Fire borgmestre ønsker hovedstadens stormflodssikring bliver nationalt pilotprojekt

De seneste rapporter om stormfloder i hovedstadsområdet viser, at vi er nødt til at forholde os aktivt til, at store offentlige værdier kan blive ramt og flere hundredetusinde borgere kan komme til at leve uden varme og anden forsyning. Der er tale om et hidtil uset skadesomfang, som berører alle i hovedstadsområdet. Sikring af 60 km kyststrækning, inkl. to store stormflodsporte, og en anlægstid på 30 - 40 år kræver både planlægning og økonomi.   

Borgmestrene i Dragør, Hvidovre, København og Tårnby Kommuner ønsker en solidarisk finansiering af stormflodssikringen. I dag er det ikke muligt, da Kystbeskyttelsesloven siger, at det alene er dem i første række til vandet, der skal betale for den omfattende stormflodssikring, der er brug for i hovedstaden. I praksis vil det betyde at få skal betale for at hele Danmarks hovedstad beskyttes mod stormfloder. 

Som det er i dag, udbedres skader fra stormfloder gennem den solidarisk finansierede naturskadeafgift på 40 kr. om år for alle med en indbo-, hus- eller fritidshusforsikring. De fire borgmestre ønsker, at forebyggelsen på samme vis kan finansieres solidarisk. Derfor ønsker de fire borgmestre, at alle hovedstadsområdets borgere kan bidrage til stormflodssikringen, da alle nyder godt af at hovedstadsområdets infrastruktur, arbejdspladser og institutioner fungerer. 

 

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, siger:

”En ekstrem stormflod kan betyde, at hovedstaden bliver lagt ned af vand. Vi har både mennesker, kulturelle værdier og en vigtig infrastruktur, som vi ønsker at beskytte mod de tunge vandmasser. Jeg håber, at Christiansborg vil være med til, at hovedstadsområdet bliver et pilotprojekt for, hvordan vi i fællesskab skal sikre Danmark mod stormfloder. Det er ikke små anlæg, der er tale om. Vi ser derfor frem til resultatet af den kommende forundersøgelse af en stormflodsplan for hovedstadsområdet. En plan der blev igangsat fordi de eksisterende organiserings- og finansieringsmodeller spiller fallit, når man skal sikre 60 km kyst på tværs af kommuner og med kæmpe økonomiske og samfundsmæssige interesser.”

Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune, siger:

”Stormflod er ikke bare noget, der rammer én enkelt kommune – det rammer os alle. For hele hovedstadsområdet hænger sammen, og alle os, der bor og arbejder her, er afhængige af at kunne transportere os på tværs af kommuner, og af at vores store statslige institutioner fungerer. Vores hovedstad rummer også historiske bygninger og kulturelle monumenter, som har værdi for os alle som danskere. Så når vandet stiger, står vi med en kæmpe opgave, der kræver, at vi løfter i flok. Det giver ikke mening, at det kun er dem, der bor tættest på vandet, der skal betale for at sikre hele Danmarks hovedstad. Vi bliver nødt til at finde en fælles løsning, så vi kan beskytte både mennesker, boliger, vital infrastruktur, arbejdspladser og de kulturelle værdier, der er vigtige for os alle.”

Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby, siger:

”Med den nuværende risiko for ekstreme stormflodshændelser er det helt afgørende, at vi i fællesskab står sammen om en helhedsorienteret løsning for sikring af hovedstadsområdet.  Tårnby Kommune er et af landets centrale infrastrukturelle knudepunkter med både lufthavn, metro, motorvej og Øresundsbroen. Vi er også hjemsted for størstedelen af Naturpark Amagers rekreative værdier. Som borgmester ønsker jeg, at Staten vil medvirke til at finde en både solidariske og økonomisk realiserbar løsning for hovedstadsområdet.”

Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør, siger:

”Selv en ”mindre” stormflod med en vandstandsstigning på 170 cm over normalen vil få store og uoverskuelige konsekvenser for Dragør Kommune. En stor del af private boliger, offentlige bygninger og ikke mindst vores fredede og bevaringsværdige bymidte med 300 huse vil blive oversvømmet. Dragør Kommune har et velgennemarbejdet forslag til kystbeskyttelse, som vi har udarbejdet i tæt samspil med borgerne, og som både beskytter byen og skaber merværdi for borgerne i form af ny rekreativ natur. Jeg håber, at landspolitikerne vil hjælpe os med at få det gennemført og sikre de nødvendige miljøtilladelser i Natura 2000-områder – og ikke mindst, at man benytter den erfaring og viden, vi allerede har fra kystbeskyttelse af Hovedstadens fire kommuner andre steder i landet, hvor man har lignende problemer. Og helt afgørende finder en tidssvarende og fælles finansieringsløsning.”