København vil undgå vuggestue-tvang

Man kommer sjældent langt med tvang alene. Derfor har politikerne i Københavns Kommune afsat 5,2 millioner kr. over de næste fire år til at styrke den opsøgende og tidlige indsats blandt forældre i udsatte boligområder. 

Det sker som en direkte konsekvens af regeringens plan mod parallelsamfund og et nyt lovforslag om obligatoriske dagtilbud for børn i udsatte boligområder. 

Københavns Kommune opretter blandt andet et indsatsteam, som skal opsøge forældre i udvalgte boligområder for at overbevise dem om, at det gavner deres børn at komme i dagtilbud, så de frivilligt vælger at skrive deres børn op i institution. 

”Vi skal slå på alt det gode, som daginstitutioner kan, så forældrene tilvælger dem frivilligt. At gå i daginstitution øger chancerne for at klare sig godt i skolen og senere i livet, især når det gælder udsatte børn og tosprogede børn. Men grundlæggende tillid mellem forældre og personale skaber det bedste fundament for barnets start i institution,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). 

Forældrene kan vælge at passe deres barn i hjemmet, men regeringens lovforslag betyder, at de mister børnepengene, hvis de ikke selv kan lære børnene at tale dansk.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) understreger, at frivillighedens vej er bedst, men han støtter målsætningen om at få flere tosprogede og socialt udsatte børn tidligt i daginstitution. 

  

”Vores mål er at skabe bedre livsmuligheder for de socialt udsatte børn. Hvis de udsatte børn først kommer sent i daginstitution, er de langt bagud på point, når de begynder i skole. Og de indhenter det ikke igen. Vi ved fra forskningen, at de første 1.000 dage af barnets liv er afgørende for deres chancer senere i livet.”  

Fakta om styrket opsøgende indsats i København

Københavns Kommune har på sit nye budget afsat 5,2 mio. kr. over de næste fire år til at styrke den opsøgende og tidlige indsats. 

• Kommunen etablerer et nyt tværfagligt indsatsteam 

​Det skal bestå af en sundhedsplejerske, en pædagog og en psykolog, der skal give en håndholdt indsats til familier i udsatte boligområder, som ikke har meldt deres barn ind i et dagtilbud. Her trækker man på erfaringer fra bl.a. Tingbjerg. Her har man ansat en pædagog til at lave opsøgende arbejde i lokalområdet. Det skal nedbryde en kulturkløft, hvor forældrene føler, at de svigter, hvis de ikke passer deres børn i hjemmet til de er 3-4 år gamle.

• Hjemmebesøg hos forældrene forud for institutionsstart i 16 udvalgte institutioner med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.

Det skal give bedre forudsætninger for en vellykket start i institutionen for barnet ved at styrke relationen mellem forældre og personale, sikre gensidig tillid og nedbryde eventuelle fordomme om, hvad det vil sige at gå i en dansk daginstitution. 

 

Fakta om dagtilbud og udsatte børn

• Forskning viser, at det er helt afgørende at hjælpe udsatte børn så tidligt som muligt. De første 1000 dage af et barns liv afgør, hvordan barnet klarer sig senere hen. Kilde: Egmont Fondens rapport ”En bedre start”.
  
   
• Børn, der har deltaget i dagtilbud fra vuggestuealderen, har reduceret problemfyldt adfærd ved skolestart og får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. Kilde: Rapporten ”Effekter af Daginstitutionstilbud” Aarhus Universitet. 
  
   
• Især tosprogede børn har gavn af at starte tidligt i en daginstitution. Børn af indvandrere, der tidligt er kommet i dagtilbud klarere sig bedre i skolen, end de børn af indvandrere, der er kommet sent i dagtilbud. Kilde: SFI
  
   
• 1.800 børn i København i alderen 1 – 4-år bliver passet i hjemmet. Cirka halvdelen er tosprogede. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 
  
   
• Cirka en tredjedel af de børn, som bliver passet i hjemmet, kommer fra økonomisk ringe stillede familier, typisk med indvandrerbaggrund og med mødre uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Kilde: Københavns Kommunes ”Lighedsudredning”
  
   
• Børn, som er sprogligt bagud deres jævnaldrende i 3-års alderen, klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve. Kilde SFI
  
   
• Ved skolestart taler 36-37 procent af de tosprogede børn i København et mangelfuldt dansk. Det gælder kun for 10 procent af børnene med dansk baggrund. Kilde: Sprogvurderinger i 0. klasse
  
   
• De tosprogede børn i København har et karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, der er 1,7 karakter lavere end de etsprogede børn. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 

Fakta om obligatoriske læringstilbud

Regeringen har fremsat et lovforslag om obligatoriske læringstilbud:

• Børn fra udsatte boligområder, og som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårig, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
  
   
• Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog, og udvikle deres generelle læringsparathed.
  
   
• De skal også lære om danske traditioner og demokratiske normer og værdier.
  
   
• Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue.
  
   
• Det obligatoriske læringstilbud skal være gratis for forældrene. Men de skal selv betale for frokost og bleer.
  
   
• Hvis forældrene ikke sender deres barn i institution og ikke selv kan lære barnet dansk, stopper børnechecken.
  
   
• Loven om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019.

Kilde: Børne- og Socialministeriet