Sådan ordner du selv en begravelse eller bisættelse

Hvad du skal huske og vide, når du selv står for alt det praktiske

Dette skal du forholde dig til

Vis alle

Lægen skriver dødsattest

Ved dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Før det er gjort, kan man ikke anmode om begravelse eller kremering af afdøde.

Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra. 

Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.

Du skal anmode om begravelse/bisættelse

Man skal anmode om begravelse eller bisættelse, og det skal ske via borger.dk

Når du har udfyldt anmodning om begravelse eller kremering, sendes den digitalt til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn.

Er du i tvivl om, hvilket sogn afdøde tilhørte, kan du slå det op på borger.dk:

Find afdødes bopælssogn

Sognet kan først godkende anmodningen, når dato og tidspunkt for begravelse eller bisættelse er fastsat. Sognet sørger for at sende en kopi af anmodningen til krematoriet og/eller kirkegården.

Bestil begravelse eller bisættelse og kremering hos os

For at bestille begravelse eller bisættelse og kremering skal du kontakte Kirkegårde og Krematoriers kundecenter på Frederiksborgvej 125, 2400 København NV, telefon 33 66 91 00.

Du skal senest 2 hverdage før reservere tid til begravelsen eller bisættelsen 

For leje af kapel – kontakt Kirkegårde og Krematorier.

Læs mere om vores kapeller

For højtidelighed i en kirke, kontakt kordegnen i kirken.

Find kirkens adresse på sogn.dk

Kontakt os for køb af gravsted

For køb af gravsted, kontakt Kirkegårde og Krematorier.

Se udvalget af gravsteder

Hvis afdøde skal nedsættes i et eksisterende gravsted, skal gravstedsejeren give tilladelse.

Hvis gravstedet ligger på en af Københavns Kommunes fem kirkegårde, kan ejeren her afgive tilladelsen digitalt. Københavns Kommune driver Assistens, Bispebjerg, Brønshøj, Vestre og Sundby Kirkegård.

Du må gerne selv transportere afdøde, men du kan også få en bedemand til det

For køb af en kiste, ilægning i kiste og transport kan du kontakte en bedemand.

Der er ikke krav om, at der skal benyttes rustvogn ved transport af kister. Ethvert sømmeligt transportmiddel kan anvendes, og du må gerne transportere kisten selv.

Du kan søge om begravelseshjælp

Når en borger dør, har de pårørende i mange tilfælde ret til begravelseshjælp.

Du kan ansøge om begravelseshjælp på borger.dk

Her kan du også se, hvor meget der kan udbetales i begravelseshjælp.

I øvrigt

  • Bestil kistepynt hos blomsterhandleren
  • Kontakt en avis for indrykning af dødsannonce

Betalingsbetingelser

Hvis du lejer kapel, køber gravsted eller bestiller begravelse, bisættelse eller kremering hos Kirkegårde og Krematorier, bør du kende vores betalingsbetingelser. 

Kontakt

Kirkegårde og Krematorier

Frederiksborgvej 125

2400 København NV