kælder.

• Se først, om du kan stoppe vandet i at komme ind
• Forsøg at begrænse skaden og forhindre mere vand i at komme ind, fx ved at lukke døre og vinduer, lægge noget tungt oven på gulvafløbet, hindre at vand kommer op ad toilettet eller bygge en midlertidig dæmning foran kældernedgangen. Sandsække er tunge og gode til at stoppe vandet.
• Det er vigtigt, at vandet fjernes hurtigst muligt af hensyn til efterfølgende fugtskader og skimmelsvamp.
• Kontakt dit forsikringsselskab

Gode råd til at passe på dig selv

Ophold dig ikke i en kælder, hvor vandet stiger. Det kan pludseligt gå hurtigere, end du regner med.

Husk smitterisikoen – brug altid gummistøvler og gummihandsker, hvis du fjerner vandet selv, eller når du rydder op i kælderen efter oversvømmelse. Undgå at røre ved dit ansigt, mens du arbejder, lad være med at spise eller ryge imens, og pas specielt på, hvis du har åbne sår.

Læs Styrelsen for Patientsikkerhed råd om, hvordan du undgår smitte

Derfor skal du sikre din bolig mod oversvømmelser

Det er dit ansvar at sikre bolig og kælder for indtrængende vand ved at sikre fx kældernedgang, lyskasser mv. Dette kan med fordel gøres i forbindelse med renovering af din bolig.

Københavns Kommune og HOFOR må ikke lave klimatilpasning på privat grund men udelukkende på offentligt tilgængelige arealer. Derfor er det vigtigt, at du som boligejer sikrer din ejendom mod oversvømmelser. 

Kloakledninger

I København er det HOFOR, der har ansvaret for de kloakledninger, der leder både spildevand og regnvand bort. Kloakledninger er normalt gravet ned under vejene. Ansvaret for kloakledninger i huse og på private grunde ligger hos dig, hvis du er husejer, eller hos din andelsforening eller boligforening, hvis du bor i lejlighed. Ansvaret for stikledningerne (de ledninger, der forbinder de private ledninger med de offentlige), er delt mellem grundejeren og forsyningen.

Reglerne for, hvor skellinjen helt nøjagtig går, er komplicerede, så kontakt HOFOR, hvis du er i tvivl.

På vejen

Regnvand, der falder på gaden, løber ned i kloakken via riste og vejbrønde langs fortovet og i vejene. Ansvaret for at vedligeholde og renholde vejbrøndene på offentlige veje ligger hos Københavns Kommune, mens ansvaret for vejbrønde på private veje og private fællesveje ligger hos den enkelte grundejer eller grundejerforening.

Københavns Kommune besluttede i 2012 at skybrudssikre København, så byen kan modstå en såkaldt 100-årshændelse. I 2024 har Folketinget imidlertid vedtaget en ny lov, som betyder, at kommunen fremover kommer til at skybrudssikre til et lavere niveau end hidtil. I København vil der blive sikret til en 100-årsshændelse i dele af byen. I andre dele af byen vil der blive sikret til en 10-årshændelse og enkelte steder til et lidt højere niveau end en 10-årshændelse.

Du kan på kortet se, hvilke projekter der anlægges til at kunne håndtere en 100-årshændelse, og i hvilke område der på sigt anlægges til at kunne håndtere en 10-årshændelse. På den måde kan du se, hvordan der sikres i det område, hvor du  bor.

Se kortet her 

Projekter, der skal håndtere en 100-årshændelse, anlægges, så der højst vil stå 10 cm vand på grænsen mellem offentlige og private arealer ved en 100-årshændelse. Det betyder samtidig, at din ejendom bør kunne klare, at der står 10 cm vand. Projekter, der skal håndtere en 10-årshændelse, anlægges, så der ikke kommer vand på terræn ved en 10-årshændelse. Det betyder, at disse projekter ikke kan håndtere større regnhændelser som fx en 100-årshændelse. Hvis du bor i sådan et område, kan du selv sikre din ejendom, hvis du vil sikre mod kraftigere regnvejr end en 10-årshændelse.

Hvad er en 10– og 100-årshændelse?

En 10-årshændelse er et udtryk for en regnhændelse, der statistisk set kun sker én gang hvert tiende år. En 100-årshændelse er et udtryk for ekstremt regnvejr, der statistisk set kun sker én gang hvert hundrede år. På grund af klimaforandringerne kan ekstremregn, som en 100-årshændelse, forekomme oftere end før.

Sammenhæng mellem projekterne

Klimatilpasningsprojekterne hænger sammen, så den samlede klimatilpasning i et område er først færdig, når områdets projekter er udført. Vi arbejder også på at skabe sammenhæng mellem klimatilpasningsprojekterne og andre byrumsforbedrende projekter.

Klimatilpasning og gode byrum går hånd i hånd

Klimatilpasningsprojekterne skal lede regnvandet væk, men ambitionen er samtidig at skabe grønne og rekreative byrum. Derfor arbejder vi så vidt muligt på at koordinere og skabe synergi mellem klimatilpasningsprojekter og andre byrumsforbedrende projekter over jorden. På den måde får vi de bedste løsninger, og en endnu mere attraktiv by.

Klimatilpasning under jorden

HOFOR har allerede udvidet kloaksystemet i København ved at etablere en række bassiner under jorden, der kan tilbageholde regn- og spildevand, når systemet begynder at blive fyldt. HOFOR fortsætter udvidelsen med en række rør og tunneler, som ved ekstremregn kan lede vandet ud i havnen for at undgå oversvømmelser i byen.

Flere af rørene bliver planlagt som bassiner under jorden, hvor vandet kan pumpes videre til rensning, når der er plads i systemet igen. Ved skybrud består vandet i kloakkerne af op mod 98 procent regnvand og 2 procent spildevand.

Skybrudsplan

Planen lægger strategien for håndtering af skybrud i København. Den fastsætter, hvilket niveau af regnhændelse byen skal beskytte sig imod og kommer med de første økonomiske skøn på udgifterne. I planen bliver København opdelt i vandoplande, som er baseret på, hvordan vandet løber på overfladen, når det regner.

Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2012.

Skybrudskonkretiseringer

Består af syv planer, som er baseret på vandoplandsopdelingen i skybrudsplanen. Disse anviser løsningsprincipper og metoder for hver af de syv vandoplande i København. Planerne indeholder også eksempler på, hvordan skybrudsløsninger kan tænkes sammen med byrumsforbedringer.

Godkendt politisk i løbet af 2013 og 2014.

Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse

Redegørelsen indeholder beskrivelse af alle skybrudsprojekter og redegørelse om økonomien i skybrudssikring af byen.

Godkendt politisk 26. november 2015.

Læs mere om klimatilpasning af København