Det sociale frikort bliver forlænget
Borgere, der har fået bevilliget et socialt frikort vil automatisk få forlænget deres bevilling. Det vil man modtage et brev om.
Med den nye forlængelse er kommunerne i løbet af første kvartal 2023 forpligtet til at vurdere, om borgerne fortsat er i målgruppen for et socialt frikort. Som udgangspunkt skal man som borger ikke foretage sig noget, og vil kun blive kontaktet, hvis kommunen ikke kan finde de nødvendige oplysninger til genvurderingen andre steder.
Borgerne vil modtage en ny afgørelse inden 31. marts 2023, hvis man ikke længere er i målgruppen for et socialt frikort.