Ny undersøgelse sætter fokus på sexistisk kultur og adfærd blandt Københavns lærere og pædagoger

I efteråret 2020 vedtog Borgerrepræsentationen, at der skulle laves en stor undersøgelse af uønsket seksuel kultur og adfærd på Københavns Kommunes arbejdspladser.

15 pct. af de medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har svaret på undersøgelsen, har svaret bekræftende på et eller flere af undersøgelsens ni spørgsmål.

37 pct. af Børne- og Ungdomsforvaltningens medarbejdere har svaret på undersøgelsen. Det svarer til 7.447 medarbejdere, hvoraf hovedparten er lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i byens skoler og daginstitutioner.

Nedsættende og uønskede kommentarer fylder mest

De uønskede former for seksuel kultur og adfærd, som flest medarbejdere har oplevet, er nedsættende eller uønskede kommentarer om dem selv eller kolleger. 

9 pct. svarer ja til, at nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en måde, som har været uønsket eller ubehageligt for respondenten.

6 pct. svarer ja til, at de har været udsat for uønskede seksuelle kommentar om deres krop, tøj eller livsstil.

5 pct. svarer ja til, at de har været udsat for ønskede seksuelle kommentarer om dem selv eller andre i en større gruppe/forsamling.

Når det gælder fysisk adfærd, har 3 pct. svaret, at de har oplevet uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner fx klap, kys eller omfavnelse.

I forhold til digital adfærd har 1 pct. svaret ja til, at de har været udsat for uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt indhold.

6 medarbejdere har svaret ja til, at de har været udsat for, at nogen har bedt dem om seksuelle tjenester til gengæld for en belønning.

Behov for kulturændring

Adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Børner Stax siger:

”Vi tager undersøgelsens resultater dybt alvorligt. Det er bekymrende, at så mange oplever uønsket adfærd med sexistiske under- eller overtoner. Det skal man ikke udsættes for på sit arbejde. Den arbejdspladskultur skal vi have ændret. Nu begynder opfølgningsarbejdet. Både samlet og lokalt på hver enkelt arbejdsplads. Undersøgelsen skal bruges som dialogværktøj til en grundig drøftelse af, hvordan vi taler med og om hinanden i arbejdsfællesskabet. Kun ved at tale åbent og ærligt om det, der opfattes som upassende, kan vi skabe den nødvendige kulturændring.”

”Når det gælder de meget alvorlige seksuelle krænkelser, så bekræfter undersøgelsen vores egne trivselsundersøgelser, der siger, at dem er der ganske få af. De sager handler vi resolut på. Men den helt store udfordring er et andet sted. Vi har for mange steder en arbejdspladskultur med bevidst eller ubevidst upassende og grænseoverskridende kommentarer om seksualitet og køn. Her har alle et medansvar for at få ændret kulturen. Også dem, som oplever at være vidne til upassende adfærd over for andre på arbejdspladsen.” 

Løstansatte, unge og lærervikarer mest udsatte

Undersøgelsen viser, at den uønskede adfærd hovedsageligt kommer fra kolleger og i mindre grad fra borgerne.  

Den uønskede adfærd er mest udbredt på skolerne, mens den i mindst grad opleves hos medarbejdergrupper i administrationen, køkkenpersonale, sundhedsplejen og teknisk personale.  

De løstansatte er væsentligt mere udsatte for den uønskede adfærd, end de fastansatte, og jo yngre medarbejderen er, og jo kortere de har vært ansat, jo flere af dem har været udsat for uønsket adfærd. De timelønnede lærervikarer er således den medarbejdergruppe, som med 28 pct. i størst omfang svarer, at de har været udsat for uønsket adfærd eller kommentarer.

Fakta om resultaterne af sexismeundersøgelsen i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Uønsket adfærd fordelt på faggrupper

Andel medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har svaret ja på et eller flere af undersøgelsens ni spørgsmål:

• Lærervikarer/timelønnede lærere 28 pct.
• Lærere 21 pct.:
• Pædagogmedhjælpere: 20 pct.
• Pædagoger: 14 pct.
• Akademikere: 11 pct. 
• Køkken og rengøring: 9 pct.
• Administration HK’ere: 8 pct.
• Ledere: 5 pct.
• Sundhedsplejersker: 5 pct.