Oplysninger om TV-overvågning i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Der er tale om en behandling af personoplysninger, når der optages og gemmes videomateriale, hvor der fremgår personer.
Kultur- og Fritidsforvaltningen behandler således personoplysninger om brugere og ansatte på de pågældende lokationer i forbindelse med TV-overvågningen. Du kan læse mere om denne behandling af personoplysninger nedenfor.
Du kan desuden læse mere om Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige behandling af personoplysninger her: Databeskyttelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Du kan også læse generelt om databeskyttelse i Københavns Kommune her: Databeskyttelse i Københavns Kommune
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler i forbindelse med TV-overvågningen. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Tryghed og Værtskab
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Københavns Kommune
Nyropsgade 3, 3. sal
1602 København V
Telefon 33 66 33 66
CVR-nr.: 64942212
Du kan finde kommunens kontaktoplysninger her.
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Københavns Kommunes Databeskyttelsesrådgiver er placeret i Intern Revision, Suhmsgade 4, 2. sal, 1125 København K.
Du kan finde kontaktoplysninger til Københavns Kommunes Databeskyttelsesrådgiver her: Databeskyttelsesrådgiveren | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Københavns Kommune behandler dine oplysninger til følgende formål:
Formålet med TV-overvågningen er at skabe tryghed og forebygge kriminalitet på forvaltningens lokationer.
Oplysningerne anvendes ikke til andre formål.
Københavns Kommune behandler dine oplysninger på baggrund af følgende retsgrundlag:
TV-overvågningen foretages på baggrund af lov om TV-overvågning § 2 d.
Behandling af personoplysninger i forbindelse med TV-overvågningen sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet det er en naturlig forlængelse af kommunens myndighedsopgaver at etablere TV-overvågning med henblik på tryghedsskabelse og kriminalitetsforebyggende.
Der henvises i den forbindelse til Datatilsynets vejledning om TV-overvågning for offentlige myndigheder, afsnit 2.2.1.
Videregivelsen af optagelser til politiet i forbindelse med strafbare forhold sker på baggrund af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 10.
Kategorier af personoplysninger
I forbindelse med TV-overvågningen optages video af brugere og ansatte under deres færden på forvaltningens lokationer.
Der vil således som udgangspunkt alene være tale om følgende almindelige personoplysninger:
- Foto/video af identificerbare personer under færden på forvaltningens lokationer
- Ansættelsesforhold i forbindelse med ansatte på lokationerne
Der kan imidlertid forekomme behandling af andre kategorier af personoplysninger afhængigt af den pågældende persons adfærd på lokationen, f.eks. eventuelle strafbare forhold.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Optagelser fra TV-overvågningen videregives efter anmodning til politiet i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold.
Der deles herudover oplysninger med kommunens leverandør af TV-overvågningssystemet.
Optagelserne videregives ikke til andre modtagere.
Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi overfører ikke oplysninger (optagelser) til modtagere uden for EU og EØS.
Hvor dine personoplysninger stammer fra
Oplysningerne stammer fra TV-overvågningen af din eventuelle færden på Kultur- og Fritidsforvaltningens lokationer.
Opbevaring af dine personoplysninger
Optagelserne fra TV-overvågningen opbevares i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes. Den automatiske sletning kan udskydes, såfremt politiet anmoder herom i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold.
Det er kun en afgrænset gruppe af særligt betroede og instruerede medarbejdere, der har adgang til optagelserne, der opbevares og administreres i et centralt system.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Det bemærkes, at du som udgangspunkt skal kunne oplyse, hvor og hvornår en eventuel optagelse af din færden på forvaltningens lokationer har fundet sted. Vær opmærksom på, at optagelserne kun opbevares i 30 dage.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på Datatilsynets hjemmeside.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.