Københavns Kommune har fået en ny samlet strategi for at komme mistrivsel blandt børn og unge til livs

Politikerne i Københavns Kommune har netop givet håndslag på en ny samlet strategi, der skal skabe de bedst mulige forudsætninger for, at børn og unge i byen har det godt og får den hjælp, som de har brug for. 

Strategien skaber et fælles ståsted for, hvordan fire forvaltninger i Københavns Kommune forstår trivsel og mistrivsel og danner en ramme for arbejdet med børn og unges trivsel frem mod 2030.   

Strategien er lavet på baggrund af inddragelse af samarbejdspartnere, civilsamfundsaktører og videnspersoner.  

De fire borgmestre bag trivselsstrategien er desuden blevet enige om at følge udviklingen i de unges trivsel tæt. De vil sammen gå til de kommende budgetforhandlinger med et ønske om at afsætte midler til at fortsætte med Børnesundhedsprofilen, der er en spørgeundersøgelse, som tager temperaturen på trivslen i de københavnske skoler.  

Børne og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) fortæller:  

- Min ambition er, at vi i København bliver danmarksmestre i børneliv. For at det skal lykkes, skal vi være bedre til at sikre, at vores børn og unge trives. Som borgmester for børnene er jeg ikke i tvivl om, at det er en af tidens vigtigste opgaver. Langt de fleste børn og unge trives godt, men vi har en gruppe, som vi skal gøre mere for, og her vil der være et stort potentiale i, at vi på tværs af forvaltningerne har en fælles forståelse for det arbejde. Det er ekstremt vigtigt, at den ene hånd i kommunen ved, hvad den anden gør – eller kan gøre – og at alle voksne omkring børn og unge kender til mulighederne og kan lede dem på vej, samtidig med at vi bruger ressourcerne bedst, og det er strategien med til at understøtte,” siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K). 

Fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) lyder det:  

- Vores børn og unge i København skal have det godt. Og de børn og unge, der mistrives, skal vi sikre den bedst mulige hjælp på det tidligst mulige tidspunkt. Hjælpen skal samtidig være så lidt indgribende i barnets eller den unges liv, som det er muligt. Dét er en central ambition for mig. Vi har ikke råd til at lade vores børn og unge i stikken, for så risikerer vi, at de får det dårligere, bliver alvorligt syge og måske mister mulighederne for at kunne færdiggøre folkeskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er fortsat alt for mange børn og unge i København, som giver udtryk for, at de har det skidt. Vores eksisterende kommunale tilbud skal spille bedre sammen, og der hvor vi kan gøre mere, skal vi sætte ind. Børn og unges liv skal have rammer og struktur, som understøtter en hverdag med læring, tryghed, social og fysisk aktivitet og plads til at fordybe sig. Det er alt sammen grundelementer i et sundt liv,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) 

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) fortæller: 

- Vi har i alt for mange år skåret på velfærden, og det er gået hårdt ud over ikke mindst børn og unges trivsel. Det er vanvittigt, og vi må simpelthen ikke tillade, at børn og unge skal være så dårlige, at de først kan få den hjælp, de har brug for, når de er selvmordstruede, når de står med to eller tre diagnoser, eller når de allerede er holdt op med at gå i skole. Om lidt skal vi forhandle næste års budget på Rådhuset. Det er fuldstændig afgørende, at der bliver sat penge af til de tidlige og forebyggende indsatser, som vi ved virker, men som det er alt for nemt at skære i, fordi der ikke står i loven, at vi skal levere på det. Vi må og skal investere i børn og unges trivsel, for ellers risikerer vi at tabe en generation på gulvet. Det vil være et utilgiveligt svigt, for som kommune skal vi sikre, at alle børn og unge i København kan leve bedre, mere værdige og gode liv, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) 

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) fortæller:  

- Hvis vi skal løfte trivslen, skal der fælles løsninger til. Det har Radikale Venstre længe kæmpet for. Derfor er det godt, at der nu endelig kommer en samlet strategi, hvor børn og unge, der ikke har det godt, kan få bedre hjælp og mere rådgivning. Og hvor vi sikrer, at ingen børn bliver tabt mellem to stole. Et sted, vi kan styrke trivslen, er ved at gøre København til børnekulturhovedstad. Derfor har vi ansat en børnekulturkoordinator på tværs af flere forvaltninger. Kultur- og fritidslivet spiller en stor rolle, når vi taler om trivsel. Derfor skal København være et sted, hvor vi støtter og hjælper børn og unge ind i sunde fællesskaber. Og hvor børnene møder kunst og kultur på samme måde, som de møder idræt. For det styrker glæden og udvikler børnene i en positiv retning, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV). 

Trivselsstrategiens fokusområder 

Med strategien vil Københavns Kommune fokusere på fem områder:  

1. Sikre gode rammer for, at børn og unge i Københavns Kommune kan trives.
2. Alle børn og unge indgår i positive fællesskaber, og at børn og unge, der ikke er en del af et positivt fællesskab, får hjælp til at blive det.
3. Børn og unge, der udviser tegn på begyndende mistrivsel, kan få tidlig og let tilgængelig hjælp på mindst indgribende måde.
4. De børn og unge, der har det sværest, skal have effektiv hjælp og støtte, der hjælper dem tilbage i trivsel.
5. Fremme børn og unges trivsel ved at styrke samarbejdet i kommunen og bringe forskellige fagligheder i spil samt ved at samarbejde på nye måder med civilsamfund og interesseorganisationer. 

Hvad viser trivselsmålingen i Børnesundhedsprofilen? 

Resultaterne i Børnesundhedsprofilen fra 2023 viser, at de fleste børn i København har det godt og trives. Der er dog nogle børn, der oplever forskellig grad af mistrivsel både i og uden for skoletid.  

Omkring to ud af tre af børnene i undersøgelsen svarer, at de har det godt eller rigtig godt i skolen og mere end 80 % svarer, at de har det godt eller rigtig godt derhjemme. De resterende børn har i overvejende grad svaret, at de har det nogenlunde. Det er således en lille andel, der svarer, at de ikke har det godt.  

Børnesundhedsprofilen 2023 viser også et fald i andelen i 3. og 6. klasse, der angiver at have det godt eller rigtigt godt i skolen sammenlignet med i 2021.  

Samme tendens ses i den nationale trivselsmåling.