Assistens Kirkegård
De basale oplysninger til din næste tur på kirkegården
Vis alle
Se åbningstider, adresse og kort
Assistens Kirkegård er åben kl. 7.00-19.00 fra oktober til marts og kl. 7.00-22.00 fra april til september.
Kirkegårdens adresse er Kapelvej 2, 2200 København N.
Her må du slå dig ned
Kirkegårdsparken er for alle
Store dele af Assistens Kirkegård er i dag kirkegårdspark. Her er du velkommen til at slå dig ned.
Begravelsesområdet er for de pårørende
De centrale dele af kirkegården er aktivt begravelsesområde. Her nedsætter vi kister og urner hver uge, og pårørende besøger deres gravsteder. Af hensyn til dem beder vi dig om ikke at slå dig ned dér.
På kortet over kirkegården er begravelsesområdet det mørkegrønne areal.
Gratis rundvisninger, digitale guides, lydvandring
Prøv vores gratis lydvandring. Den er fra 2024 og varer ca. 1½ time.
Find selv rundt på Assistens med vores digitale guider. Der er både en dansk og en engelsk guide.
Du kan også komme på gratis analog rundvisning om sommeren. Alle er velkomne. Grupper på mindst 10 personer kan bestille ture hele året. Se hvordan du kommer med på tur
Endelig kan du benytte vores kort, brochurer, lydvandring og film.
Hvis du skal købe gravsted på Assistens Kirkegård
Der er både kistegrave, urnegrave og børnegrave på Assistens Kirkegård.
Find oplysninger om gravsteder her
Du kan få personlig rådgivning om valg af gravsted. Bestil tid til et møde på kirkegården på telefon 33 66 91 00, så vil en medarbejder tage imod og vise de forskellige muligheder.
Se også vores vejledning om dét, der skal ske ved dødsfald
Værd at vide om Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård er fra 1760. Store dele af kirkegården fungerer i dag som kirkegårdspark, men ca. 1/4 af arealet er stadig begravelsesplads og skal være det i hvert fald indtil år 2150.
Kirkegården blev fredet i 2014.
I 2019 fik Assistens Kirkegård en udviklingsplan, der giver konkrete pejlemærker for kirkegårdens udvikling de næste mange år.
De fire forskellige delområder på Assistens Kirkegård
I forbindelse med fredningen af Assistens Kirkegård i 2015 blev kirkegården delt op i fire områder med hver deres status. Adgangen til og vilkår for at erhverve brugsret til gravsteder på Assistens Kirkegård varierer på de forskellige områder, jf. vedtægt for Københavns Kirkegårde og Krematorier.
Fredningens delområde 1 (det museale område) udgøres af afdeling A.
Fredningens delområde 2 (mindeparken) udgøres af afdelingerne B, C, D, E og F.
Fredningens delområde 3 (lokalkirkegården) udgøres af afdelingerne H, J, K, L, M og uV og uQ samt:
- På afdeling N: gravsteder med numrene 0001-1143 samt 1882-1903B
- På afdeling S: gravsteder med numrene 0001-0028, 0071-0095, 0102-0127, 0164-0221, 0261-0318, 0365-0422, 0477-0529, 0586-0640 og 0694-0721
- I urnehave U: gravsteder med numrene 0001-0112 og 0127-0140
Fredningens delområde 4 (parkdelen) udgøres af afdelingerne G, P, Q, R, T, X, Y, Z, Ø, 1 og 2 samt:
- På afdeling N: gravsteder med numrene 1144-1881
- På afdeling S: gravsteder med numrene 0029-0070, 0096-0101, 0128-0163, 0222-0260, 0319-0364, 0423-0476, 0523-0585, 0641-0693, 0722-1268
- I urnehave U: gravsteder med numrene 0113-0126 og 0141-0425
Mere om fredningens delområder og retten til at erhverve gravsted
Kontakt
Assistens Kirkegård
Kapelvej 2