Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 24. august 2006

 

 

5.      Regnskabsprognose 2006 pr. 21. august 2006

      BIU 152/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

 

at regnskabsprognosen 2006 pr. august godkendes.

 

RESUME

Regnskabsprognosen 2006 pr. august er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfølgning på overholdelsen af udvalgets økonomiske ramme i 2006. Regnskabsprognosen giver en samlet status på forvaltningens økonomiske situation i 2006 og evne til at opnå de målsatte resultater indenfor den økonomiske ramme.

 

Den økonomiske udvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er præget af:

 

·        det faldende antal kontanthjælpsmodtagere,

·        behovet for reduktion af serviceudgifter (BR 281/06) og

·        manglende integrationsindtægter.

 

Vedrørende reduktionen i serviceudgifter er der i regnskabsprognosen indarbejdet korrektioner af budgettet for 69,3 mill. kr. Det har baggrund i Borgerrepræsentationens beslutning den 18. maj 2006 om, at de enkelte udvalg ikke må afholde serviceudgifter ud over vedtaget budget (+ DUT-kompensationer o.l.). Det har medført at serviceudgiftsbudgettet skal nedbringes med 69,3 mill.kr. jfr. tabel 1.

Tabel 1. Måltal og tilpasningskrav serviceudgifter

Serviceudgifter (en del af bevillingen beskæftigelsesindsats)

Mill. kr.

Vedtaget budget

469,1

+ DUT, tillægsbevillinger mellem udvalg

13,9

Forvaltningens måltal

483,1

-  Korrigeret budget

552,4

Tilpasningskrav

-69,3

  

Med reduktionen i servicebudgettet indarbejdet viser det forventede regnskab for 2006 (bilag 1) et mindreforbrug på 8,9 mill. kr. på driftsrammen, et mindreforbrug på 152,7 mill. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler og en finansforskydning på 135,8 mill. kr..

 

Mindreforbruget på driftsrammen skyldes uforbrugte tilskudsmidler fra staten vedrørende 'Ny chance til alle', tilskudsmidlerne skal tilbagebetales, hvis Københavns Kommune ikke laver den nødvendige aktivering for midlerne, tilbagebetalingen er først i 2008, de uforbrugte midler forventes anmodet overført i forbindelse med oktoberprognosen.

 

7. mdr. regnskabet (bilag 2) er i overensstemmelse med det forventede regnskab. Regnskabsprognosen består derudover af en opfølgning på Aktivitetstal og enhedspriser og opfølgning på mål og resultater.


SAGSBESKRIVELSE

Ifølge styrelsesvedtægten skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sikre overholdelse af udvalgets økonomiske ramme. Til det formål udarbejdes en kvartalsvis regnskabsprognose.

 

Prognosen skal sikre opmærksomhed på evt. problemstillinger i forbindelse med overholdelse af den økonomiske ramme. I tabel 2. ses det forventede regnskab for 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Problemstillinger i regnskabsprognosen

Den økonomiske udvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er præget af et faldende antal kontanthjælpsmodtagere og integrationslovsudlændinge. Det betyder bl.a., at forvaltningen kan hjemtage færre refusionsindtægter og tilskud til driften af beskæftigelses- og integrationsindsatsen (område 1. beskæftigelsesindsats i tabel 2).

 

I forbindelse med aprilprognosen gennemførtes en 1 pct. besparelse til dækning af disse manglende indtægter.

 

Der er siden aprilprognosen dog sket en endnu en reduktion af indtægterne, som gør det nødvendigt med yderligere tilpasninger for i alt 8,7 mill. kr.

 

Kommunen har i forbindelse med lovpakken 'En ny chance til alle' modtaget statslige tilskud som kompensation for nye opgaver. Disse tilskud er den væsentligste årsag til, at der trods de manglende indtægter, forventes et mindreforbrug, da disse tilskudsmidler ikke forventes fuldt udnyttet i 2006.

 

Tabel 2. Forventet regnskab 2006 (pr. august 2006)

Bevillingsområde

August

 

Vedtaget Budget 2006

Korrigeret budget 2006

Forventet regnskab 2006

Forventet tekniske afvigelse 2006

Ompla-ceringer i 2006

Forventede overførsler til 2007

Forventet afvigelse 2006

Nettoudgifter i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Beskæftigelsesindsats

663.964

768.061

739.179

-28.882

3.818

16.161

-8.903

2. Anlæg

775

775

775

0

 

0

0

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Efterspørgselsstyrede overførsler

2.289.703

2.291.262

2.138.534

-152.728

 

0

-152.728

4. Finansposter

0

0

-135.769

-135.769

 

0

-135.769

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En del af disse midler foreslås allerede nu overført til 2007, dette har sammenhæng med behovet for reduktion af serviceudgifterne i 2006, som nødvendiggør en udskydelse af visse projekter/indsatser. (jf. indstilling om bevillingsmæssige ændringer i 2007). Herunder er det bl.a. foreslået. at ressourcerne, kommunen har modtaget til sagsgennemgang for personer der har modtaget "passiv" kontanthjælp i mere end 12 måneder, overføres til 2007.

 

Det faldende antal kontanthjælpsmodtagere medfører også faldende udgifter til kontanthjælp, der ligger på bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler. Dette er den væsentligste årsag til mindreforbruget på dette område (jf. punkt 3 i tabel 1).

 

Den forventede udvikling i økonomien, som fremgår af tabel 1 er i overensstemmelse med 7. mdr. regnskabet.

 

Forskydningen i finansposter skyldes dels overtagne primoposter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og dels forskudshjemtagelse af statsrefusionen for januar 2007 (sker ultimo december)

 

De særlige problemstillinger der tegner sig i denne prognose er således:

  1. Tilpasning af serviceudgifter
  2. Statslige tilskud vedrørende 'En ny chance til alle'
  3. Færre refusionsindtægter til beskæftigelsesordninger
  4. Regulering af resultattilskud på integrationsområdet
  5. Stort forbrug på udbudsområdet
  6. Nedskrivning af tilgodehavende overfor sprogcentre
  7. Manglende målopfyldelse vedrørende effekten af virksomhedsbesøg

 

Beskrivelse af problemstillinger og forslag til løsning

Ad 1. Tilpasning af serviceudgifter

Med baggrund i Borgerrepræsentationens beslutning den 18. maj 2006 (BR 281/06) skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget reducere de budgetterede serviceudgifter med 69,3 mill. kr. (12,5 pct. af budgettet).

 

Serviceudgifter består primært af udgifter, der ligger på udvalgets rammebevilling beskæftigelsesindsats. Med Borgerrepræsentationens beslutning den 18. maj 2006 blev det godkendt, at de enkelte udvalg ikke må afholde serviceudgifter udover vedtaget budget. Dog var det mulighed for enkelte korrektioner af det vedtagne budget f.eks. som følge af kompensation ved lovændringer (DUT-kompensationer). Det har medført, at serviceudgiftsbudgettet skal nedbringes med 69,3 mill.kr. jf. tabel 1.

Tabel 1. Måltal og tilpasningskrav serviceudgifter

Serviceudgifter (en del af bevillingen beskæftigelsesindsats)

Mill. kr.

Vedtaget budget

469,1

+ DUT, tillægsbevillinger mellem udvalg

13,9

Forvaltningens måltal

483,1

-  Korrigeret budget

552,4

Tilpasningskrav

-69,3

 

Denne reduktion foreslås udmøntet ved, at indsats og projekter for 16,2 mill. kr. udskydes til 2007, samt at der sker interne omplaceringer i 2006 på 54,7 mill. kr. Omplaceringer er en tilpasning til den faktiske udvikling, herunder de besparelser, der er nødvendige for at finansiere de manglende indtægter vedrørende integration og beskæftigelse.

 

Den udskudte indsats vedrører særligt ESDH – fase 2, udskydelse af IT-indkøb og udskydelse af indsatsen omkring "En ny chance til alle".

 

Ad 2. Statslige tilskud vedrørende "En ny chance til alle"

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 2006 modtaget to tilskud fra staten vedrørende 'En ny chance til alle'.

Det forventes ikke, at disse midler vil blive fuldt udnyttet i 2006. På baggrund af behovet for reduktionen af serviceudgifter udskydes sagsgennemgangen til 2007. Kun en del af tilskuddet vedrørende aktivering forventes på denne baggrund at kunne benyttes i 2006.

 

Midlerne er fra staten givet til en bestemt lovbestemt indsats, så ubrugte midler skal overføres til kommende år. Der vil først senere kunne tages stilling til det præcise omfang af ubrugte midler i 2006. I regnskabsprognosen er indregnet at 9,9 mill. kr. af aktivitetstilskudsmidlerne benyttes i 2006. Indsatsen kan godt udskydes, da staten giver tilskudsmidlerne over en to-årig periode. Men hvis aktiveringen ikke sker, skal midlerne tilbagebetales til staten.

 

Ad 3. Færre refusionsindtægter til beskæftigelsesordninger

På grund af det fortsat faldende antal kontanthjælpsmodtagere vil Københavns Kommune kunne hjemtage 2,8 mill. kr. mindre i statsrefusion vedrørende beskæftigelsesordninger end forventet i aprilprognosen. 75 pct. af denne mindreudgift vil blive finansieret af de færre udgifter til forsørgelse. De sidste 0,7 mill. kr. foreslås finansieret af mindre indsats. Den reducerede indsats er udmeldt i forbindelse med den ny struktur.

 

Ad 4. Regulering af resultattilskud på integrationsområdet

Resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse er reguleret for 2004 og 2005. Dette giver samtidig med en nedvurdering af indtægterne i 2006 en mindreindtægt på 8 mill. kr. i 2006. Mindreindtægten skyldes, at færre integrationsudlændinge end forventet opnår beskæftigelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode. Det var forventet, at ca. 30 pct. havde opnået beskæftigelse, de første tal viser nu, at tallet kun er 9 pct. (beskæftigelse er defineret udfra resultattilskudskravet, som er 6 måneders uafbrudt beskæftigelse).

 

Mindreindtægten foreslås finansieret ved:

Ad 5. Stort forbrug på udbudsområdet

7 måneders regnskabet viser et stort forbrug på udbudsområdet, samtidig er 80 pct. af de samlede midler allerede disponeret.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har derfor i forbindelse med den nye struktur i forvaltningen kun udmeldt ikke disponerede midler til de nye jobcentre. Forbruget i årets sidste måneder forventes herved at falde væsentligt. Den medfølgende mindre aktivering forventes kompenseret ved en bedre kapacitetsudnyttelse i beskæftigelsescentrene.

 

Ad 6. Nedskrivninger af tilgodehavende overfor sprogcentre

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal nedskrive et tilgodehavende med 7,9 mill. kr., da Integrationsministeriet har underkendt kommunens praksis vedrørende begrænsning i sprogcentrenes overskud på 9 pct.  Nedskrivningen af tidligere års tilgodehavende påvirker driften med 7,9 mill. kr. i 2006.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen finansierer denne udgift ved at ændre betalingsmønstrene fra andre kommuner. I dag betaler de andre kommuner pr. halvår, og opkrævningen kommer ca. 4 måneder efter udløbet af halvåret. I fremtiden skal betalingen fra andre kommuner ske nogenlunde samtidig med Københavns Kommunes betaling for ydelsen i sprogcenteret, dette vil i 2006 øge betalingerne fra andre kommuner.

 

Ad 7. Resultatmålet vedrørende effekten af virksomhedsbesøg

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen resultatmål vedrørende effekten af virksomhedsbesøg er 1,2 placering pr. besøg, i første halvår er resultatet ca. 0,9 placering pr. virksomhedsbesøg.

 

Det forventes ikke, at målet på 1,2 placering pr. besøg kan opnås i 2006. Der vil sammen med beskæftigelses- og jobcentrene blive udarbejdet en handlingsplan for, hvordan effektiviteten af virksomhedsbesøgene øges.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

I prognosen er indarbejdet, at 4,9 mill. kr. af midlerne til en styrket tværgående integrationsindsats i 2006 og de 2,9 mill. kr. vedrørende den urealistiske besparelse vedrørende Nemkonto bruges til at finansiere efterreguleringen af resultattilskud.

 

De manglende resultattilskud vil ligeledes påvirke budgetforslag 2006, da integrationsindtægterne her skal nedjusteres.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

1.      Forventet regnskab 2006 (august 2006)

2.      7 mdr. regnskab 2006

3.      Aktivitetstal og enhedspriser

4.      Opfølgning på mål og resultater, august 2006

5.&nbs p;     Indkaldelsesbrev fra Økonomiforvaltningen

 

 

 

Morten Binder                     /                     Kaj Ove Christiansen