Ny kommuneplan vedtaget: Københavnerne får en grønnere by

På Amager er der fokus på, at beboerne får lettere adgang til bydelens grønne områder. Fx er det vigtigt, at man let skal kunne cykle eller gå mellem Amagers to populære grønne områder – Amager Fælled og Amager Strandpark.

Amager skal i fremtiden huse nogle af de mange nye københavnere, der ventes at flytte til hovedstaden frem mod 2031. Det muliggøres f.eks. at bygge boliger Ved Amagerbanen i Nordøstamager. For områderne langs Prags Boulevard vil der være fokus på, hvordan man kan fastholde områdets karakter, kreative erhverv og virksomheder, og samtidig tilføre nyt liv.  

En fremtidig udvikling af Kløverparken og Refshaleøen rummer unikke muligheder for at skabe et stort sammenhængende kystnært område i København og skabe en samlet forbindelse med offentlig adgang langs hele kysten. Det er dog en forudsætning, at der findes en løsning på infrastruktur i området, før der tages hul på udviklingen, så man let kan komme til og fra området. Det vil være muligt at fremrykke byudviklingen, når den fremtidige infrastrukturbetjening af områderne herunder den kollektive transport, er afklaret.

Kommuneplanen muliggør også etableringen af et nyt plejecenter ved Sundparken ved Lergravsparken Station og ved Artillerivej, hvor der ligeledes bliver plads til en ny daginstitution.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger. 

I Indre By har kommuneplanen især fokus på den gennemkørende trafik i centrum af København. I forbindelse med, at man er i gang med at undersøge en ny Østlig Ringvej, der leder trafikken uden om Indre By, vil man udarbejde en særskilt plan, der skal reducere den gennemkørende trafik i Indre By. Dette er en blandt flere analyser, som kommunen gennemfører, der skal vurdere, hvilke veje, der kan frigøres og samtidig give bud på, hvad de i stedet kan anvendes til, fx byrum, blød trafik som cykler og gående.  

Den nye kommuneplan muliggør, at Nyboder Skole kan udvides, så der bliver plads til bydelens mange børn.  

Refshaleøen har siden 1990’erne udviklet sig fra at være et lukket industriområde til at være et åbent område i København med masser af muligheder, især for kreativt iværksætteri. I forbindelse med udviklingen af den nye holm Lynetteholmen og planlægning af ny infrastruktur skal Refshaleøens sammenhæng til den omkringliggende by indtænkes. Refshaleøen skal også i fremtiden være et yndet udflugtsmål for københavnerne. 

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger. 

Nørrebro Station bliver med Cityringen en af de travleste stationer i landet. I 2025 ventes der ca. 20.000 rejsende med metroen hver dag. Dertil kommer rejsende med S­tog og busser. Det kræver et løft af stationsområdet. Med budgetaftalen for 2020 blev der afsat midler til et løft af byrummet på Basargrunden, der skal gøres til en grøn plads. Derudover er der planer om at indrette butikker og restauration under S-togsbanen. På længere sigt vil en mulig ny hurtigbus eller letbane mellem Nørrebro Station og Gladsaxe styrke den kollektive trafik i store dele af Nordvest og Bispebjerg.

Der er samtidig givet mulighed for at bygge flere nye boliger stationsnært. Eksempelvis gives der mulighed for at opføre nye ungdomsboliger i Hermodsgade ved metrostationen Skjolds Plads.

Den maksimale bygningshøjde på Nuuks Plads fastsættes til 24 meter og dermed droppes planerne om et højhus.

Og så er der Bispeengbuen, som var genstand for mange høringssvar under den offentlige høring af kommuneplanen. De mange høringssvar har nu betydet, at Københavns Kommune vil undersøge muligheden for at Bispeengbuen nedlægges og erstattes af en tunnel, hvor der så kan etableres en å-park, hvor Bispeengbuen og Åboulevarden løber nu. Det bør også undersøges, hvilke muligheder der er for byudvikling på overfladen, som kan skabe nyt liv og fællesskaber i bydelen og dermed bidrage til at løfte området.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.

På Østerbro kan beboerne se frem til en ny stor naturpark på cirka 28 hektar og en ny bypark i byens største byudviklingsområde Nordhavn. De to områders størrelse svarer tilsammen til cirka det dobbelte af Kongens Have. Derudover vil Københavns Kommunearbejde for at bevare hele Nordhavntippen samt realisere det størst mulige rekreative område md natur og fritidsfaciliteter i Ydre Nordhavn

Nordhavn skal have en forbindelse fra Århusgadekvarteret til ydre Nordhavn, hvor de nye parker skal etableres, så der bliver lettere adgang til de grønne områder. 

I disse år gøres der plads til 40.000 nye beboere i Nordhavn i takt med at bydelen udvikles. Med kommuneplanen kan byudviklingen fortsætte ved Århusgadekvarteret, samt i kvartererne Trælastholmen, Sundmolen, Svanemølleholmen, Tunnelfabrikken, Levantkaj og Ydre Nordhavn. Her bliver Tunnelfabrikken et nyt kulturelt centrum i Nordhavn.

På området omkring Østre Gasværk kommer der nye almene og private boliger, og der vil være plads til både unge og gamle i ungdoms- og plejeboliger. Området skal huse en ny skøjtehal, en ny teatersal og en rekreativ sti med trænings- og opholdsmuligheder omkring idrætsanlægget. Omkring Vibenshus Runddel og den nye metrostation vil man udvikle området med boliger og et nyt kontordomicil.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.

I Valby vil kommunen fortsætte arbejdet med at skabe sti- og cykelforbindelser og en stor grøn park i Kulbanekvarteret.

Ny Ellebjerg Station får med indvielsen af Ringstedbanen og den kommende Sydhavnsmetro en central betydning for den kollektive trafik i hele hovedstadsområdet. Her skal der de kommende år skabes en helhed omkring stationen. Følager og Poppelstykket kobles op på Ny Ellebjerg Station og med stiforbindelser forbindes de mod vest med Grønttorvet og mod syd til Valby Idrætspark og Valbyparken. Der er også planer om en bedre forbindelse fra Valby til Bavnehøj via Vestre Kirkegård og videre til det nye Godsbaneterrænet.

I Bådehavnsgade skal der i fremtiden bygges boliger, men områdets stemning og særlige identitet skal bevares, og dets karakter skal gå igen i de nye boliger.  Det nye boligområde på Stejlepladsen vil fokuseres på boliger af varierende højde, mange små boliger, og en varieret bebyggelsesplan med plads til fællesskaber, almene boliger og små grønne byrum.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.

I Vanløse skal der de kommende år gøres plads til flere boliger til blandt andet at huse børnefamilier. Med Kommuneplan 2019 gør man derfor erhvervsområdet beliggende syd for Slotsherrensvej klar til boliger, ligesom man også på Kastanie Allé ændrer det nuværende erhvervsområde til boliger og serviceerhverv.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.

På Vesterbro skal der de kommende år gøres plads til flere boliger og grønne områder. Et af de store nye byudviklingsområder er på det tidligere godsbaneareal, Godsbaneterrænet, der er et ca. 55 hektar stort område beliggende i den sydlige del af Vesterbro. Målet er, at kvarteret skal rumme godt 4.000 boliger, børneinstitutioner, et stort grønt område og sportsfaciliteter med en 11-mands fodboldbane og to 7-mands fodboldbaner.

I det ny byområde vil man samtidig holde bebyggelsestætheden nede og bevare de historiske bygninger i området. Godsbaneterrænnet skal være et fyrtårn for, hvordan Københavns Kommune tænker grønne områder og får byens sjæl og historie med, når nye byområder udvikles.

Med kommuneplanen fastsættes de overordnede rammer for udviklingen af Godsbaneterrænet. En kommende helhedsplan og derefter lokalplan skal fastsætte de nærmere bestemmelser for området udvikling.

Den gamle Postterminal ved Københavns Hovedbanegård er et andet område, der er i gang med at blive udviklet til et nyt byområde. Grundstensnedlæggelsen blev lagt i slutningen af sidste år, og de kommende år vil udviklingen tage fart, hvor nye bygninger skal kombineres med eksisterende byggeri til nye boliger og erhverv. Samtidig vil man åbne området op med nye pladser, forbindelser og en grøn offentlig park.

Også på Vesterbro skal beboerne maksimalt have 300 meters gåafstand fra deres bolig til et grønt område. Med Kommuneplan 2019 udpeger man således tre nye grønne områder på Vesterbro. Udover det grønne område i Godsbaneterrænet, vil man arbejde på at forlænge det grønne tag ved SEB Bank, Tivolihotel og Rigsarkivet til Dybbølsbro, så der bliver et grønt byrum tæt på havnen, der samtidig gør det muligt for gående og cyklister at bevæge sig ad en sammenhængende grøn sti helt fra Bernstorffsgade til broen ved Dybbølsbro Station.

I forbindelse med udbygningen af Enghave Brygge er der også mulighed for at åbne mere op for området omkring H.C. Ørstedværket. Her arbejder man på at etablere en ny park.

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.

Som alternativ til en letbane mellem Nørrebro Station og Gladsaxe, skal mulighederne for en hurtigbus i egen vejbane undersøges. En forbedring af den kollektiv trafik skal løfte Brønshøj-Husum og understøtte udviklingen af Tingbjerg og Bystævneparken.

Som en del af kommuneplanen udpeges Tingbjerg og Bystævneparken til byudviklingsområder. I Tingbjerg skal der bygges 1.000 nye private boliger, og bydelen skal forbindes bedre med resten af København med kollektiv trafik, samtidig med at områdets skønne grønne kvaliteter bevares og de eksisterende områder får et løft. Udviklingen skal medvirke til at Tingbjerg bliver et blandet boligområde med både almene boliger og ejerboliger.

Bystævneparken, der i dag huser en række kommunale institutioner, herunder flere plejecentre, skal de kommende år udvikles til et trygt, grønt og attraktivt område med nye boliger. Hensigten er at skabe en blandet bydel og bidrage til et løft af hele Tingbjerg­Husum. Bystævneparken åbnes op til de omkringliggende kvarterer, mens to nye skolespor tilknyttet nærtliggende skoler og nye daginstitutioner skal bidrage med kapacitet til fremtidens børn og unge i Brønshøj­Husum. 

De enkelte projekter i kommuneplanen skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.