Søg

Facebook spilleregler

Du er mere end velkommen med kommentarer og spørgsmål, men tag et kig herunder på vores spilleregler først.

Vi hjælper gerne med generelle spørgsmål, men vi behandler ikke personlige sager eller politiske emner herpå Københavns Kommunes Facebook-side.

Har du et spørgsmål i relation til en konkret sag, anbefaler vi dig derfor enten at ringe på vores hovednr. 33 66 33 66 eller skrive til borgerservice@kk.dk

Er der noget, du rent politisk har en holdning til, og ønsker du kontakt til en politiker, så anbefaler vi dig enten at kontakte vedkommende direkte på relevante politikers egen Facebook-side eller skrive til Københavns Borgerrepræsentation på brsek@okf.kk.dk

Her på siden vil vi godt i dialog med dig, og vi vil gerne hjælpe dig med at finde svar på dine generelle spørgsmål. Derudover deler vi billeder, gode historier og nyheder fra din kommune.

Vores spilleregler er lige til og lavet med tanke på, at der skal være plads til os alle.

Derfor:

  • Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med lovgivningen
  • Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg
  • Skriv ingen personfølsomme eller personhenførbare oplysninger om andre – fx helbredoplysninger
  • Overvej altid en ekstra gang, inden du skriver personfølsomme oplysninger, fx helbredsoplysninger, om dig selv
  • Undgå at nævne en medarbejder i Københavns Kommune ved navn. Kom gerne med ris eller ros, men gør det på en konstruktiv måde
  • Hold altid en god tone
     

Vi sletter indlæg og kommentarer og blokerer personer, der ikke overholder vores spilleregler.

Kontakt

Kommunikation og Digital Læring

Nyropsgade 3

1602 København V