Jordhåndtering i bygge- og anlægsprojekter

Et samlet overblik over, hvordan I skal håndtere jord i forbindelse med et bygge- og anlægsprojekt.

Jordhåndtering - overblik

Fold alle ud

Start med at tjekke om området er forurenet

Før I går i gang, skal I undersøge, om projektområdet er:

  • Områdeklassificeret (let forurenet)
  • Kortlagt som forurenet
    Er området kortlagt, skal I i mange tilfælde søge en §8-tilladelse, før arbejdet må begynde.

Tip: Undersøg i god tid, om der fx har været olietanke på grunden

 

Tjek om grunden er forurenet

Læs mere på siden §8-tilladelse: Byggeri på forurenet jord

Læs om olietanke hos Miljøstyrelsen

OBS - for kortlagte arealer

  1. Undersøg grundens historik
    Er grunden kortlagt som forurenet – eller har I mistanke om forurening – bør I undersøge dens historik. Brug fx:

    1. Gamle kort
    2. Miljødata
    3. Oplysninger om tidligere aktiviteter

    På den måde får I et bedre billede af, hvor der kan være forurening, og hvordan I planlægger arbejdet bedst.

  2. Analyser jorden
    Vi anbefaler at I undersøger jorden ved hjælp af en forklassificering.
     
  3. Udarbejd en jordhåndteringsplan, der viser hvordan I planlægger at håndtere jorden

Læs mere på siden Jordhåndteringsplan 

Find et modtageanlæg

For at vælge det rigtige modtageanlæg skal I vide, hvor forurenet jorden er. I kan gøre det på to måder:

1. Mulighed: Analysér jorden, før I flytter den

  • Kortlagt areal: 1 prøve pr. 30 tons
  • Områdeklassificeret: 1 prøve pr. 120 tons
  • Ren jord: 1 prøve pr. 30 tons
  • Hotspots: 1 prøve pr. 30 tons
  • Intakt jord: 1 prøve pr. 50 m² (øverste lag)

Analyserne skal som minimum dække olie, PAH’er, bly, cadmium, kobber og zink. Test for andre stoffer - herunder nikkel og chrom - kan også være nødvendige afhængigt af grundens historik.

2. Mulighed - Brug et karteringsanlæg

Her analyserer anlægget jorden, når den ankommer, og sender den derefter videre til det rette sted.

Læs mere på siden Godkendte modtageanlæg

Husk at anmelde jordflytningen

Før I flytter jorden, skal I anmelde flytningen via JordWeb. Det gælder både områdeklassificerede og kortlagte arealer.

  • Hvis modtageanlægget er godkendt efter § 33 i Miljøbeskyttelsesloven, og jorden ikke er fra kortlagt areal, må køre jorden straks efter anmeldelse.
  • Hvis modtageanlægget ikke er godkendt, skal I vente på vores svar (op til 4 ugers sagsbehandling).

Anmeld jordflytning på www.jordweb.dk
Læs kommunens jordregulativ

Sortér jorden korrekt fra starten

Under arbejdet skal I: 

  • Holde fyldjord og intakt jord adskilt
  • Undgå at blande ren og forurenet jord
  • Fjerne beton, asfalt og bygningsrester

Det gør det lettere at bortskaffe eller genanvende jorden rigtigt.

Hvis I støder på en uventet forurening

Hvis I opdager olie eller anden forurening under arbejdet, skal I straks:

STOP ARBEJDET - KONTAKT OS

Vi kan kræve, at arbejdet bliver sat på pause, mens der tages prøver og laves en vurdering.

Hvis forureningen er alvorlig, kan vi sende sagen videre til Region Hovedstaden, som vurderer, om grunden skal kortlægges som forurenet.

Når I vil genanvende jorden

Vil I bruge overskudsjorden et andet sted – fx på samme matrikel? Så skal I være opmærksomme på:

  • I skal ofte have en § 19-tilladelse. Det gælder både områdeklassificerede og kortlagte arealer
  • Genanvendelsen skal have et nyttigt formål (fx erstatning for grus)

Vi vurderer, om jorden kan genbruges uden tilladelse.

 

Tjekliste for § 19-ansøgning

Husk 50 cm ren jord øverst, ved følsomt byggeri

Bygger I fx:

  • Boliger
  • Børneinstitutioner
  • Legepladser
  • Kolonihaver

…så skal de øverste 50 cm være ren jord. 

Alternativt kan I lægge fast belægning (fx fliser eller asfalt). Det gælder også ved tilbygninger og renovering af gård- eller haveanlæg – men ikke ved énfamilie- eller tofamiliehuse.

 

Se dokumentationskrav for tilførsel af ren jord

Kommunens egne projekter

Københavns Kommunes egne og støttede bygge- og anlægsprojekter skal leve op til særlige miljø- og certificeringskrav.

Kontakt

Jord og Grundvand

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00