Nye kriterier for, hvilke skoler der får en handleplan
I København arbejder vi systematisk med at udvikle skolerne, og hvert år vurderer Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvilke skoler som i en periode har brug for en ekstra hånd i ryggen.
Det sker ud fra en række indikatorer, som belyser kvaliteten af læringsmiljøerne. For eksempel analyserer forvaltningen resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver, herunder andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i matematik og dansk, og ser på om eleverne generelt løftes fagligt.
Forvaltningen kigger også på data for elevernes trivsel og på, hvor mange der går videre til en ungdomsuddannelse, ligesom der tages højde for skolens økonomi, medarbejderes trivsel og sygefravær.
Flere børn skal blive i almen-skolerne
Når Børne- og Ungdomsudvalget denne gang skal udvælge skoler til handleplan, bliver det med udgangspunkt i et revideret koncept. Forvaltningen lægger nemlig op til at udvide de data, der ligger til grund for udvælgelsen. Ud over at se på skolernes evne til at løfte eleverne fagligt og højne deres trivsel, skal man nu også se på, om skolerne lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer, så flere børn kan trives og udvikle sig i almenmiljøerne. I hvert fald hvis de københavnske politikere godkender det nye handleplanskoncept.
Konceptet er en del af den retning, som udvalget har sat for skolerne i København med indsatsen Mangfoldige børnefællesskaber, hvor man frem mod 2036 investerer massivt i at udvikle læringsmiljøerne i byens folkeskoler.
Der er stor variation på tværs af byen, men samlet set er der over de senere år sket en udvikling i retning af, at flere og flere børn sendes i specialtilbud. Ikke blot i København, men i hele landet.
Den udvikling ønsker de københavnske politikere at tage livtag med. Ikke blot af økonomiske årsager, men fordi forskning viser, at det gavner langt de fleste børn at blive i almenskolen. Udfordringer med at lære eller være i skolen skal ikke ses som barnets problem, men som en opgave for læringsmiljøet. Specialpædagogisk støtte skal derfor også gives til børnegruppen og det fællesskab, som barnet er en del af. Målet er at sikre, at alle børn kan være med, dér hvor de hører til. Blandt de venner, de kender.
Mere systematisk opfølgning
Fremover vil skoler på handleplan få adgang til support fra et kvalitetsteam, så skolen hurtigst muligt får de rette indsatser sat i gang. Politisk er der fra skoleåret 2024/25 afsat midler til at ansætte medarbejdere i kvalitetsteams, som bistår skoler på handleplan med support til ledelsen og i udviklingen af den pædagogiske praksis.
Ud over bl.a. skolens trivselsdata og faglige resultater, baserer udvælgelsen af skoler sig også på forvaltningens mere kvalitative vurdering af skolens læringsmiljøer.
Ekstra hjælp til udvalgte skoler
Skoler med behov for et samlet og fokuseret løft, indstilles til en handleplan, hvor skolen i en periode på min. to år tilføres ekstra hjælp fra forvaltningen og dermed øget opmærksomhed på skolens udfordringer. Det kan fx være hjælp til ledelsen med at prioritere indsatser og skabe følgeskab til forandringen eller helt konkret didaktisk og pædagogisk vejledning ude i klasserummene.
Det er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, der én gang om året beslutter hvilke skoler, som skal tildeles ekstra hjælp. I 2025 er der indstillet fire nye skoler: Dyvekeskolen, Grøndalsvængets Skole, Utterslev Skole og Ålholm Skole.
Fem skoler er desuden indstillet til at fortsætte med den indsats, der allerede er i gang: Bellahøj Skole, Blågård Skole, Harrestrup Å Skole, Oehlenschlægersgade Skole og Skolen på Amagerbro, mens Guldberg Skole afslutter sit forløb.
Børne- og Ungdomsudvalget tager stilling til det nye handleplanskoncept og udvælger skoler til handleplan på udvalgsmødet den 5. februar 2025.
Mangfoldige børnefællesskaber
Læs mere om indsatsen.