Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006
J.nr. ØU 235/2006
14. Efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller:
· At Økonomiudvalget sender vedlagte bilag 'Udkast til indstilling vedr. medlemsforslag om efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination' i høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006
Godkendt.
Behandling: Høring iværksættes.
RESUME
Økonomiforvaltningen har udarbejdet en indstilling vedr. medlemsforslag fra B (BR 308/06) om efteruddannelse af alle medarbejdere i Københavns Kommune i relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination. Det indstilles, at Økonomiudvalget sender udkastet til indstillingen i høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget.