Sundby Kirkegård
De basale oplysninger til din næste tur på kirkegården
Vis alle
Se åbningstider, adresse og kort
Sundby Kirkegård er åben kl. 7-19 i vinterhalvåret (oktober-marts) og kl. 7-22 i sommerhalvåret (april-september).
Kirkegårdens adresse er Kastrupvej 51, 2300 København S.
Hvis du skal købe gravsted på Sundby Kirkegård
Der er både kistegrave, urnegrave og børnegrave på Sundby Kirkegård.
Få oplysning om gravsteder her
Du kan få personlig rådgivning om valg af gravsted. Bestil tid til et møde på kirkegården på telefon 33 66 91 00, så vil en medarbejder tage imod og vise jer de forskellige muligheder.
Se også vores råd og vejledning om alt dét, der skal ske i forbindelse med et dødsfald
Du kan holde højtidelighed i Sundby Kirkegårds Kapel
Du kan leje Sundby Kapelsal til højtideligheder. Kapellet ligger på kirkegården ved Kastrupvej 51.
Gratis rundvisninger og digital guide
I sommerhalvåret har Københavns Kirkegårde gratis rundvisninger, hvor alle er velkomne. Grupper på mindst 10 personer kan bestille ture hele året.
Se hvordan du kommer med på tur
Hvis du foretrækker at finde rundt på egen hånd, har vi lavet en digital guide til Sundby Kirkegård - foreløbig kun gammel del.
Du skal ente app'en ARtour og søge på Sundby Kirkegård – så finder du let vej til nogle af gamle dels mest spændende gravsteder og historierne om dem.
Du kan også finde guiden online, men det fungerer bedst i app'en.
Værd at vide om Sundby Kirkegård
Sundby Kirkegård er fra 1872. Kirkegården har både krematorium, kolumbarium og kapel.
I 2015 fik Sundby Kirkegård en udviklingsplan, der giver konkrete pejlemærker for kirkegårdens udvikling som både begravelsesplads og rekreativ ressource de næste mange år.
På den ældste del er det ikke længere muligt at erhverve gravsted, og de få aktive gravsteder, der er tilbage i området, vil ikke kunne fornys, når fredningstiden efter den sidst nedsatte afdøde er udløbet. Områdefornyelsen Sundby har i løbet af 2023 i samspil med interesserede borgere og under overskriften Eftertænksomhedens Oase givet arealet et løft med mere indbydende indgangspartier, flere opholdsmuligheder, øget beplantning og en ny, sammenhængende sti rundt i udkanten af kirkegården.
Kontakt
Sundby Kirkegård
Kastrupvej 51