Julestøtte hjælper sårbare og udsatte københavnere gennem julen
Fællesspisning juleaften, julepynt på værestederne og uddeling af et varmt måltid mad. Det er bare nogle af de initiativer, som frivillige kræfter i år vil facilitere i løbet af julemåneden.
For at støtte op om initiativerne uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år julestøtte til organisationer og foreninger, der afholder arrangementer for byens socialt udsatte.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) siger:
”Når man lever på gaden, eller på anden måde er socialt udsat, kan julen være en svær tid at komme igennem. Byen bliver koldere, og hos mange får følelsen af ensomhed måske et nøk opad. Julearrangementer for socialt udsatte er vigtige, for alle har brug for et sted, hvor de kan fejre jul sammen med andre mennesker. Derfor er det også skønt, at vi igen i år kan uddele julestøtte til et væld af gode initiativer.”
Der uddeles i alt 462.500 kroner til mere end 40 foreninger og organisationer, der afholder julearrangementer for udsatte københavnere. Socialudvalget har i sin udvælgelse i år lagt særlig vægt på at støtte arrangementer, der bliver afholdt juleaften.
Blandt årets modtagere af julestøtten er blandt andet Fonden JunkFood, der over flere dage i december måned serverer julemad. Det sociale tilbud Kofoeds Skole arrangerer i år juleaften for i alt 350 børn, unge og voksne.
Det er et enigt socialudvalg, der står bag uddelingen.
Udvalgsmedlem Mathilde Schøneberg Kastbjerg (K) siger:
“Julen er for de flestes vedkommende en tid med plads til familie, fællesskaber og ro. Men for mange udsatte er juletiden derimod hård og ensom, og vi er derfor glade for at kunne støtte de mange civile organisationer og foreninger, der tager opgaven på sig og skaber rum med mad, varme og fællesskaber til dem, som har allermest brug for det."
Foreninger og organisationer, der får økonomisk støtte til julearrangementer 2024:
- ”Linie 14”: 8.000 kr.
- Askovfonden Socialpsykiatri: 15.000 kr.
- C/o Frelsens Hær: 20.000 kr.
- Café Dugnad v. Mændenes Hjem: 14.000 kr.
- Café Exit: 9.000 kr.
- Det Runde Bord: 15.000 kr.
- Diversity Works: 12.000 kr.
- Drys Ind: 5.000 kr.
- Ejendomsfonden Mændenes Hjem: 5.000 kr.
- Eventyrjul: 10.000 kr.
- Fonden JunkFood: 25.000 kr.
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 3.000 kr.
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 6.000 kr.
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 7.000 kr.
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 8.000 kr.
- Fonden Missionen Blandt Hjemløse: 8.000 kr.
- Fonden Morgencafé for Hjemløse: 8.000 kr.
- Fonden Settlementet på Vesterbro: 10.000 kr.
- Foreningen Frederiksholms Kvarterhus (FFK): 3.000 kr.
- Foreningen Outsideren: 8.000 kr.
- Foreningshuset Sundholm/Maskinhallen: 7.000 kr.
- Forældrenes Børneklub – Fonden for Socialt Ansvar: 5.000 kr.
- Friends and Family: 5.000 kr.
- Friends and Family: 8.000 kr.
- Haab i Psykiatrien: 6.000 kr.
- IM VALID: 5.000 kr.
- Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus: 5.000 kr.
- KFUK’S Sociale Arbejde: 7.000 kr.
- Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark: 3.000 kr.
- Kirkens Korshær Drejervej: 8.000 kr.
- Kirkens Korshær Familietilbud: 6.500 kr.
- Kirkens Korshær Kompasset: 8.000 kr.
- Kirkens Korshær Mariatjenesten: 8.000 kr.
- Kirkens Korshær morgencaféen: 5.000 kr.
- Kirkens Korshær varmestue Fedtekælderen: 12.000 kr.
- Kirkens Korshær: 10.000 kr.
- Kirkens Korshær: 10.000 kr.
- Kirkens Korshær: 5.000 kr.
- Kofoeds Skole: 30.000 kr.
- Lille skole for voksne: 5.000 kr.
- Muhabet: 8.000 kr.
- Multikulturel Kvindeklub: 5.000 kr.
- Mændenes Hjem – Café Klare: 7.000 kr.
- Netværkstedet Thorvaldsen: 4.000 kr.
- Ombold: 12.000 kr.
- Opzoomerne: 5.000 kr.
- Postfunkt Andels-boligforening: 3.000 kr.
- Reden København: 5.000 kr.
- Reden København: 7.000 kr.
- Reden København: 9.000 kr.
- S/I Street Care: 6.000 kr.
- SAB: 3.000 kr.
- Sind København: 5.000 kr.
- SV-Netværket ved søerne: 6.000 kr.
- SydhavnsCompagniet, Settlementet I Kgs. Enghave: 15.000 kr.
- Venner af Captum: 5.000 kr.
Enkelte foreninger optræder på listen mere end en gang, da de har fået bevilget støtte til flere forskellige julearrangementer.