Tag styringen over din fremtid. Kom med til iværksætterforløb for veteraner

Til september starter et iværksætterforløb for veteraner i København. Du kan tilmelde dig her.
Billede
veteran med dokumenter i hånden

Er du veteran? Og har du en iværksætter gemt i maven? Så kom og hør mere til vores iværksætterforløb. Forløbet er skræddersyet til dig, der er nysgerrig på, hvordan du kan udnytte dine erfaringer og kompetencer til at starte din egen virksomhed.

Forløbet er en del af projektet StartUp Planet - et samarbejde mellem Danske Iværksættere, Københavns Kommune og partnere.

Mød ligesindede og inspirerende rollemodeller

Forløbet henvender sig til veteraner, der er bosat i Københavns Kommune. Du behøver ikke have en plan og strategi på plads. Over 8 moduler får du mulighed for at udforske en forretningsidé og få vejledning til, hvordan du starter en virksomhed op med alt, hvad det indebærer.

Du kan forvente:

  • Skræddersyede moduler, der gør dig klogere på iværksætteri og dine egne personlige styrker
  • Inspiration om iværksætteri fra eksperter og rollemodeller
  • Netværk med andre veteraner og iværksættere.

Lær mere til et online infomøde d. 28. august

Der afholdes et online infomøde om iværksætterforløbet onsdag d. 28. august kl. 16:00-17.00. Infomødet er åbent for alle, men kræver tilmelding.