København forbedrer mulighederne for at bygge flere almene boliger

Når politikerne i København behandler nye lokalplaner, er der bred enighed om at stille krav om, at 25 pct. af boligerne skal være almene. Det gør man for at sikre, at København forbliver en blandet by og ikke ender med kun at være for de velstillede. På den baggrund er der siden 2015 stillet krav om ca. 347.000 m2 almene boliger i 43 lokalplaner, men tallet kunne muligvis have været højere.

For siden 2019 har det kun i meget begrænset omfang været muligt at stille krav om almene boliger i byens udsatte byområder og i områder med mere en 30 pct. almene boliger i forvejen. Det skyldtes et tidligere politisk flertal, som nu har flyttet sig. Almene boliger kan nemlig sagtens understøtte hensynet til en blandet by, også selvom der er tale om et udsat byområde. Det mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod:

- Vi har fra kommunal side administreret området for stift i mine øjne, for almene boliger kan sagtens bidrage til at skabe en bedre balance i et udsat boligområde. Tilfører man fx almene ungdomsboliger eller almene bofællesskaber, som vi i høj grad mangler i København, til områder med mange almene familieboliger, kan det tilføre nye grupper beboere og styrke sammenhængskraften. Derfor er jeg godt tilfreds med, at der er bred enighed om at lempe på reglerne, så almene boligselskaber får bedre mulighed for at skabe balance i de boligområder, som de arbejder så hårdt på at løfte, siger Line Barfod.

For nylig besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen at følge et forslag om, at det skal være muligt at opføre almene boliger i udsatte byområder og i områder med mere end 30 pct. almene familieboliger, hvis det vurderes at kunne bidrage til en mere blandet by ved at tilføre ungdomsboliger, plejeboliger eller bofællesskaber. Det vil fx kunne skabe plads til plejehjem i udsatte byområder og i områder med mange almene familieboliger, og det glæder sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF):

- København skal være en blandet by med blandede boligtyper – her skal være plads til både ungdoms- og ældreboliger. Her skal være boliger, som helt almindelige københavnere med almindelige indkomster har råd til at bo i. Samtidig skal vi i København bygge to nye plejehjem om året for at følge med behovet. Vi har brug for flere almene boliger, og vi har brug for, at vi også kan bygge plejehjem i bydele, hvor der er almene boliger i forvejen. Derfor skal vi lave nogle fleksible regler, som ikke spænder ben for, at vi kan bygge plejehjem der, hvor behovet er, siger Sisse Marie Welling.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der bliver et stigende behov for plejeboliger i årene fremover pga. befolkningsprognoser, der viser, at vi bliver flere ældre i byen.

Og i BL 1. Kreds ser man positivt på ændringerne i administrationsgrundlaget:

- I BL’s 1. Kreds hilser vi alle tiltag velkomne, der kan være med til at skabe flere almene boliger af den ene eller anden slags, og enhver forenkling af at en tudetosset politisk beslutning bakker vi selvfølgelig om omkring. Hvis vi virkelig vil nå vores fælles målsætning om flere almene boliger, så skal vi netop kigge på alle muligheder og administrere, så vi ikke spænder ben for hinanden, siger formand for BL’s 1. Kreds Camilla Hegnsborg.

Det blev også besluttet, at opgørelsesmetoden for andelen af almene boliger pr. skoledistrikt ændres, så der kun indgår familieboliger i opgørelsen. Formålet med ændringen er at undgå en situation, hvor en stor forekomst af almene pleje- eller ungdomsboliger i et skoledistrikt er til hinder for at stille krav om nye almene familieboliger i en lokalplan.

I skoledistrikterne for Husum Skole, Utterslev Skole og Holbergskolen betyder det et fald på ti pct. i opgørelserne over andelen af almene boliger.

Fakta

En analyse udarbejdet af Kuben 27. maj 2020 viser, at der er et stort uudnyttet potentiale for flere almene boliger gennem fortætning på almene matrikler – herunder tagetager og restarealer.

Kommunen er i dialog med flere grundejere om at øge andelen af almene boliger i flere lokalplanområder via grundkøbslån. 

Siden vedtagelsen af administrationsgrundlaget i 2019 er det blevet muligt for kommuner at fravige kravet om tillægskøbesum, altså at de almene boligselskaber skal af med penge til kommunen, hvis de frasælger et areal til fortætning/ny bebyggelse.

Derudover er der blevet afsat midler i Fonden for blandede byer til at fremme fortætningsprojekter, herunder for at øge incitamentet blandt beboerne i den eksisterende afdeling til at sælge areal fra til nye boliger.

Angående udmøntning af kommunal grundkapital og fortætning på almene matrikler
Der ændres også i kriteriet om fordelingen af ejerformer ved fortætning på almene matrikler, så der fremover tages konkret stilling til behovet i området. Blandt andet fordi der har været tilfælde, hvor de gældende retningslinjer om, at mindst 75 pct. af fortætningen skal være private boliger, har betydet, at beboerne ikke bakker op om fortætningen. Fx har der været en sag, hvor der hos både boligorganisation og kommune har været et ønske om at fortætte med almene plejeboliger, men hvor det ifølge gældende administrationsgrundlag ikke pt er muligt, fordi det lå i et udsat byområde.