Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007
Sager til beslutning
24. Skærpet miljøprofil for kommunens taxi- og personvognskørsel
TMU 394/2007 J.nr. 2007-43507
INDSTILLING OG BESLUTNING
Det skal
besluttes, at miljøprofilen for kommunens taxi- og personvognskørsel
skærpes. Forslaget omfatter kommunens udbudsaftaler for taxikørsel samt
nyerhvervede indregistrerede personbiler.
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget efter høring af Kultur- og
Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den
15. august 2007 Der blev stemt om indstillingen.
For stemte 9 udvalgsmedlemmer:
Morten Kabell (Ø), Ingen stemte imod.
Lars Dueholm (V) undlod at
stemme. Indstillingen blev anbefalet
henholdsvis godkendt. Protokolbemærkning fra Lars Dueholm
(V): "Venstre ønsker der ved miljøvurderingen skal tages hensyn til de
omhandlede bilers samlede miljøbelastning - og ikke kun til belastningen i
driftsfasen." |
PROBLEMSTILLING
I 2006 blev der kørt ca. 2
mio. km. i taxi for kommunen (som del af kommunale serviceydelse fx kørsel af
skolebørn, de ansattes kørsel etc.) og ca. 5 mio. km. i kommunens egne/leasede
personbiler. Kommunens taxikørsel har et energiforbrug svarende til ca. 520 ton
CO2, mens kørslen i kommunens egne/leasede personbiler bidrager
yderligere med ca. 1.000 ton CO2 pr. år.
Kommunens kørsel medfører ligeledes en udledning af miljø- og sundhedsskadelige
stoffer, eksempelvis partikler. Kommunens nuværende taxiaftale udløber til
oktober og kan maksimalt forlænges frem til oktober 2008. Kommunen skal i den
forbindelse udarbejde et nyt udbudsmateriale.
De negative
konsekvenser for klimaet og borgernes sundhed kan begrænses ved at skærpe
miljøkravene i kommunens udbudsaftaler for kommunens taxikørsel og ved selv at
skærpe kravene for kommunens egne nyerhvervelser af indregistrerede personbiler.
En skærpet miljøprofil vil ligeledes medføre en økonomisk gevinst for
kommunen.
LØSNING
Indstillingen er en opfølgning på medlemsforslag fra Det
Radikale Venstre, der blev fremlagt for Borgerrepræsentationen 30. november 2006
og viderebehandlet i Teknik- og Miljøudvalget 13. december 2006. På Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 20. juni blev denne sag udsat med henvisning til, at udvalget havde
uddybende spørgsmål til sagen. Teknik- og Miljøforvaltningens svar til udvalgets
spørgsmål findes i Bilag 5-8. Teknik- og Miljøforvaltningen har ligeledes fået
nye oplysninger om kommunens taxikørsel, hvorfor CO2-tallene for
taxikørslen og det samlede besparelsespotentiale er korrigeret. De nye
oplysninger har styrket behovet for at reducere kommunens
CO2-udledning og medført et større besparelsespotentiale. Svarene på
udvalgets spørgsmål har ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen ikke givet
anledning til ændringer af indstillingens forslag. Høringsparternes bemærkninger
er indarbejdet i indstillingen.
Teknik- og
Miljøforvaltningen anbefaler, at der ved kommunens næste udbud til kommunens
taxikørsel arbejdes hen imod, at der kan stilles krav om, at taxier omfattet af
taxiaftalen: Lever op til betingelserne for A- eller B-energimærkede biler samt
har påmonteret partikelfilter, hvis bilen kører på diesel (For uddybning af
energimærket se Bilag 2).
For kommunens
egne/leasede personbiler anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at kommunen
ved alle nyanskaffelser vælger en A-energimærket personbil, med mindre der er
væsentlige tekniske eller arbejdsmiljømæssige argumenter for at vælge en
B-energimærket bil. Bilerne skal desuden have påmonteret partikelfilter, hvis
bilen kører på diesel. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at kravet til
egne/leasede personbiler træder i kraft snarest muligt og senest fra 1. januar
2008.
Udbudsaftale for Københavns Kommunes
taxikørsel
I København
kører der ca. 2.200 taxier. Disse vogne udskiftes hvert 2-3 år, hvilket betyder,
at der i 2006 blev udskiftet 976 vogne (størstedelen var udskiftninger, få var
nye licenser). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at den hyppige
udskiftning af taxierne gør, at vognmændene inden for en kort årrække har
mulighed for at udskifte deres biler, så de lever op til kravet om en mindre
miljøpåvirkning. For at taxibranchen kan leve op til de foreslåede krav
anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at der arbejdes hen i mod at opstille
krav i udbudet til kommunens taxikørsel, der sikrer, at 50 % af taxierne, der er
omfattet af rammeaftalen, kan leve op til det foreslåede krav efter to år og 100
% efter fire år. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler desuden, at der i
forbindelse med udbudsmaterialet til kommunens taxikørsel undersøges, i hvilket
omfang der er behov for at præcisere særlige undtagelser fra kravet fx i
tilfælde, hvor arbejdsfunktioner ikke kan udføres som følge af de foreslåede
krav.
Grundet
liberaliseringen af taximarkedet findes der i Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse
om særlige krav til taxier mv. (BEK nr. 399) kun begrænsede krav til taxiernes
udformning. Det betyder, at der ikke er hindringer for, at taxierne kan leve op
til indstillingens anbefalede krav. Der findes i øjeblikket ca. 500 bilmodeller,
der er energimærket A eller B, så udvalget af biler er stort (Jf. Bilag 2). Når
der tages hensyn til Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om tekniske hjælpemidlers
anvendelse (BEK nr. 1109 af 1992 med senere ændringer) og Bekendtgørelse om
arbejdets udførelse (BEK nr. 559) vurderes udbudet at være mindre.
Antallet af
egnede biler ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er afhængig af chaufførens
kropsbygning og beror altid på en konkret
vurdering af forholdene omkring førerpladsen og øvrige forhold. Teknik- og Miljøforvaltningen
vurderer, at der findes adskillige
A- og B- mærkede bilmodeller, som er egnede til taxikørsel såvel ud fra
en pladsmæssig som arbejdsmæssig vurdering, jf. eksempler på disse biltyper i
bilag 6.
Branchen er
blevet bedt om at kommentere på Teknik- og Miljøforvaltningens forslag. Teknik-
og Miljøforvaltningen har tidligere noteret en bekymring fra branchen vedr.
videresalg af biler med mindre motor (Jf. Bilag 3). Dansk Taxi Råd har på vegne
af taxivognmændene ikke fundet grund til at nævne dette i deres kommentar til
forslaget (Bilag 9). Dansk Taxi Råd's kommentarer til forslaget er, at de
overordnet er positive over for forslaget og gerne vil bidrage til at forbedre
miljøet ved at leve op til krav om partikelfiltre. Branchen er dog bekymret for
om de A- og B-energimærkede biler lever op til gældende sikkerheds- og
arbejdsmiljøkrav (Jf. Bilag 8-9). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på
baggrund af en høring af Arbejdstilsynet, at der som udgangspunkt ikke er
arbejdsmiljømæssige hindringer for at stille krav om A- eller B-energimærkede
biler. Kravet om høj sikkerhed kan ligeledes bibeholdes. Dansk Taxi Råd vurderer
det vanskeligt for taxierhvervet at byde på opgaven, såfremt kravet om A- og
B-energimærkede biler fastholdes og forslår, at der i stedet stilles krav om C-
og D-energimærkede biler, og at indfasningstiden udvides. Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at forslaget om C- og D-energimærkede biler
væsentligt forringer miljøeffekten i forhold til A- og B-mærkede biler. Det vil
desuden være et forkert signal at lempe kravet i betragtning af, at der ikke
vurderes at være generelle pladsmæssige eller arbejdsmiljømæssige begrundelser,
samt at der er stor folkelig opbakning til at begrænse CO2-udslippet. Herudover
kører der allerede A- og B-mærkede taxier i de københavnske gader.
Koncernservice
skriver, at der er mulighed for at udvide rammeaftalens normale længde på fire
år, men at det vil bero på en konkret vurdering, om der er væsentlige argumenter
for at gøre det i forhold til taxiaftalen. Teknik- og Miljøforvaltningen
vurderer, at en udvidelse af indfasningstiden kan overvejes som en måde at
imødekomme branchens forslag på.
Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at det vil have en væsentlig signaleffekt i forhold
til bl.a. taxibranchen, hvis kommunen går foran på området, og i forhold til
kommunens egne/leasede personbiler lever op til mere restriktive miljøkrav, end
de krav kommunen stiller til taxibranchen.
Københavns Kommunes egne eller leasede
køretøjer
København
Kommune ejer/leaser ca. 500 indregistrerede personbiler, hvoraf en del af
bilerne ligger uden for energimærkningen, og flertallet vurderes at ligge i
energiklassen F eller G (jf. bilag 4). Derudover har kommunen en række andre
køretøjer, arbejdsmaskiner etc. Kommunens biler udskiftes løbende i de enkelte
enheder.
Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at der med økonomisk fordel kan stilles krav om, at
kommunens nyanskaffelser af indregistrerede personbiler skal leve op til det
foreslåede krav. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der ligeledes på
sigt vil være et stort besparelsespotentiale og betydelig miljøeffekt, ved at
kravene udformes, så de ligeledes omfatter varevogne og andre
køretøjer.
Teknik- og
Miljøforvaltningen påpeger, at valget af energirigtige biler i langt de fleste
tilfælde ikke vil influere på medarbejdernes mulighed for at udføre deres
arbejde. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at et eventuelt behov for at
præcisere særlige undtagelsestilfælde behandles i en arbejdsgruppe sammensat af
repræsentanter fra kommunens forvaltninger for at sikre, at den mest
energirigtige bil vælges til hvert arbejdsformål.
Teknik- og
Miljøforvaltningen anbefaler, at det undersøges, om der kan stilles et
tilsvarende e nergi/miljø-krav til kommunens andre køretøjer under 3,5 ton, som
ikke er indregistreret som personbiler (jf. bilag 4). Besparelsen for disse
køretøjer, både miljømæssigt og økonomisk kan her være mindst lige så stort som
for personbilerne.
Miljøgevinst
Teknik- og
Miljøforvaltningen skønner, at kommunens egne/leasede personbiler samt
taxikørsel, der lever op til kravene i denne indstilling, vil medføre en
miljøgevinst svarende til ca. 500 tons mindre CO2-udledning pr. år.
Partikeludslippet bliver ligeledes minimeret, idet dieselbilerne bliver
påmonteret med partikelfilter. Derudover vil de taxier, der lever op til kravene
i udbudsaftalen, bidrage med en yderligere mindskelse af CO2- og
partikeludledning, når bilerne kører for andre kunder. Taxikørslen med andre
kunder end kommunens ansatte formodes at stå for den største del.
ØKONOMI
Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at forslaget ikke medfører budgetmæssige
meromkostninger, da hyppigheden af udskiftningen af kommunens biler vil kunne
fortsætte som hidtil. Vedtages forslaget i denne indstilling, skønner Teknik- og
Miljøforvaltningen, at besparelsespotentialet gennemsnitligt er på 35 % af
udgifterne til brændstof og grøn ejerafgift. Besparelsespotentialet for en række
af bilerne vil dog være op til 70 % i forhold til den eksisterende bilpark, så
de 35 % er et forsigtigt skøn. Alene på brændstofforbruget skønner Teknik- og
Miljøforvaltningen, at den årlige besparelse for kommunen vil ligge på omkring
1,3 mio. kroner, mens besparelsen på den grønne ejerafgift vil ligge på minimum
0,5 mio. kroner, når forslaget er fuldt implementeret. Anskaffelsespriserne vil
desuden falde betydeligt som følge af vedtagelse af dette forslag, ligesom
forsikringsomkostningerne ligeledes kan falde, da disse er afhængige af
anskaffelsesprisen. Medregnes reparation og vedligeholdelse vurderer Kommune
Teknik København, at der er mulighed for en yderligere besparelse på mellem
10-20 %. Alt i alt vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at der på sigt er en
potentiel besparelse på mindst 2 mio. kr. årligt.
VIDERE PROCES
Indstillingen
behandles herefter af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Teknik- og
Miljøforvaltningen arbejder videre med at skærpe miljøprofilen for den øvrige
taxikørsel i København. Lovgivningen giver
i dag ikke muligheder for at fremme miljøhensyn fx i forbindelse med uddeling af
taxitilladelser. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor sikre, at Transport-
og Energiministeriet bliver foreslået, at lovgivningen ændres snarest.
Teknik- og
Miljøforvaltningen vil sammen med bl.a. Koncernservice gå i videre dialog med
branchen forud for udformningen af næste taxiudbudsmateriale.
BILAG
Bilag 1:
Vurderinger
Bilag 2: Fakta
om energimærkning og partikelfilter
Bilag 3:
Praktiske erfaringer med A-mærkede biler
Bilag 4:
Beskrivelse af Københavns Kommunes biler indregistreret som personbiler samt
besparelsespotentialet
Bilag
5: Vurdering
af muligheder for at stille krav om filtre i relation til
NOx-forurening
Bilag 6: Eksempler på
biltyper, der forventes at kunne leve op til (plads)krav til
hyrevogne
Bilag 7: Hvorvidt forslaget
medfører en begrænsning i antal bydende
Bilag 8: Teknik- og
Miljøforvaltningens svar til Dansk Taxi Råd
Bilag 9: Dansk Taxi Råds
melding på Teknik- og Miljøforvaltningens forslag
Bilag 10: Arbejdstilsynets
svar
Hjalte Aaberg
Mikkel Aarø-Hansen