Min barndom har stor betydning for den, jeg er som voksen

Da Melanie kontaktede den psykologiske rådgivning på SOSU H, var det ikke første gang hun søgte hjælp. Efter en hård periode med træthed, dårlig søvn og skidt humør, havde hendes læge screenet hende for depression. Alarmklokkerne bimlede og Melanie rakte ud efter skolens psykologiske rådgivning. 

”Jeg var meget stresset og jeg havde brug for hjælp til at håndtere både studiet, men også resten af mit liv. Min verden var ved at falde sammen og jeg havde igen brug for hjælp”, fortæller Melanie.

Efter den første samtale, kontaktede psykologen Barndom i Balance (BiBa), der blandt andet laver opsøgende rusmiddelbehandling på SOSU H. Der har et samarbejde med SOSU H. BIBa er et supplement med særlig viden om hvordan alkohol og rusmidler påvirker opvæksten. Melanie kunne som en del af undervisningen tage til samtaler med behandleren fra BiBa uden at få fravær fra studiet til Pædagogisk Assistent. 

”Samtalerne kom hurtigt til at handle om mit kæresteforhold, der var psykisk voldeligt, men som jeg ikke kunne se en vej ud af. Jeg havde ikke andre steder at tage hen og følte mig fanget i forholdet, så jeg skubbede volden til side for at overleve. Igennem samtalerne om min barndom med en alkoholisk og voldelig far, kunne jeg se et mønster i min adfærd. Jeg har ikke lært at sætte grænser for andres opførsel og det betød, at jeg blev i et forhold, der gjorde mig så syg, at jeg havde svært ved at passe studiet”.

Vi møder dem, når de slår sig på livet  

Melanie er langt fra den eneste studerede, den psykologiske rådgivning har sendt videre til Drita Bukhsh, der har arbejdet som børne- og familiebehandler de seneste år. I 2023 havde BiBa samtaler med syv studerende, mens der allerede i år har været 11 unge i behandling hos Biba på SOSU H. 

”Vores arbejde er rettet mod de børn og unge der har haft en opvækst med alkohol eller rusmidler  og vi hører fra de børn, der er vokset op med rusmidler i nære relationer, når de er blevet unge voksne og begynder at slå sig på livet. Fx når de er startet på et studie på SOSU H, hvor viHar et samarbejde og kan tilbyde samtaler med specialiseret viden om effekterne af en opvækst med rusmidler. De unge er gået under radaren og har aldrig før modtaget hjælp. Den betyder at de nu har svært at fastholde fokus på uddannelse, har svære relationer, de har ikke lært at sætte grænser og bruger måske selv rusmidler til at håndtere svære følelser”, siger Drita Bukhsh, der forventer at antallet at unge i behandling vil stige yderligere i år.

Hun fortæller også, SOSU H gør rigtig meget for de unges trivsel og for at fastholde dem på uddannelsen. Når de unge kommer til Biba, er det efter visitation af skolens psykolog, Mette Ludvigsen.  

”Alle kan komme til mig og det er sjældent, at vi taler om misbrug i familien til de første samtaler. Det er ofte konflikter i klassen eller kæresteproblemer, der får de unge til at opsøge mig. Men jeg kan se, at rigtig mange af de studerende er opvokset med misbrug i hjemmet”, siger Mette Ludvigsen.

Hun fortsætter.

”De unge er ofte meget loyale og beskyttende for deres forældre og de vil gerne passe på dem. Så jeg skal være opmærksom på at bevare deres fortrolighed, når jeg gerne vil henvise dem til Biba. Og det er mega godt, at Drita kommer her på skolen og de unge kan tale med hende i trygge omgivelser. Og overholder de ikke en samtale, så er der mulighed for at lave en ny”.  

Opvæksten i ustabile miljøer og med flydende grænser betyder også, at de unge har andre sårbarheder som angst, depression, erfaring med mobning og andre opvækstbetingede problemer. Der er et stort fokus på at få unge under 30 år i gang med enten job eller uddannelse, så de starter på skolen, selvom de måske ikke er helt klar endnu. 

”De unge vælger omsorgsfag og vil gerne præstere. Men når de nærmer sig praktiksøgningen efter grundforløbet, så er det svært at stå på egne ben og selv skaffe en praktikplads. Med det følger fravær og andre problematikker, som de via psykologisk vejleder kommer til os med. Vi møder dem, når de har slået sig, er ved at droppe ud og måske skal håndtere endnu et nederlag”, fortæller behandler Drita Bukhsh. 

De fleste samtaleforløb starter med et opsøgende opkald og de fleste siger ja til en samtale. 

Vi møder de unge, når de er er i fuld overlevelse. Hos os får de et ventilerende rum, hvor vi i samtalerne har fokus på, hvor den unge er lige nu og hvad der fylder i relationer til kæreste, familie og venner. Vi kigger på de unges opførsel og strategier og ser, om der er mønstre, der går igen. Vi går i dybden med reaktioner og hvordan man kommer videre i voksenlivet med fokus på egne evner og drømme”, siger hun. 

”Vi kan ikke tage problemerne væk eller fjerne traumerne, men vi kan skabe sammenhænge for, hvorfor vi gør, som vi gør”, fastholder Drita Bukhsh. 

Min barndom var overlevelse

Melanies samtaler hos Biba kom hurtigt ind på, hvordan hendes barndom påvirkede hendes parforhold og betød, at hun havde svært ved at passe skolen og andre relationer. 

”Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år. Min tvillingebror og jeg var hos min far hver anden weekend, men han gik på druk og vi tog enten med på bodega eller var overladte til os selv. Vi gik alene på legeplads, skulle selv handle ind, lave mad og børste tænder. Når min far så kom hjem, var han voldelig overfor min bror. Jeg husker, hvordan han slog han og kastede med ham”.

Når børnene var alene, var det Melanie som var den lille og blev udsat for vold fra brorens hånd. Samværet med faren stoppede først, da børnene var 10 år. 

Melanie fortæller, at hun i teenageårene var så selvmordstruet, at hun betroede sig til en pædagog, der lavede en underretning. Hun, hendes bror og mor fik derefter hjælp til at håndtere traumerne fra farens voldelige adfærd, men Melanie har i dag ikke et godt forhold til sin bror og ser ikke sin far. 

”Jeg har været til skolepsykologer og psykoterapeuter, men vi er altid stoppet, efter at jeg har gennemlevet alle traumerne en gang til. Det er først hos BiBa, at jeg oplever, at vi tager barndommen med ind i voksenlivet. For min barndom påvirker mig jo den dag i dag. Det er alt fra den måde, jeg tager beslutninger på, til at finde mig i ting, jeg ikke burde. Jeg har ikke lært at mærke mine egne grænser. Dengang skulle jeg overleve. Men jeg er ikke længere et barn, jeg har andre muligheder som voksen. Jeg har for første gang kontrollen og jeg kan trække mig, når jeg vil”, slår hun fast.

Du er ikke alene 

Melanie er langt fra alene om at vokse op med druk og stoffer i familien. Det anslås, at 22.000 børn i København vokser op i familier med et problematisk forhold til alkohol. Der er ikke tal for rusmidler, så derved et stort mørketal. Det fortæller Sacha Kirstine Larsen, der er teamleder i BiBa.

”Først og fremmest skal de unge vide, at deres handlemønstre er tillærte strategier fra en opvækst med alkohol og rusmidler. Og det er ikke deres skyld. Vi har i dag et sundhedsfagligt syn på alkohol, men ikke et socialfagligt syn. Men når alkohol går ud over de funktioner, man som forældre skal varetage, så er det et problem. Når de følelsesmæssige bånd bliver belastede, så er der et problem. Og det er det, som vi skal være bedre til at tale om”, siger hun.

Ud over samtaler, bygger BiBa bro til andre indsatser som fx Uturn eller tilbud for unge i psykiatrien. Og de støtter også op om fx familieorienteret behandling, hvor de unge har samtaler med deres forældre om opvæksten. 

”Vi har altid vores barndom med os. Og traumerne og de tillærte strategier kan ramme os når som helst. Fx når vi er på kanten til at droppe ud af studiet eller selv skal være forældre. Mange af de unge bryder også et tabu, når de konfronterer deres forældre om misbrug, for ofte ligger der også familiehemmeligheder og traumer bag”, siger Sacha Kirstine Larsen. 

Jeg har kontrollen nu 

Efter otte måneders samtaler hos BiBa, har Melanie brudt med sin kæreste og fundet sin egen lejlighed efter en måned på sofaen hos en veninde. Hun har været i praktik i en vuggestue og har ro til at passe studiet. 

”Jeg har fået selvindsigt og en tro på mig selv. Jeg ved, at det er ok at have mine egne følelser og sige fra. Før jeg reagerede ikke på alle de negative ting i mit liv, da var en tryghed i volden og kontrollen. Det er det, jeg har været vandt til. Jeg følte mig så alene og vidste ikke, hvor jeg kunne gå hen. Men nu kan jeg stå på egne ben. Nu er det mig, der har kontrollen”, siger Melanie.