For et år siden havde Langelinieskolen ingen modtageklasser. Nu er tre klasser fyldt med ukrainske elever

For et år siden besøgte en pige med bopæl i Ukraine sin ven på Langelinieskole. Pigen, der er halvt dansk var netop ankommet til Danmark fra Ukraine med sin far, hvor rygtet om krig ulmede, men russerne havde endnu ikke invaderet landet.   

Familien bad om at få lov til at pigen kunne starte på Langelinieskolen, og hun fik hun som den første ukrainer mulighed for at følge undervisningen på skolen. Pigen gav personalet og ledelsen følelsen af mening med at samle ukrainere på skolen.  Nu, et år senere, er 54 ukrainske elever indmeldt på Langelinieskolen.  

Langelinieskolen har et værdisæt, der tager afsæt i at være en rettighedsskole, hvilket vil sige, at skolen har et helt særligt fokus på børns rettigheder. Rettighederne er en del af skolens handlings- og læringsplan, og gangene er udsmykket med FNs børnekonvention, der blandt andet omhandler en forpligtelse til at sørge for særlig beskyttelse af børn på flugt fra krig og at sikre retten til leg og skole for alle børn.  

Fordi det ligger tæt på skolens værdisæt at hjælpe børn, der har ret til skolegang, besluttede skolederen Kristian Borg at byde ind på at oprette særlige modtageklasser for ukrainske børn for et år siden, fortæller afdelingsleder på Langelinieskolen, Malene Meyer. I samarbejde med områdeledelsen og Børne- og Ungdomsforvaltningen fik skolen visiteret elever til tre klasser, hvor der i hver klasse går 18 ukrainske elever.  

-Og vi skulle jo faktisk starte helt fra bunden og bygge en lille skole forfra. Vi fandt ledige lokale og møbler og fik ansat nogle fantastiske undervisere, som alle søgte sammen om at lave denne særlige opgave. Vi ansatte også den første lille piges mormor, som ukrainsk tolk. Den 9.maj slog vi dørene op for 10 børn, langsomt vi fik vi flere og flere elever og til jul var vi fuldtallige med 54 elever fra 0.-9.kl, fortæller Malene Meyer.  

Som den skole, der modtager flest elever i København, står personalet overfor en meget stor opgave i dag. Opgaven er langt fra kun at lære børnene dansk, det er i lige så høj grad at give dem en tryg base, hvorfra de kan lære Danmark og deres nye liv her at kende. Det er børn der har meget forskellige oplevelser med sig fra Ukraine; nogle af familierne tog afsted lige da krigen brød ud, og samtidig går der nu også børn, der har oplevet krigen på første hånd. Det giver en kompleksitet ind i børnefællesskabet og i opgaven med at støtte og undervise dem.  

-De første ukrainske elever, der startede på skolen, boede hos venner og bekendte på Østerbro. Særligt efter efterårsferien har vi dog kunne mærke et skift. De senest ankomne kommer fra sværere kår. Deres familier har ikke særlig mange midler med og nogle af børnene har opholdt sig i de værste krigsområder, inden de kom til Danmark. Vi oplever, at mange af børnene og deres familier er psykisk meget pressede og i nogle tilfælde er deres sundhedstilstand også udfordret. De fleste har efterladt far eller anden tæt familie tilbage i Ukraine. Vi har at gøre med børn der er i krise, og det er klart, at det skaber ekstra udfordringer og omstændigheder omkring vores arbejde med dem, fortæller Malene Meyer.  

Trods det store arbejde med at lave god skole for de 54 ukrainske børn, er skolen glade for, at de har påtaget sig opgaven.  

-Hvis vi bliver spurgt om vi vil gøre det igen, vil vi sige højt ja. Det har været meningsfyldt på alle planer. De danske elever har forstået krigen på en helt anden måde, og der har været en fantastisk ånd omkring modtagelsen af ukrainerne. Alle klasser på skolen har eksempelvis modtaget et julegaveønske fra et ukrainsk barn som hele klassen er gået sammen om at købe og de ukrainske klasser sang som tak en ukrainsk julesang firstemmigt, til vores juleafslutning i den lokale kirke. Der er et helt særligt sammenhold omkring at tage sig af alle de her børn – og så er det jo børnerettigheder i praksis, fortæller Malene Meyer.