Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 15. november 2007

 

 

11.      Ansøgning om støtte til Indvandrer Kvindecentret              BIU 219/2007

Ansøgning fra Indvandrer Kvindecentret om 209.000 kr. i støtte. Ansøgningen er inden­for puljen, idet der under Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme er afsat midler til formålet. Ansøgningen indstilles bevilget som ansøgt.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integra­tionsudvalget,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender at der bevilges 209.000 kr. til Indvandrer Kvindecentret i 2007, som ansøgt.

2.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sender indstillingen i høring i Socialudvalget, med henblik på at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at midlerne til Indvandrer Kvindecentret nedlægges og overføres til Puljen til Tværgående Integra­tion fra 2008.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Indvandrer Kvindecentret er et tilbud for kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Indvandrer Kvindecentret har anmodet om 209.000 kr. i tilskud til dækning af forventet underskud for 2007.

 

Løsning

Indvandrer Kvindecentret har løbende modtaget en særlig støtte fra Københavns Kom­mune til sine aktiviteter.

Indvandrer Kvindecentret modtog oprindeligt tilskud fra Foss-puljen under Kultur- og Fritidsudvalget. Da denne pulje blev nedlagt, blev mid­lerne til Indvandrer Kvinde­cen­tret overført til Familie- og Arbejds­markeds­udvalget, knyttet til Indvandrer Kvinde­centret, med beslutning i Borger­repræ­sentationen den 7. februar 2002 (BR 77/02).

Midlerne er af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blevet bevilget en gang årlig efter konkret ansøgning. Midlerne blev her administreret jf. Lov om social service. Mid­lerne for 2006 blev dog bevilget af Bor­ger­repræsentationen den 15. december 2005 (BR 766/05) på baggrund af struktur­om­læg­ningen.

Midlerne er i forbindelse med strukturomlægningen blevet overført til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme ved fejl, idet midlerne jf. styrelsesvedtægten (BR 485/05) burde have været overført til Socialudvalget.

Det findes dog ikke, at denne fejl skal være Indvandrer Kvindecentret til skade, hvorfor det indstilles at Indvandrer Kvindecentret modtager bevilling som ansøgt for 2007, idet ansøg­ningen opfylder kriterierne for at komme i betragtning til den af Borgerrepræsentationen afsatte støtte.

Idet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke har kompetence i henhold til Lov om social service § 18 anbefales det, at midlerne ned­læg­­ges fra 2008, og at midlerne overføres til Puljen til Tværgående Integration fra 2008 (8 mill. kr.´s puljen). Idet midlerne egentlig burde henhører under Socialudvalget indstilles det, at Socialudvalget hørers om dette løsningsforslag. Et udkast til høringsanmodning er vedlagt.

Løsningsforslaget vil som konsekvens have, at Indvandrer Kvindecentret ikke længere vil kunne modtage dette særlige tilskud, men i stedet på lige fod med andre frivillige orga­nisationer, foreninger m.v. skal søge Socialudvalget om støtte fra § 18 puljen til frivilligt socialt arbejde.

Omlægningen foreslås konkret gennemført i forbindelse med sagen om bevil­lings­­mæssige ændringer, som forventes behandlet i Borgerrepræsentationen i april 2008.

 

Økonomi

Der er for 2007 disponeret 0,209 mill. kr. til Indvandrer Kvindecentret, funktion 6.45.51, kontonr. 80006-0201-5909900000. Ved beslutning om bevilling vil midlerne blive disponeret. De økonomiske konse­kven­ser af evt. bevilling fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af indstillingen

Mio. kr., 2007-priser

 

1. Indstillingens udgiftsvirkning i alt                              0,209

 

2. Afsatte midler i budgettet:                                          0,209

 

3. Difference                                                                  0 

 

 

Videre proces

Indstilling om bevilling for 2007 er sendt til høring i Integrationsrådet og forventes at foreligge ved udvalgets behandling af sagen. 

Indeværende indstilling sendes ved tiltrædelse af indstillingen i høring hos Social­udvalget.

Ved evt. beslutning om nedlæggelse af midlerne og overførsel af disse til Puljen til Tværgående Integration fra 2008, vil Integrationsrådet blive hørt herom. Dette vil i givet fald ske forud for at indstillingen om bevillingsmæssige ændringer forelægges Borgerrepræsentationen i april 2008.

 

Bilag

1.      Integrationsrådets høringssvar (afventer).

2.      Ansøgning fra Indvandrer Kvindecentret med bilag.

3.      Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler på integrationsområdet – status oktober 2007.

4.      Udkast til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets svar til Indvandrer Kvindecentret.

5.      Udkast til høringsbrev til Socialudvalget.

 

         Morten Binder            /Kaj Ove Christiansen. 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2007