Få støtte af en Hjerneskadekoordinator
Hvis du har fået en svær hjerneskade, kan det være rart med vejledning, hjælp og støtte til at finde de tilbud, der er relevante for dig.
En hjerneskadekoordinator kan blandt andet
- hjælpe dig med at koordinere dit forløb
- koordinere mellem de tilbud, som du er blevet bevilliget
- medvirke til, at du får den rette hjælp
- hjælpe dig med at få alle oplysninger med, når du søger om hjælp.
Koordinatoren kan ikke bevilge dig indsatser i eller uden for kommunen, men kan vejlede dig om tilbud, der er relevante for dig.
Det afhænger af en individuel vurdering, om du kan få en hjerneskadekoordinator.
Du kan læse mere om tilbuddet, forløbet og målgruppen herunder.
Få hjælp til at koordinere dit forløb
Vis alle
Tilbud
Har du fået en svær hjerneskade, kan en hjerneskadekoordinator:
- Koordinere dit forløb og samarbejde med hospitalet, kommunale enheder og eksterne tilbud, som du er tilknyttet
- Medvirke til, at du får den rette hjælp og støtte i det videre forløb
- Støtte dig og dine pårørende i forhold til den nye livssituation
- Rådgive og vejlede om, hvor du og dine pårørende kan finde den rette hjælp.
Koordinatoren kan ikke bevilge dig indsatser i eller uden for kommunen, men kan vejlede dig om tilbud, der er relevante for dig.
Vi kan koordinere mellem de tilbud, som du er blevet bevilget, og hjælpe dig med at få alle oplysninger med, når du søger om hjælp.
Forløb
Et forløb med en hjerneskadekoordinator er skræddersyet til din situation. Men overordnet set kan det inddeles i tre faser:
På hospitalet
Dit forløb starter allerede på hospitalet, hvor du udover akut behandling også påbegynder din fysiske og mentale genoptræning.
Rehabilitering og genoptræning
Efter udskrivelse fra hospitalet fortsætter din genoptræning ambulant eller på et døgnophold. Forløbet vil blive skræddersyet til dine behov, men det kan for eksempel indebære ergoterapi, fysiopterapi, taletræning og neuropsykologisk behandling, pleje og omsorg og eventuelt udlevering af hjælpemidler.
Tilbage til hverdagen
I den sidste fase kan du modtage genoptræning i dit eget hjem, ligesom du kan få hjemmehjælp og støtte i dagligdagen. Du kan også få støtte til at genoptage aktiviteter, skole eller job.
Målgruppe
En hjerneskadekoordinator er for dig:
- Der for nylig har fået en hjerneskade
- Er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering
- Har behov for en koordineret indsats fra mange forskellige enheder og forvaltninger som en del af din rehabilitering.
Det afhænger af en individuel vurdering, om du kan få en hjerneskadekoordinator.
Ring til Hjerneskadetelefonen
Ring til Hjerneskadetelefonen på telefon 23 47 00 49.
Telefonen er åben mandag og fredag kl. 10-12.
Bag Hjerneskadetelefonen står Hjerneskadekoordinationen, som består af fire hjerneskadekoordinatorer og en sundhedsfaglig konsulent.
Spørgsmål og svar om hjerneskade og hjernerystelse
Find svar på ofte stillede spørgsmål om hjerneskade og hjernerystelse. Du kan også slå svære eller ukendte ord op i hjerneskadeordbogen.