Forskernes feedback var aha-oplevelse for erfarne vuggestuepædagoger
For et lille barn mellem 0-3 år er det vigtigt at blive forstået af de voksne, der passer på det. Naturligvis primært af barnets forældre, men næsten alle børn i Danmark tilbringer hovedparten af deres vågne timer i vuggestue, så også relationen til pædagoger og medhjælpere har stor betydning for barnets tryghed og og udvikling: Jo bedre de voksne i barnets dagtilbud møder barnets følelsesmæssige behov og spejler dets følelser – uanset om barnet er glad, vred, ked af det eller noget helt fjerde - des bedre lærer det lille barn at regulere sine følelser.
I en travl hverdag kan selv en erfaren pædagog eller pædagogmedhjælper dog blive en smule fartblind for barnets følelsesmæssige behov midt under bleskift, spisning eller på legeplads eller tur, men siden august 2021 har alle dagtilbud i Københavns Kommune mulighed for at deltage i forsknings- og kompetenceudviklingsprojektet The Copenhagen Daycare Project: Relationskvalitet i vuggestuen, hvor forskere fra Københavns Universitets Institut for Psykologi og Københavns Professionshøjskole, giver 1:1 videofeedback)til pædagogisk personale i vuggestuen.
-I debatten om dagtilbud bliver der snakket meget om normeringer og antallet af hænder og hoveder, og mindre om personalets relationelle kompetencer. Og selvfølgelig er en god normering vigtig, men lige så vigtigt er det, at der er de rette relationelle kompetencer til stede, når man som pædagogisk medarbejder skal yde god omsorg for en hel børnegruppe, fortæller professor og leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet Mette Skovgaard Væver.
Målet med forskningsprojektet er at undersøge, om man via videooptagelser af pædagoger og medhjælpere i dagligdagens interaktioner med børnene og efterfølgende 1:1 feedback kan opkvalificere personalets relationelle samspil med børn i alderen 0-3 år og på den måde fremme børnenes sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling.
-I vores feedback fokuserer vi både på, hvornår samspillet med børnene fungerer rigtig godt, og også på de udfordringer den enkelte medarbejder oplever i relationsarbejdet med børnene. Video kan virkelig noget som feedback værktøj, fordi samtalen bliver meget konkret og fordi man ofte får øje på nogle ting, man ikke ser ”når musikken spiller”, siger projektleder og adjunkt, Sophie Reijman.
Selvtillidsboost til dygtige pædagoger
Maibritt Iversen, der er pædagogisk leder i dagtilbuddet Stenurten på Nørrebro var en af de første, der inviterede forskerne indenfor. I alt seks af Stenurtens vuggestuepædagoger har været gennem forløbet, hvor de både bliver filmet i en række dagligdags situationer og får stillet arbejdstid til rådighed til sammen med forskerne at reflektere over deres praksis.
-Vi har i forvejen nogle rigtigt dygtige pædagoger, men man får et nyt blik på sig selv, når man har mulighed for at se sig selv på video, mens man arbejder. Og det har helt klart også været givende for dem at reflektere over ens praksis sammen med forskere, der har det her faste fokus på barnets behov i alle situationerne, siger hun
Kasper Janus Jensen og Malene Hilmer Christensen er vuggestuepædagoger i dagtilbuddet Stenurten på Nørrebro og har begge lagt krop til forskernes videofilm og feedback. De var var lidt spændt på det, med at blive filmet, mens de samlede børnene til spisning, skiftede bleer og lagde børn ud til middagslur – især fordi det var i en periode, hvor de havde fået en ny gruppe 1-årige børn, som ikke var faldet rigtigt til på stuen endnu.
-Det er lidt intimiderende, fordi det er ens arbejde og man vil gerne være god, og hvad nu, hvis jeg gør noget forkert? Men man slapper hurtigt af i situationen, og det at få forskernes feedback og have nogle timer til at reflektere over, hvad vi gør og hvorfor vi gør det, det var fantastisk, siger Kasper Janus Jensen der blev uddannet pædagog i 2015.
-Det var virkelig en oplevelse at ”se mig selv udefra” når vi har travlt i vuggestuen. På en af videoerne har jeg et grædende barn på hoften og ser helt hængt ud, og. Det er tydeligt, at jeg ikke føler mig ovenpå i situationen, men når jeg ser videoen, kan jeg jo se, at jeg gør alt det rigtige og faktisk er nærværende overfor børnene. Så jeg klarer situationen langt bedre, end jeg følte, mens jeg var i den. Og den viden giver et kæmpe selvtillidsboost, siger Malene Hilmer Christensen
Pædagogernes kompetencer kan støtte børnenes udvikling
Baggrunden for forskningsprojektet The Copenhagen Daycare Project er et studie i Holland, der har vist, at forløbet med video og feedback kan fremme de relationelle kompetencer hos det pædagogisk personale -både lige efter forløbet og på længere sigt.
- Man kan simpelthen måle, at de pædagogiske medarbejdere bliver bedre til at forstå og imødekomme børnenes behov og respektere deres selvstændighed. De bliver også bedre til at stimulere børnenes sprog, motoriske, kognitive og kreative udvikling samt til at fremme positive samspil og relationer mellem børn, fortæller Mette Skovgaard Væver.
Nu vil de danske forskere undersøge, om forløbet med videofeedback har samme effekt på pædagogisk personale i danske vuggestuer, og om kompetenceudviklingen også har en effekt på børnenes udvikling. Det undersøges bl.a. via spørgeskemaer til pædagoger og forældre om børnenes følelsesmæssige og sproglige udvikling. Deres svar bliver holdt op mod en kontrolgruppe af børn på stuer, hvor personalet endnu ikke har fået video-feedback.
Foreløbigt har 54 pædagoger fuldført træningsforløbet. Forskerne har ikke analyseret endnu på resultaterne, men har fået meget positive tilbagemeldinger fra mange af deltagerne. Stenurtens pædagogiske leder peger på, at forskernes feedback har haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet i vuggestuen til glæde for både børn og voksne.
-Som leder har jeg jo ikke været direkte involveret i projektet, men jeg kan se effekten. Rigtig gode pædagoger kan nogle gange føle sig utilstrækkelige i jobbet, fordi de også stiller rigtig høje krav til sig selv. For dem har forskernes feedback virket som et skulderklap og en reminder om, at ”jeg gør det jo faktisk godt nok”. For andre pædagoger var projektet her en aha-oplevelse, fx fik de på en af stuerne øje på, at vi havde nogle rutiner, der ikke fungerede ordentligt, og som det var nødvendigt at ændre på, fortæller Maibritt Iversen.
Selvom det efterhånden er et halvt år siden, Malene og Kasper blev filmet af forskerne, mærker de stadig effekten af den feedback, de fik, og de er gode til at holde hinanden fast på den fælles viden om børnenes udviklingsbehov.
-Når vi fx har samling med børnene, så husker vi, at vi på videoen blev opmærksomme på, at der var nogle børn, vi kunne komme til at overse lidt under samling, fordi der er andre børn, der er mere tydelige i deres behov. Så i dag er vi mere opmærksomme på de børn, fortæller Malene Hilmer Christensen
-Det kan også handle om at have fokus på barnets udvikling. Når vi rammer en presset situation med mange børn med forskellige behov, så er vi blevet bedre til at have det fælles fokus på, hvad er det enkelte barns nærmeste udviklingszone og for eksempel også at have øje for, at hjælpe børnene til at hjælpe hinanden, fortæller Kasper Janus Jensen.
FAKTA om The Copenhagen Daycare Project
- Et forsknings- og kompetenceudviklingsprojekt for i alt 200 pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Københavns Kommunes dagtilbud
- Kompetenceudviklingsforløbet er baseret på programmet 'Caregiver Interaction Profile' og har fokus på at styrke seks relationelle kompetencer hos pædagogisk personale i dagtilbud for de 0-3-årige:
- Sensitivitet – at genkende børns følelsesmæssige og fysiske behov og reagere på dem på en rettidig og passende måde
- Respekt for autonomi – at anerkende og værdsætte børnene som individer med egne motiver og perspektiver
- Struktur og rammer – at forklare børn, hvad der forventes af dem, samt strukturere og organisere situationer, aktiviteter og opgaver
- Verbal kommunikation – at indgå i verbale interaktioner med børnene både ift. hyppighed og kvalitet
- Udviklingsstimulering – at fremme børns personlige udvikling, herunder motorisk, sproglig, kognitiv og kreativ udvikling
- Fremme af positive interaktioner mellem børnene – at igangsætte, opmuntre og stimulere positive interaktioner mellem børn
- Sensitivitet – at genkende børns følelsesmæssige og fysiske behov og reagere på dem på en rettidig og passende måde
- Projektet startede i august 2021 og fortsætter til sommeren 2025 og gennemføres som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Københavns Kommune og Københavns Professionshøjskole. Daginstitutioner rekrutteres løbende.
- Alle aktiviteter i forløbet finder sted i daginstitutionen og bliver tilrettelagt fleksibelt alt efter, hvad der passer den enkelte daginstitution bedst. Forløbene tilbydes som individuelle eller parvise forløb for pædagogisk personale.
- Medarbejderne skal i alt bruge mellem 18 og 23 timer til forløbet, og dagtilbuddet får vikarer, til at dække de timer, som personalet bruger på feedback og sparring.
- Læs mere på forskningsprojektets hjemmeside: https://psy.ku.dk/cif/forskning/the-copenhagen-daycare-project/