Elbiler og ladestandere i København

Se, hvor du kan oplade din bil eller motorcykel, og få styr på reglerne.

Kort over tilgængelige ladestandere på offentlige og private arealer

Kortet viser, hvor du kan oplade din elbil, elmotorcykel eller plug-in hybridbil på offentlige veje. Der findes herudover offentlige tilgængelige ladestandere på private arealer i København.

Der er kommet ny skiltning på elkøretøjspladserne med tilhørende ladestandere

Vi har opsat ny skiltning på elkøretøjspladserne med tilhørende ladestandere. Fra 2024 vil alle elkøretøjspladser med tilhørende ladestandere have tidsbegrænsning på 3 timer på hverdage kl. 08-19 samt krav om opladning i dette tidsrum.

Du skal derfor huske at indstille din p-skive på hverdage i tidsrummet kl. 08-19 og koble dit køretøj til ladestanderen.

Vi er gået i gang med at etablere 2000 parkeringspladser til elkøretøjer, men pladserne vil være uden ladestandere. Pladserne uden ladestander vil være i umiddelbar nærhed af elkøretøjspladserne med ladestander. Vi forventer, at være i mål inden udgangen af 2025.  

Billede
Ny skiltning på elkøretøjspladserne med tilhørende ladestandere
Billede af skiltning i betalingszonen. Skiltet står ved p-plads med ladestander, hvor en lokal restriktion er gældende. Tidsbegrænset parkering kl. 08-19 og krav om opladning. Øvrig tid parkering af elkøretøjer og gældende regler i betalingszonen.

Spørgsmål og svar om elbiler, elmotorcykler, brintbiler og plug-in hybridbiler

Vis alle

Er det gratis at parkere sin elbil, elmotorcykel eller brintbil i København?

Nej, fra den 1. januar 2024 er det ikke længere gratis at parkere sin elbil, elmotorcykel eller brintbil på alle offentlige kommunale parkeringspladser i København (offentlige veje). 


Find betalingsmuligheder og takster for parkering i København på www.kk.dk/parkeringszoner.

 

Hvis du har en elbil, elmotorcykel eller brintbil og bor i en parkeringszone, skal du fra 1. januar 2024 have en beboerlicens. Den kan du søge om på vores selvbetjeningsløsning www.parkering.kk.dk.

Parkering af elbil, elmotorcykel eller brintbil i en tidsbegrænset zone

Det er altid gratis at parkere i en tidsbegrænset zone.

Efter den 1. januar 2024 kan elbiler, elmotorcykler og brintbiler ikke længere parkere ubegrænset i Københavns 3-timers zoner. Du skal overholde de restriktioner der er i zonen og indstille p-skiven. 

Du kan læse mere om tidsbegrænsede zoner her.

 

Hvis du har en elbil, elmotorcykel eller brintbil og bor i en tidsbegrænset zone, skal du fra 1. januar 2024 have en beboerlicens. Den kan du søge om på vores selvbetjeningsløsning www.parkering.kk.dk.

Hvilke køretøjer må holde på en parkeringsplads med ladestander?

  • El-bil 
  • El-motorcykel
  • El-bybil
  • Plug-in hybrid 

Der kan være skiltet med lokale restriktioner på parkeringspladser med ladestandere. Du kan se på skiltene hvor lang tid du kan holde på parkeringspladsen. Der er eksempelvis 3 timers tidsbegrænsning og krav om opladning ved nogle ladestandere. 

Fra 2024 vil alle elkøretøjspladserne med tilhørende ladestandere have tidsbegrænsning på 3 timer på hverdage kl. 08-19 samt krav om opladning i dette tidsrum.

Hvorfor er der elbilspladser uden ladestandere?

Det er blevet politisk besluttet, at vi skal etablere parkeringspladser til elkøretøjer uden ladestander, men i nærheden af de elbilspladser, hvor der er krav om opladning. Det gør vi for at man har mulighed for at flytte sit køretøj, når man er færdig med at oplade.  

Mangler der skiltning ved en ny ladestander?

Det går i øjeblikket stærkt med opsætning af nye ladestandere rundt i København. Der kan derfor være parkeringspladser med nye ladestandere, hvor der mangler skiltning, som reserverer parkeringspladserne til elkøretøjer. Skiltene bliver opsat løbende.

Parkeringspladsen vil først være reserveret til elbil, elmotorcykler og plug-in hybridbiler, når de nye skilte er opsat. 

Har du forslag til hvor der mangler ladestandere i København?

Har du et eller flere forslag til nye ladestandere i Københavns Kommune?

Så har du mulighed for at udpege lokationer på vores kort, som vi kan tage med i det videre arbejde.

Kontakt

Område for Parkering

Islands Brygge 37

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00