Nytteindsats
Hvad er nytteindsats?
Nytteindsats er et forløb for dig, der er ledig, hvor du tilknyttes i op til 13 uger. Du vil høre nærmere fra dit Jobcenter om, hvor og hvornår du skal begynde.
Arbejdet består af praktiske opgaver og er noget, der ikke allerede bliver udført af kommunen eller staten, men som der er behov for. Det kunne for eksempel være opgaver, som indebærer vedligeholdelse af offentlige arealer eller bygninger og inventar rundt omkring i byen, lettere administrative opgaver og serviceopgaver, når der skal afholdes lokale eller større arrangementer i byen.
Formålet med nytteindsatsen er, at du kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab, samtidig med at du udfører en samfundsnyttig opgave for den ydelse, du modtager fra kommunen. Når du afslutter dit forløb, skal du have et andet beskæftigelsestilbud – eller tilknyttes et andet projekt i nytteindsatsen.
Ret til godtgørelse
Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller anden økonomisk hjælp, har du ret til godtgørelse, mens du er i nytteindsats. I 2023 er satsen for godtgørelse 17,47 kr. pr. dag i aktiveringsperioden. Vil du vide mere om godtgørelse, skal du henvende dig til Jobcenter København.
Kontakt
Jobcenter København
Gammel Køge Landevej 43
Åbningstider
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 13:00
Telefontider
08:30 - 16:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00