Anbefalinger til forbedring af vilkår og sikkerhed for sexarbejdere

Københavns Kommunes fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester Louise Theilade Thomsen (V) har holdt rundbordsmøde med henblik på at forbedre sexarbejderes vilkår i Danmark.

Anbefalingerne er sendt til regeringen. De kan læses herunder.

Louise Theilade Thomsen (V) siger om anbefalingerne:

”I Danmark er det lovligt at være sexarbejder. Alligevel har mange travlt med at agere moralpoliti over for de mennesker, der arbejder i erhvervet. Og som samfund udviser vi dobbeltmoral, når vi beder sexarbejdere om at betale skat af deres indtjening, men samtidig udelukker dem fra at få tabt arbejdsfortjeneste eller kunne gå på betalt barsel. 

Derudover er vi ikke i dag gode nok til at skabe fysiske rammer for de kvinder og mænd, der erhverver sig som sexarbejdere. Eller give dem retfærdighed, når de udsættes for overgreb i forbindelse med deres arbejde.”