Din beboerlicens gælder også på udvalgte private parkeringspladser
Få adgang til flere parkeringspladser i din licenszone
Har du en beboerlicens, kan du nu booke en parkeringsplads i appen Visitors.
Københavns Kommune har lejet 535 private parkeringspladser fordelt i ni licenszoner. Med appen Visitors kan du booke en p-plads i op til tre dage. Appen viser, hvor der er ledige pladser.
På nogle af pladserne er det kun muligt at parkere i aften- og nattetimerne samt i weekenden. Det vil sige mandag-torsdag kl. 17-07, fredag kl. 16-07 og i hele weekenden.
Hent appen Visitors og find en ledig parkeringsplads
For at parkere gratis på en af de private p-pladser skal du:
- Downloade appen Visitors
- Oprette en bruger
- Tilmelde dig den gruppe der passer til din beboerlicenszone
Find og download appen til din Apple-enhed i App Store.
Find og download appen til din Android-enhed i Google Play.
Hvis du har spørgsmål til hvordan appen fungerer, skal du kontakte Visitors.
Du finder deres kontaktoplysninger på hjemmesiden www.visitors.dk
Vælg din gruppe i appen
Vis alle
Licenszone Amager Nord (AN)
Gruppenavn: Amager Nord
Licenszone Indre By (IB)
Gruppenavn: Indre By
Licenszone Nordvest (NV)
Gruppenavn: Nordvest
Licenszone Sundbyvester (SV)
Gruppenavn: Amager Sundbyvester
Licenszone Valby (VA)
Gruppenavn: Valby
Licenszone Valby Syd (VS)
Gruppenavn: Valby Syd
Licenszone Vanløse Station (VL)
Gruppenavn: Vanløse Station
Licenszone Vesterbro (VB)
Gruppenavn Vesterbro
Licenszone Ydre Nørrebro (YN)
Gruppenavn: Ydre Nørrebro
Spørgsmål og svar
Vis alle
Er det gratis at booke en p-plads i Visitors appen?
Ja, men du skal have en aktiv beboerlicens til én af de ni licenszoner, hvor Københavns Kommune har lejet pladser.
På Visitors hjemmeside kan du se, hvor Københavns Kommune har lejet p-pladser.
Hvor længe kan jeg reservere en p-plads?
Pladsen kan bookes i op til tre dage. Hvis du forlader parkeringspladsen før udløbet booking, skal du afmelde din booking i appen.
Hvad hvis jeg får en parkeringsafgift (bøde)?
Har du fået en p-afgift skal du henvende dig til det firma, som har udstedt afgiften. Er p-afgiften udstedt i et tidsrum, hvor du havde en aktiv booking i Visitors, skal du kontakte Visitors på mail info@visitors.dk eller på telefon 71 99 00 07.
Hvorfor lejer kommunen private parkeringspladser?
Borgerrepræsentationen har besluttet, at leje private parkeringspladser som erstatningspladser for de pladser, som blev nedlagt i forbindelse med oprettelse af sorteringspunkter. Der er lejet pladser i ni licenszoner.
I nogle af de andre licenszoner anlægger kommunen erstatningspladser i stedet for at leje.
Kontakt
Område for Parkering
Postboks 446
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00