Arkivnyhed - Kan være forældet

Københavns Erhvervshus sikrer flere hænder til at vaccinere mod coronavirus

Københavns Erhvervshus og Practio har samarbejdet om at skaffe flere hænder, der skal hjælpe med at vaccinere de mange danskere.
På billedet ses Heinrich Mortensen og Charlotte Matell fra Københavns Erhvervhus og Nicole Sandau Sørensen fra HR hos Practio

I uge 49 modtager ikke mindre end 375.000 danskere en indkaldelse til booster-stikket. Samtidig får alle børn i alderen 5-11 år en invitation til at blive vaccineret inden ugens udløb.

Den store efterspørgsel på vaccinationer og booster-stik betyder, at der nu er akut brug for flere ansatte til at vaccinere.

En af de virksomheder, der skal hjælpe til med sikre danskerne deres næste stik, er Practio.

De kontaktede Københavns Erhvervshus for at få hjælp til at rekruttere nye kræfter i en fart.

I løbet af halvandet døgn lykkedes det Københavns Erhvervshus og Jobcenter København at gennemføre en screeningsproces for at finde egnede kandidater, og derefter invitere omkring 250 borgere til jobsamtaler.

120 af dem slap igennem nåleøjet og gik videre til Practios vaccine-træning.

Høje krav til vaccinatører

Som vaccinatør skal man klargøre vaccinerne og give vaccinen korrekt, og det kræver grundig træning. Derfor har Practio lavet et særligt træningsprogram, hvor kandidaterne både skal igennem teori og praksis. Det skal sikre, at alle vaccinatører er trænet korrekt, så de sikkert kan vaccinere danskerne mod coronavirus.

Når man har bestået både den teoretiske og praktiske del, kan man kalde sig ’certificeret vaccinatør’ hos Practio, og det betyder, at man er kvalificeret til at give vaccinen.

I skrivende stund har 66 bestået træningen og er klar til at give en hånd med i kampen mod coronavirus.

Kontakt

Københavns Erhvervshus

Gammel Køge Landevej 43

2500

Telefontider

Mandag

08:00 - 17:00

Tirsdag

08:00 - 17:00

Onsdag

08:00 - 17:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 17:00