Fra: Bente Meinhardt [bente.meinhardt@grevesprogcenter.dk]
Sendt: 30. september 2007 18:29
Til: Jakob Hougaard
Cc: Bjarne Schultz Jensen; Jacob Eberholst
Emne: Tilbud om undervisning

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard

Center for Sprog og Kompetence (CSOK) v/Greve Sprogcenter er bekendt med, at Københavns Kommune har opsagt sin driftsaftale med KISS med øjeblikkelig virkning. CSOK ønsker naturligvis at bidrage til den fortsatte undervisning af kursisterne.

CSOK har, som det er Københavns Kommune bekendt, den fornødne administrative og pædagogiske erfaring og ekspertise inden for området, og vi vil derfor med kort varsel kunne genoptage og videreføre undervisningen af den særlige målgruppe, som de - nu tidligere - KISS-kursister tilhører. CSOK er fuldt fortrolig med kursistgruppens særlige behov, og CSOK er gearet til at løse opgaven til de reducerede takster, der gælder for denne kursistgruppes danskundervisning.

I forbindelse med en overtagelse af et større eller mindre antal KISS-kursister vil vi søge at tiltrække kompetente og fleksible undervisere fra den tidligere lærergruppe, for på denne måde dels at sikre den fornødne undervisningsmæssige kapacitet, dels at sikre fortsat innovation af den særlige pædagogiske og metodiske praksis, som med succes har været anvendt på KISS. CSOK bidrager således gerne til at videreføre og udvikle KISS' pædagogiske knowhow i nyt innovativt regi - som endnu en "ny vare" på hylden.

At det vil være muligt for CSOK at tiltrække de fornødne lærerkræfter til at løfte opgaven, støtter vi bl.a. på det faktum, at CSOK allerede fredag fik henvendelser fra "tidligere" KISS-lærere, der gerne ser CSOK som ny arbejdsgiver.

CSOK håber, at Københavns Kommune vil finde tilbuddet interessant, og vi deltager naturligvis gerne i de relevante drøftelser.

Cc. Jacob Eberholst og Bjarne Schultz Jensen
 
Med venlig hilsen
 
Bente Meinhardt
Direktør
 
Center for Sprog og Kompetence v/Greve Sprogcenter
Frydenhøj Allé 73 (Hovedafd.)
2670 Greve
Tlf.:  43 97 87 00/dir 43 97 87 10
Fax: 43 97 87 06
E-mail:
bente.meinhardt@csok.dk
Hjemmeside: www.csok.dk