Ingen er forkerte i Jacks kaffesalon
Kaffesalonen har været i gang et års tid, men allerede da peer og aktivitetskoordinator i Center for Unge og Midlertidige Botilbud, Jack Campos, startede i Socialforvaltningen for flere år siden, stod det klart til dem, at der var et behov for at skabe et sikkert rum for at psykisk sårbare unge kunne åbne op sig for tanker om køn og seksualitet.
”Jeg falder selv udenfor det, vi kalder normen og har været meget åben om mine egne oplevelser og behov som queer. Derfor var jeg mere tilgængelig og i øjenhøjde med de unge i centret, der både er LGBTQ+ og har forskellige former for psykisk sårbarhed. Hos de unge kan den psykiske sårbarhed have fyldt meget i teenageårene, så det er forholdsvist sent i livet får overskud til at fokusere på, at de måske også har en anden seksualitet eller kønsidentitet end først antaget”, fortæller Jack Campos.
Så efter et tilløb fik de ledelsens opbakning og kaffesalon bliv skabt. Det er Jack Campos, der inviterer til møderne og har forberedt temaer. Men da også Nansensgade er et tilbud, hvor de unge træner sociale færdigheder, er der plads til, at de unge selv tager ansvar for samtalerne og vælger, hvad de gerne vil bruge kaffesalonen til.
”Vi laver ofte mad sammen, spiller brætspil eller går en tur. Det skal være trygge rammer, hvor vi kan åbne os op i fællesskab. De unge møder måske for første gang andre, de kan spejle sig i og derfor handler det også om at styrke deres netværk i en verden, hvor de bliver stigmatiserede og ofte er udenfor”, fortæller de.
Ikke som de andre
Undersøgelser fra VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser tydeligt, at LGBT+personer har betydeligt dårligere trivsel og ringere mental sundhed end resten af befolkningen. Så der er brug for kaffesaloner, hvor både LGBTQ+ emnet kombineres med psykisk sårbarhed.
Kontaktpersoner og kollegaer skal være nysgerrige
Jack Campos fortæller at det gør en kæmpe forskel for den enkelte at blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed. Så de har gode råd til medarbejdere, der kan være usikre på, hvordan man bedst møder en LGBTQ+ personer.
”Lær at sige det rigtige navn og pronomener. Hvis Julie hellere vil hedde Peter med pronomen ”han/ham”, så husk det og brug det. Det er en vigtig anerkendelse af vedkommendes eksistens og man skal ikke være ked af ikke at blive set. Det gør en kæmpe forskel og betyder, at denne gruppe unge - ligesom alle andre - skaber deres egen identitet og at den bliver respekteret og imødekommet”.
Og hvis man er i tvivl, så er det helt ok at spørge ind eller måske endda selv gå på Google.
”Kontaktpersoner kan med fordel undersøge, hvilke tilbud der kan passe på den enkelte eller få mere viden om LBGTQ+ i det hele taget", afslutter de.