Søg

”Vi kan jo ikke bare spørge en kvinde, om hun er udsat for social kontrol”

Najam Karim er en af de fem social kontrol-vejledere i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. De hjælper kolleger med at opdage og håndtere, at social kontrol ikke påvirker etniske minoritetskvinders muligheder for at komme i job.

Najam Karim har gennem mere end tolv år arbejdet i forskellige stillinger i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (BIF). Hun er for nylig blevet opkvalificeret inden for social kontrol gennem et tre måneder langt uddannelsesforløb, og kan derfor nu kalde sig social kontrol-vejleder.

Stille de rigtige spørgsmål

”Jeg har gennem årene mødt borgere, hvor jeg har haft en mistanke om, at de kunne være udsat for social kontrol. Jeg havde en mavefornemmelse, men vidste ikke helt, hvordan jeg skulle spørge ind til det, og jeg var bange for at komme til at stigmatisere kvinderne. Vi kan jo ikke bare spørge en kvinde, om hun er udsat for social kontrol. Med uddannelsen får man redskaber til at stille de rigtige spørgsmål, så kvinderne føler sig trygge ved at svare”.

”Spørgsmålene skal hjælpe til at afklare deres situation. Det kræver, at vi har viden om de sociale spilleregler i den kultur, de lever i. Så vi spørger ikke nødvendigvis en kvinde direkte, om hun er udsat for social kontrol i stedet, kan vi fx spørge om hvad der vil ske på hjemmefronten, hvis hun får sig et arbejde eller en uddannelse, eller hvorfor hun ikke kommer til tiden, hvis hun ikke møder op til sine møder i jobcentret”, fortæller Najam Karim.

Pres fra familien

Social kontrolvejleder-indsatsen i BIF så dagens lys i foråret 2021, og blev bl.a. sat i verden på baggrund af en undersøgelse om social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viste bl.a., at hver tredje af de adspurgte jobcentermedarbejdere havde mødt ledige etniske minoritetskvinder, som direkte havde givet udtryk for, at de oplevede pres fra deres familie eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Derfor rådgiver og vejleder Najam i dag kolleger i jobcentret, om hvad de kan gøre, når de møder borgere, der viser tegn på at være udsat for social kontrol, eller de har mistanke om det. Hun deltager også selv i borgersamtaler, hvis kollegerne har brug sparring og støtte i konkrete sager.

Redskaber til at tage egne beslutninger

”Det er meget forskelligt, hvad vi hjælper kvinderne med, men vi har altid fokus på kvindens sikkerhed. Nogle skal hjælpes til et krisecenter, men det handler ikke altid om et brud med familien. Det kan også handle om at give dem redskaber, så de kan tage deres egne beslutninger. Nogle er helt unge, og skal have hjælp til at gøre op med forældrenes forventninger. Det kan fx gøres ved at inddrage den person, der udøver den sociale kontrol. Hvis det er forældrene eller ægtemanden, så kan vi invitere dem med til et møde på jobcentret og inddrage dem for at hjælpe kvinden”, fortæller Najam Karim.

Jobbet som social kontrol-vejleder kræver tålmodighed, og det kan være et langt sejt træk at få kvindernes tillid, så man kan hjælpe dem fra en ugennemskuelig situation til at de endeligt kan komme i job eller uddannelse.

”Disse kvinder står i et problem, som de ikke selv kan komme ud af. Så det hjælper vi dem med, og det er her, jeg virkelig kan se, at jeg kan gøre en forskel. Det gør jobbet meningsfuldt”.