Bordtennisturnering på Københavns Rådhus
I to dage danner Københavns Rådhus rammen om et stort bordtennis- og sundhedsarrangement, hvor godt 200 bordtennisspillere på 60+ har sat hinanden stævne i sundhedens og forebyggelsens tegn. Bordtennis er nemlig ikke kun sjovt – det gavner også helbredet og har positive virkninger for mennesker, der lider af kroniske neurologiske lidelser som Parkinsons og demens.
Bordtennis er godt for hjernen
I hallen vil der både være mulighed for at se en masse bordtennisentusiaster over 60 spille og besøge forskellige informationsstande og lytte til foredrag om alt det, bordtennis kan.
En række forsøg fra blandt andet Japan har nemlig vist, at bordtennis er særlig gavnligt i forhold til behandling af Parkinson, Alzheimer og andre former for demens.
”Bordtennis er fysik og taktik på samme tid ovenikøbet i høj hastighed. Spillets struktur og intensitet udfordrer og stimulerer hjernen, hvilket er ualmindeligt godt for hjernen og særligt nyttigt i kampen mod aldring og aldersbetingede sygdomme herunder både kognitive og neurologiske sygdomme,” siger professor Lars Bo Kaspersen, som er en af BAT60+-drivkrafterne bag arrangementet og selv diagnosticeret med Parkinson.
Flere steder hvor ældre kan spille
Bordtennissamarbejdet, der også har fået økonomiske midler i kommunens budgetaftale for 2022, er det er det første af sin slags i Danmark, som sætter fokus på bordtennis’ forebyggende effekt mod alderdommens negative sider samt en række neurologiske lidelser.
En vigtig del af samarbejdet mellem Københavns Kommune og BAT60+ handler om at udbrede bordtennis til flere ældre københavnere, og det har allerede resulteret i en tredobling af spillesteder og deltagere i København; i alt 16 steder i København er der i dag mulighed for at møde op og spille bordtennis for 60+ spillere. Håbet er, at arrangementet på rådhuset kan sætte skub i en endnu større udbredelse af bordtennis blandt københavnere over 60 år.
Praktisk information
Tidspunkt: Tirsdag den 15/11 og onsdag den 16/11 klokken 9-16
Sted: Københavns Rådhus
Entré: Gratis
Bordtennisturnering: Begge dage kan man overvære bordtennisturnering med BAT60+’s medlemmer
Stande: Ved siden af bordtennisturneringen finder man et antal stande og oplæg, hvor en række foreninger og institutioner står klar med information om en række tilbud for demensramte, Parkinson og Alzheimer-diagnosticerede eller ældre i al almindelighed.
Følgende stande kan besøges:
- Center for Demens, Københavns Kommune, og Alzheimerforeningen
- Parkinsonforeningen i Danmark
- Prøv at spille mod en robot! (BAT60+ i Danmark inviterer til robottræning)
- BAT60+ kan hjælpe dig med oplysninger om, hvor du kan spille bordtennis i Københavns Kommune. Flere foreninger og aktivitetscentre tilbyder nu bordtennis og flere spillesteder er på vej.
Program for oplæg i Borgerrepræsentationens mødelokale
15. NOVEMBER
Hvert oplæg varer ca. 30 min. inkl. spørgsmål
Kl. 10: Parkinson og hvad så?
Lars Bo Kaspersen (diagnosticeretmed Parkinson, bordtennisentusiast og professor på CBS).
Kl. 11: Forebyggelse af demens – det er aldrig for sent
Kirsten Thomsen (pårørende til demensramt) og Katrine Due Jespersen (projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune).
Kl. 12: 1, 2, 3, 4 løft fødderne!
Elisabeth Ildal (medlem af Kommunalbestyrelsen i Rudersdals Kommune og ildsjæl i kampen mod alderdom, neurolidelser og ikke mindst Parkinson).
Kl. 13.30: Hvad er godt for hjernen?
Albert Gjedde (hjerneforsker, professor, Københavns Universitet).
Kl. 14.15: Hvem spiller bordtennis og hvorfor gør de det?
Bjarne Ibsen (professor i Idræt, SDU)
16. NOVEMBER
Hvert oplæg varer ca. 30 min. inkl. spørgsmål
Kl. 10: Hvad er godt for hjernen?
Albert Gjedde (hjerneforsker, professor, Københavns Universitet).
Kl. 11: Parkinson og hvad så?
Lars Bo Kaspersen (diagnosticeret med Parkinson, bordtennisentusiast og professor på CBS)
Kl. 11.45: 1, 2, 3, 4 løft fødderne!
Elisabeth Ildal (medlem af Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune og ildsjæl i kampen mod alderdom, neurolidelser og ikke mindst Parkinson)
Kl. 13:30: Forebyggelses af demens – det er aldrig for sent
Kirsten Thomsen (pårørende til demensramt) og Katrine Due Jespersen (projektleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune)
Kl. 14:15: Hvem spiller bordtennis, og hvorfor gør de det?
Bjarne Ibsen (professor i idræt, SDU)
Kontaktoplysninger
Gert Jørgensen
Gert Jørgensen
BAT60+, koordinator
Lars Bo Kaspersen
Lars Bo Kaspersen
BAT60+, koordinator
Katrine Kirch Kirkegaard
Katrine Kirch Kirkegaard
pressekonsulent
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen