Kremation

I kan selv være med til at aflevere afdøde til krematoriet. Typisk er det en bedemand, der transporterer den døde, men der er intet i vejen for, at I enten følger efter rustvognen eller selv står for transporten.

På begge krematorier er der særlige rum, som I kan bruge, hvis I følger den døde til krematoriet. Her kan I i værdige omgivelser aflevere kisten og få sagt et sidste farvel.

Når vi modtager kisten fra enten bedemanden eller jer, fører vi den ind i et kølerum og opbevarer den der, indtil kremationen kan finde sted. Bårebuketter m.v. bliver liggende på kisten i hele perioden.

Lige før vi indsætter kisten i kremationsovnen, tager vi bårebuketten af kistelåget og lægger den i en container til grønt affald (kompost). Når vi fjerner bårebuketterne før kremationen, skyldes det, at blomsterne er placeret i en vandmættet substans kaldet oasis, der holder blomsterne friske, men skader kremationsovnene.

Ovnene er i det hele taget nogle mere skrøbelige mekanismer, end mange måske forestiller sig, og det er grunden til, at I heller ikke må lægge ting ned i kisten til afdøde. 

I er meget velkomne til at være til stede under selve kremationen.

På Bispebjerg Krematorium er der et særligt rum til pårørende, hvor I kan overvære indsættelsen i kremationsovnen og blive siddende, indtil kremationen er afsluttet.

En kremation varer for det meste ca. 80 minutter. 

Når kremationen er færdig, skraber krematøren asken ud af selve ovnrummet og ned i et rum under ovnrummet, hvor asken afkøler. Herefter kommer vi asken i en beholder og flytter den til et ventileret skab, hvor den afkøler helt.

Da den aske, der er tilbage efter en kremation, rummer (porøse) knoglestrukturer, er det nødvendigt at knuse/findele asken, inden vi kan hælde den på en urne. Det tager to minutter. Mindre implantater følger med i urnen, mens større implantater, som ikke kan være i urnen, frasorteres og senere bliver omsmeltet og genanvendt.

Når vi hælder asken i urnen, lægger vi samtidig en såkaldt kremationsbriket ved. En kremationsbriket er en lille lerbriket med krematoriets navn, årstallet for kremeringen og afdødes unikke kremeringsnummer.

Kremationsbriketten følger afdøde fra det øjeblik, vi fører kisten fra kølerummet ind i ovnrummet, og det er ved hjælp af den, at vi til enhver tid kan identificere hver enkelt afdød.

Når asken er i urnen, plomberer vi den, og den er nu klar til at blive udleveret til familien eller - hvis afdøde skal i fællesgrav - hentet af graveren og nedsat.

I kan beslutte at lade en bedemand hente urnen, hvilket især er almindeligt, hvis afdøde skal begraves på en anden kirkegård end den, krematoriet ligger på, men der er igen intet til hinder for, at I selv gør det.