Røde trivselstal i skolerne sender politikerne i arbejdstøjet

Med årets trivselsmåling har eleverne i Københavns folkeskoler endnu engang sendt et bekymrende signal - til deres lærere og skoleledere og forældre. Og også til de politikere, der har ansvaret for de rammer, der skal holde hånden under elevernes faglighed og trivsel ude på skolerne.

Over hele landet har folkeskoleelever dette forår igen besvaret striben af spørgsmål i Børne- og Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling. Landstallene er ikke udgivet endnu, og tallene fra København er foreløbige, så der kan komme små ændringer. Men med en svarprocent på 84 procent af byens 42.000 folkeskoleelever er der tale om solide data, og det er tal, som plejer at afspejle landsgennemsnittet.

Men hvis nogen havde håbet på, at trivslen gik i grønt her i år 1 efter Covid19-pandemien, så bliver de slemt skuffede. Årets trivselstal er overvejende røde med tilbagegang på en lang række felter. Og det gælder både for de yngste elever i indskolingens 0.-3. klasse og for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9.klasse):

Færre elever end i de forrige års trivselsmålinger er glade for deres klasse, for undervisningen, for deres lærer og for frikvartererne. Færre svarer, at de føler at de andre elever kan lide dem, Flere svarer, at de bliver forstyrret af uro i klassen, har ondt i maven eller i hovedet, når de er i skole, at de føler sig ensomme, at de bliver drillet, så de bliver kede af det eller bliver mobbet.  

-Det er meget bekymrende. Lærere og pædagoger gør en kæmpe indsats for den gode trivsel, men vi ved, at elevernes trivsel i skolen også kan være påvirket af deres familie- og fritidsliv og deres liv på sociale medier. Og for nogle kan det handle om, at de har særlige behov, som ikke bliver mødt. Så det er uhyre komplekst og vi ved, at mistrivsel ikke kan løses med et eller to simple greb. Men det er en bunden opgave for os, der har ansvaret for skolerne, at skabe rammer for, at flere elever kan trives godt. Det er noget, vi i Børne- og Ungdomsudvalget følger tæt, og vi er netop på vej med en trivselspakke til skolerne, som indeholder en række forskellige trivsels-greb, som vi vil rulle ud på skolerne, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K)

Trivselspakke på vej

Børne- og Ungdomsudvalget har bedt forvaltningen om en række trivselstiltag, som politikerne kan søge penge til ved efterårets budgetforhandlinger, og de arbejder netop nu med at sammensætte indholdet i en hel trivselspakke. Der er lagt op til at tilbyde skolerne en vifte af indsatser, der dels hviler på forskning og erfaringer fra forskellige skoler og dagtilbud, men også på fokusgruppeinterviews med både lærere, skoleledere, forældre og ikke mindst eleverne selv.

For at sikre, at elevernes stemme bliver hørt, har Børne- og Ungdomsforvaltningen dette forår to gange interviewet eleverne i fem klasser på fem forskellige folkeskoler i København. I alt 100 elever blev hørt, og fremhævede især dette, som afgørende for deres trivsel:

• At skoledagen foregår i et tempo, så de kan følge med og at den ikke er lang (især hvis der også er lektier)
• At der er gode pauser i løbet af dagen
• At eleverne kan mærke, lærerne har lyst til at være sammen med dem og møder dem i øjenhøjde
• At lærerne underviser på en varieret måde og forklarer tingene grundigt, så alle kan følge med.
• At eleverne føler sig som en del af fællesskabet - både er tryg i sin klasse og har venner at være sammen med i frikvartererne.
• At alle sidder godt, har ordentlige toiletter og gode faciliteter både inde og ude

Borgmester: Vi lytter til eleverne

Elevernes stemme spiller en afgørende rolle for indholdet af den trivselspakke udvalget arbejder med. Det samme gør input fra forvaltningens fagfolk, der har undersøgt, hvad der kendetegner den gode, inkluderende skole, hvor børn har de bedste muligheder for at trives godt både socialt og fagligt.

Det handler blandt andet om, at skolens medarbejdere har stærke relationskompetencer, at de klart viser, de har høje forventninger til alle elever og har fokus på differentieret undervisning. At de arbejder med co-teaching, (hvor der er flere lærere i klassen samtidig) og at undervisningen er varieret med mulighed for at være fysisk aktiv og praksisfaglig undervisning.

-Det ser også ud til at være godt for trivslen, når skolerne sørger for, at eleverne i indskolingen møder de samme lærere og pædagoger i skoletiden og bagefter i fritidsordningen. At lærerne har fokus på sociale dialoger i klassen og gennemfører feed-backsamtaler med eleverne i udskolingen. Og så har gode fysiske rammer, pæne toiletter og gode pauser også stor betydning. Det er hvad eleverne fortæller os, og det lytter vi til, fortæller Jakob Næsager.

Skolelederen skal gå foran

En afgørende faktor for at skabe god skoletrivsel ser også ud til at være, at der blandt skolens ansatte er et fælles børnesyn, så ledere og ansatte har en fælles tilgang til, hvordan de arbejder med eleverne. Skolens ansatte har stor gavn af tydelig ledelse, organisering og struktur, og at ledelsen også går ind i den helt nære, konkrete planlægning af hverdagen, der skaber rammerne for at lykkes.

-Når jeg besøger byens skoler, så er noget af det, der står mest klart, når en skoles ledelse går foran på den store fortælling og viser, at skolen skal være et sted, hvor lærerne har høje forventninger til alle elever. Det handler ikke om at alle skal have 10 og 12 på deres afgangseksamen, men om at den enkelte elev skal have rammerne til at lykkes med at lære, føle faglig succes og have en plads i fællesskabet, siger Jakob Næsager.

Midt i maj holder Børne- og Ungdomsudvalget en strategidag, hvor de arbejder med indholdet af en trivselspakke, som både vil indeholde indsatser, som skolerne kan bruge til at styrke elevernes fællesskaber, ligesom der også vil være tilbud til de elever, der har brug for mere individuel hjælp.