Fra: Bent Christensen/Vanløse
[bc@net.dialog.dk]
Sendt: 18. marts 2010 11:46
Til:
Louise@invalid.domain; "Nordskilde <lou"@okf.kk.dk
Cc:
Pernille@invalid.domain; Vesterager@invalid.domain; "Neergaard
<pernille.neergaard"@okf.kk.dk
Emne: Evalueriing
Kære Louise.
Jeg tillader mig nedenfor at anføre vore kommentarer til
økonomiudvalgets møde.
Med venlig hilsen
Bent Christensen
Vanløse
Lokaludvalg
Vanløse Lokaludvalg hilser en
kommende evaluering velkommen. De tre punkter, der er angivet, vil være et
udmærket udgangspunkt for evalueringen.
Vanløse lokaludvalg peger på, at en
evaluering, ud over at forholde sig til effektiviteten af lokaludvalgenes
virke igennem den første periode, også kan forholde sig til, hvordan
lokaludvalgene bidrager til at understøtte det kommunale styres legitimitet
i forhold til borgerne i de enkelte bydele.
Vanløse Lokaludvalg vil gerne
foreslå, at det også fremgår, hvordan lokaludvalgenes arbejde vurderes af andre
forvaltninger i Københavns Kommune, som for fleres vedkommende arbejder med
andre bydels-modeller end lokaludvalgene.
Det bør også overvejes, hvordan
samspillet er mellem lokaludvalg borgerrepræsentanterne, Økonomiudvalget og
Økonomiforvaltningen.
Nogle få ting vil kunne
forbedres, her med udgangspunkt i de nyligt afholdte
repræsentantskabsmøder:
Vanløse Lokaludvalg foreslår, at
evalueringen benyttes til at få kigget på de formelle rammer for
lokaludvalgene og vurdere en grundig revision af regulativ, kommissorium,
samt ikke mindst forretningsorden for repræsentantskabsmøderne.
Kan medlemmer retmæssigt
repræsentere en forening eller institution, hvor man selv er ansat, og bør
der være en forskel på, hvordan kommunale og selvejende foreninger/
institutioner forholder sig, samt, i forlængelse heraf, om
statsinstitutioner skal være tilladt repræsentation i et kommunalt
udvalg?
Kan en udvikling af den kommunale
styreform spille ind på, hvordan lokaludvalgene arbejdsmæssigt og
formeringsmæssigt er i overensstemmelse med styret på
Rådhuset?