Udredning og rehabilitering i hjemmeplejen
Hvis det er tilfældet, henvises du til det, vi kalder et udrednings- og rehabiliteringsforløb.
Forløbet bliver sammensat, så det passer til dig. Du får støtte, træning og rådgivning ud fra de mål, du sammen med kommunens medarbejdere har sat. I forløbet arbejder du sammen med kommunens medarbejdere på at genvinde dine færdigheder.
Under forløbet vil et team af social- og sundhedsfaglige medarbejdere støtte dig i at blive bedre til de aktiviteter, du har vanskeligt ved at klare i hverdagen. Når du har været igennem dit forløb, evaluerer I sammen, om du har nået dine mål. Herefter vurderer kommunen, om du fortsat har brug for støtte, og i så fald hvilken støtte.
Hvis du, efter dit udrednings- og rehabiliteringsforløb er slut, vil have gavn af et træningsforløb i dit eget hjem, kan du blive bevilget et 12 ugers forløb. Formålet med træningen er, at du bliver fysisk stærkere, så du bedre kan klare dig selv i hverdagen.
Det er hjemmeplejen, der træner sammen med dig. Til træningen bruger hjemmeplejen en digital træningsteknologi, der sammensætter et personligt træningsprogram til dig.
Praktiske oplysninger
Sagsbehandlingsfrister
Lovgivning: Serviceloven §83a
Tidsfrist for afgørelse: Inden for 10 hverdage
Iværksættelse af indsats efter afgørelse: Du vil inden for tre hverdage blive kontaktet af en medarbejder, og I vil planlægge opstarte af forløbet.
Læs mere om sagsbehandling i Københavns Kommune